oktober 2008 - Indlæg
Ja så skete det, teltpælene er rykket op og teltet er flyttet ind på Frederiksberg. Med mig indeni :)
Jeg har besluttet mig at lukke udviklingsafdelingen af min virksomhed og koncentrere mig om et fuldtidsjob som jeg har skaffet mig her i byen, jeg var inde og skrive under på kontrakten idag og jeg starter på Mandag.
Mht bolig, så har jeg lejet et værelse på Hotel Frydenlund hele November månede, mens jeg forhåbentligt finder mig en lejlighed. Som nogen af jer måske ved er jeg i utrolig dårlig form, og jeg har brug for at smide ihvertfald 33% af min kropsvægt, det er jeg overbevist om at hotelbestyrelsen havde regnet ud ... for elevatoren er lukket ... og jeg har fået et værelse på 5. sal ...
Så ja, da jeg var færdig med at slæbe mine ting op på 5. havde jeg så meget hjertebanken og var så forpustet at jeg snart ikke kunne stå op, så dages motion startede faktisk helt uden jeg selv skulle gøre noget for det. Efterfølgende brugte jeg så aftenen i DGI Byen's Cafe og "Vandkulturcenter" som det så fint hedder, jeg fik svømmet 500m og konstateret at min vandtætte Ipod stadig er vandtæt og er stadig en drøm at svømme med.
Nu har jeg fået kæmpet mig op på værelset igen, ligger på sengen og skriver blog mens jeg føler mig godt brugt. Er spændt på at se om vægten imorgen har belønnet mig for alt det slid ...
For ja ... som i måske ved fra jer selv, så det med at være selvstændig og få dyrket motion ... og lavet sund med ... og regelmæssige måltider ... det fungerer ikke altid lige godt sammen, det er nok den primære årsag til at jeg er endt i så dårlig form. Så lukningen af virksomheden skulle samtidig også gerne åbne mulighederne for at jeg kan få fordums form tilbage og hvis jeg er flittig kan jeg måske enddog være klar til at nyde foråret ;)
Hvad siger i? Hvordan holder i både formen og biksen kørende? Og hvis nogen ligger inde med en 2-3 værelses lejlighed i (nærheden af) Kbh hører jeg meget gerne om det :)
Hvad er meningen med din "blog"? De fleste har en agenda, en af de typiske herinde er at skabe mere opmærksomhed om en selv og ens produkter, og dermed opnå et salg. Det er helt iorden, selvføgelig har vi en agenda når vi bruger så meget energi på noget. Men der er alligevel mange der har misforstået det.
F.eks. er der mange som tror at deres blog er et debat-forum:
F.eks. ham her, som tror at en dikterende over skrift ("Klik her ...") får folk til at gå ind på hans side, det virker på ingen måde. Jeg har absolut ingen motivation til at klikke på linket, hvilket jeg heller ikke gjorde. Ham her bruger Blog'en som en produktpræsentationsside, utrolig kedsommelig propaganda for en alternativ virksomhedsform (og en utrolig ignorance overfor kritiske spørgsmål).
Et sidste. og endnu værer, eksempel er ham fyren her som prøver den klassiske "Jeg har fået ideen, nu skal du lave arbejdet. Du får måske noget for det hvis det bliver en success". Han gør en række klassiske fejl:
- Han bruger sin blog som et forum.
- Han præsenterer ikke sin ide.
- Han har _ALT_ for mange stavefejl. (lidt stavefejl på en blog er ok, men det der er for mange).
- Han præsenterer ikke sig selv og sine egne kompetencer.
Anyway, det korte og det lange er at en blog-læser kommer til din blog for at få noget. Ikke for at blive bombarderet med reklamer, læseren forventer at få noget han kan bruge til noget. Så hvis du giver læseren noget han kan bruge til noget, kan du muligvis snige et reklame budskab med. Men det er ikke 50/50, det er nærmere 80/20 (ahh ja ... 80-20 reglen nok engang). Hvis du bruger 80 procent af dit indlæg på at belyse hvorfor men netop har behov for et bestemt produkt, så kan du bruge de sidste 20 procent på at fortælle læseren hvorfor præcis din udgave af produktet er bedst.
Hvis du bruger 80 procent af dit indlæg på at fortælle om søgemaskine optimering fra et strategisk synspunkt, kan du bruge de sidste 19 procent på at fortælle om alle de andre aspekter af online markedsføring og som den sidste procent(linie) nævne at de skal være velkommen til at kontakte dig hvis de ønsker en professionel online markedsføringseksperts hjælp til deres projekt.
Det bedste indlæg er det som 100% går ud på at give brugeren en god oplevelsen, eller noget brugbar viden. Chancen for at kunden kommer tilbage er væsentligt stører når kunden ikke føler sig fornærmert intelektuelt fordi han får en masse reklamer pakket ind i halvdårlige artikler. Desuden er en jævnligt tilbagevendende læser mere værd end en engangsbesøgende. Hvis du f.eks. sælger markedsførings rådgivning, så er der et bestemt tidspunkt du skal ramme dine kunder på. Der er måske et tidsspan på 1 uge hvor du kan ramme dem, nemlig i den periode af kunden projekt hvor de shopper efter assistance til at lægge markedsføringsstrategien for deres projekt. Så hvis du har dine kunders opmærksomhed så fanget at de kommer en gang om ugen og læser din sidste nye artikel, så er chancen for at de husker dig den dag de har brug for dig stører.
Tag mig råd eller lad være, mit agenda med dette indlæg er udelukkende at få flere indholdsrige blogindlæg her på Amino :)
Jeg syntes at mange blogindlæg på det sidste er begyndt at handle om folk og folks produkter i en sådan grad at det begynder at virke alt for meget som en vammel salgstale. Heldigvis virker den slags ikke folk gennemskuer det og handler ikke på det. Bare for at sætte lidt handling bag ved mit brok, så kommer her et blogindlæg som jeg skrev idag i toget efter jeg havde læst en række artikler om den Amerikanske valgkamp.
En af de emner der har præget debatten meget i den Amerikanske valgkamp er abort. En diskution som for de fleste af os endte da vores forældre var unge. Desværre er det i højre grad begyndt at smitte af herhjemme, heldigvis er der til dato kun tale om et par enkeltestående tilfælde af opmærksomheds hungrende danskere, men tendensen er klar og jeg frygter vi snart står med diskutionen herhjemme.
Det kan undre en meget at det i USA netop er den republikanske side af debatten der råber højest op om abort, og især om at forbyde det. Mig bekendt er en af højrefløjens største idealer den personlige frihed, men den personlige frihed gælder måske ikke her?
Nogen vil måske skynde sig at smide den tilbage i hovedet på mig og spørge, hvad så med det ufødte barns personlige frihed? Ja for det første, så skal der være en person før man kan tale om personlig frihed. Der skal også være bevisthed og en basal livsforståelse før man kan tale om et mord. Hvis vi skal tage den logik til det ekstreme skal vi også til at forbyde onnani, for det må da om noget være massemord set i abort modstandernes øjne.
Jeg syntes det handler om muligheder og friheden til at vælge, du har muligheden for at få en abort, du kan vælge at du gerne vil abortere. Nogen gange vælger naturen det for dig, men det kan faktisk rent lægeteknisk lade sig gøre at fremprovokere denne for naturen helt basale mekanisme.
Vi har fået denne mulighed foræret, hvis du syntes det er forkert er det helt okay med mig. Vi skal have forskellige holdninger, det er det som gør det individuelle menneske interesant. Men at fratage andre mennesker deres frihed fordi du har en anden holdning end dem.
Jeg finder det fuldstændig hul i hovedet at gå tilbage til midelalderlige forhold hvor vi tvinger piger, under mere eller mindre lykkelige omstændigheder, til at bringe uønskede børn til verden, til en verden som i forvejen er overbefolket. Jeg byder tvivl og alternative tanker velkommen, jeg byder diskution velkommen. Bare der ikke bliver pillet ved min, eller andres, personlige frihed eller ret til at vælge, retten til at bestemme over sig selv og sit eget liv.