Mikkel Mikjær

Køb et Amino Sponsorlink

Seneste indlæg

E-mail abonnement

  • E-mail: Abonner
  • E-mail abonnenter: 4

Arkiv

Nørderne og AidOnline

Ja det er blevet så moderne at lave blogindlæg, Pod-casts, hjemmesider, twitter-accounts,pressemedelelser, facebook grupper og meg-et meg-et me-re om AidOnline, og da jeg netop er kendt som en medløber er jeg jo nødt til at følge trop.

Jeg vil før jeg går igang understrege at jeg _intet_ tjener ved at sælge annoncer, tværtimod køber jeg selv annoncer og indgår altså på den måde i det økonomiske kredsløb som er med til at holde liv i gratis indhold på nettet. Derudover vil jeg understreget at jeg ikke repræsenterer nogen som helst, hverken mig selv, mit firma eller nogle andre på Amino, jeg er blot en person med en IQ og en smule viden om emnet, nok til at jeg kan forstå hvad et økonomisk kredsløb er og dermed til at kunne slutte hvad der sker hvis man piller  ved det.

Jeg har valgt at kigge lidt på nørdernes tilgang til sagen, ofte er nørder utroligt snævert synede og har altid ret i alt hvad de selv siger, uden undtagelse, med mindre der står noget andet på Wikipedia. Så måske jeg skulle have skrevet der her på Wikipedia istedet ;)

Hvis ikke i har forstået situationen så læs ovenstående links. Sagen er ret simpel faktisk, normalt har en sag flere sider, det her denne ikke. Denne her sag har en side der forstår hvad det drejer sig om, og en side som ikke forstår hvad det drejer sig om ... herunder Aidonline, Røde Kors, nogle enkelte journalister og des lige. Sagen er at Internetmedierne har magten til at hive stikket, og burde have gjort det allerede da Add Blocking startede i sine unge dage, men der har været udvist tollerance på trods af at der fra starten af har været tale om tab af omsætning for medierne.

Nu er der så en virksomhed som er gået et skridt videre, og rent faktisk forsøger at tjene penge på denne tollerance, og det har så som du jo nok ved, fået bægeret til at flyde over.

Anyway, jeg tager fat her, Newz.dk er officielt et nyhedsside for nørder. I relatiteten er det fyldt med folk der har lidt mere forstand på tingene end hr og fru jensen, men ikke meget. Det er en slags blanding mellem almindelige mennesker, gamere og opensource fanatikere. Fælles er at de har utrolig meget imod kapitalisme og tror at alting skal være gratis, og at hvis det ikke er gratis(frit) er det ondt. Jeg er klar over at her er tale om en ret grov generalisering, og jeg er også klar over at de fleste af mine læsere kan forstå det som sådan og derfor ser jeg det ikke som et problem.

 

Indlæg nr #1:

"Jeg ville blokere for aidonline på min egen hjemmeside. Men hvis du blokere for aidonline kan du lige så godt tage adplockerplus med i købet. For den er langt mere udbredt."

Det har du 100% ret ... Aidonline har faktisk gjort sådan at folk begynder at blokere for Addblockere nu ... det er trist, istedet for at støtte velgørenhed har de taget "AddBlockeren" fra os.

 

Indlæg nr #3:

En klassiker på denne slags debatter ... en person som ikke har heelt styr på facts forsøger at fremtrylle en parallel fra dagligdagen, og fejler grueligt. Med det resultat at debatten bliver til en diskution om parallelen.

Indlæg nr #5:

Du har kørt på "frihjul" i al den tid du har haft Adblock plus installeret ... i lang tid har det været tolleret og man har set gennem fingre med at du reelt har fået en vare du ikke betalte for, fordi vi godt kunne forstå at reklamer irriterer dig. Vi har primært gjort det fordi vi godt ved at du egentlig ikke klikker på vores reklamer alligevel, så det gør os egentlig ikke noget.

Nu er der så nogen der har taget din Addblocker og forsøgt at lave den til en pengemaskine, det har medført at de folk som rent faktisk klikker på vores reklamer, nu ikke gør det mere ... men stadig får glæde af vores indhold.

Begge dele er som sådan lige skadeligt for os, og mindst lige umoralskt. Vi har bare set igennem fingrene med det ene, men kan desværre ikke side det andet overhørrigt. Så du burde faktisk deltage i kampen ... Aidonline har taget en mulighed fra dig.

 

Indlæg #6:

Ganske givet ... du har 100% ret itl at se hvad du vil på din computerskærm. Men hvis du så vælger at se min hjemmeside, så skal du se den præcis som jeg har fremstillet den og tænkt mig den skal fremstå. Hvis ikke du kan forstå det, så er du velkommen til at lade være. Det er alt eller intet.

Indlæg #13:

Du har faktisk fat i noget af det rigtige her ... hvis reklamerne irriterer dig, så find en anden hjemmeside der giver dig det samme indhold, men mindre irriterende eller måske slet ingen reklamer. På den måde støtter du dem der respekterer dine ønsker, og straffer dem der ikke gør. Det ville i sidste ende betyde at den hjemmeside med polkaprikkede syngende og dansende pingviner der får din browser til at ryste og din underbo til at klage ... må trække stikket ud, eller skifte reklamerne ud.

Indlæg #16:

"Det føles sikkert som tyveri når penge strømmen passerer en lige for næsen. Frækt, men teknisk set ikke tyveri eller snylteri."

Jeg vil give dig ret i at det at kalde det tyveri er en gråzone, lidt i stil med når pladeselskaberne kalder en piratkopist for en tyv. Men når jeg har købt en bannerplads, eksempelvis på Amino.dk. Så har jeg betalt for retten til at udnytte, et stykke af Amino's område og det udnytter jeg til at vise mit logo på sådan at folk lærer mit logo at kende.

Når du(Aidonline) tager den plads væk fra mig og giver den til en anden (Røde kors), jo så mener jeg sagtens det kan kaldes tyveri. Jeg har betalt mange tusinde kroner for en vare, som jeg ikke får. Spørgsmålet er så om jeg skal sagsøge Aidonline, Røde Kors eller Amino?

Indlæg #21:

Internetmedierne er skam ikke utilfredse med loven, de har nemlig i høj grad loven på deres siden. Desuden er det blot et spørgsmål om at alle reklamekøbende sider

 

Folk forstår det ikke ... og når man tager sig tiden til at forklare det kan de fleste godt se det forkerte i det.

 

Lige en hurtig en?

Hvis du fik valget op at se reklamer, eller betale (på en nem og sikker måde ... f.eks. via SMS) 20kr om året, for at se min blog (som du flittigt læser hver dag), ville du så betale?

Hvis du skulle betale 200kr om året for Amino, ville du så?

Hvis du skulle betale det samme for at se Jyllands Posten eller Børsen online, som papirudgaven koster?

 

EU Parlamentet og Piratpartiet

Jeg har været meget i tvivl med det her valg vi har lige om hjørnet, egentlig mener jeg jo at man bør stemme når man en sjælden gang imellem har muligheden. Vi skal være stol over vores demokrati og bla bla bla og alt det pis der. Men hvorfor er der ikke nogen af partierne der har ramt mig med noget kampagnemateriale? Jeg _aner_ ikke hvem jeg skal stemme på, jeg kunne jo gå efter mit parti ... eller min "farve" ... men samtlige partier (både til højre og venstre) har sku sin andel af fuckhoveder iblandt sig, så det tør jeg heller ikke. Jeg overvejede at stemme blankt, alene at den grund at sende et signal om at politikerne havde været _alt_ for dårlige til at informere os om det valg her.

Idag læste jeg så en nyhed om at "Piratpartiet" fra Sverige stiller op og faktisk ser ud til at komme ind, jeg har længe sukket efter at nogen med bare en lille smule IT-forstand kom ind og fik noget at skulle have sagt, og ligenetop vores oldnordiske Copyright lovgivning var noget der bestemt var værd at få gjort noget ved ... snarest! Jeg brækker mig over at høre om pladeselskaber der piver over at de ikke tjener nok på forlængst døde kunsteres musik,  jeg føler mig virkeligt taget i røven hvergang jeg KØBER (bemærk ... jeg bruger penge) en Blueray eller en DVD og bliver tvunget til at se en 20-30 sekunders film hvor pladeselskaberne kører propaganda film der skal overbevise mig om at det at kopierer en film er ligestilleligt med at stjæle en taske (hvilket det aldrig hverken har været eller bliver ... det er to fundamentalt forskellige ting!), mens folk der downloader præcis den samme film på nettet, for det førstte får den uden regionskode (jeg køber en del film fra staterne) for det andet får den uden kopisikringer og lign hejs, de får den uden propaganda og sidst men ikke mindst får de det fandme også gratis.

Helt ærligt? Mit argument for at købe den her film er sq efterhånden ret tyndt.

Udover det ville det være skønt at få kigget på ting som sikring af en vis it-standard, dvs. forbud mod beskatninger som f.eks. den hovedløse beskatning regeringen forsøger at pådutte os med hjemmearbejdspladser, det ville være rigtig skønt at få styr  på alle de svindlere der konstant tager røven på hinanden på nettet, det kunne måske også være interesant at få styr på noget IT-Sikkerhed, få nogle folk med en lille smule viden om virkeligheden ind og rådgive dem som står for sikkerheden i bankerne, det offentlige, militæret og des lige.

Konklutionen? Kan jeg stemme på piratpartiet? Hvis ikke, hvorfor ikke?

Perker eller "perle"?

Holdt kæft hvor er det latterligt! ... ja der kom det ud. Hvordan kan voksne mennesker seriøst påstå at en ophidset betjent i et vredt toneleje kalder en fyr der ikke vil gøre sojm de siger for "perle"? Det er dda ved gud det mest barnlige jeg længe har set...

Måske det var på tide at få skiftet lidt ud i toppen af politiet? Når man er så dum at man kan bilde sig selv ind at andre folk vil tro på den latterlige historie skal man efter min mening ikke have det mindste at skulle have sagt over andre menneskers ve og vel ...

 

Rig ved et tilfælde...

... eller fattig af en fejl?

Kan det siges helt sikkert at det er en dum forretning at starte et datacenter i Midtjylland? At det er dumt at starte det første? At der måske er en grund til at andre ikke har gjort det før?

Er det naivt at forvente at kunderne kommer af sig selv? Ja det er i høj grad naivt, har jeg selv haft begået fejl? Ja helt sikkert. Det har kostet mig rigtig mange penge af min egen lomme det her stunt. Jeg har endnu ikke overblik over hvor meget det helt præcist kommer til at koste.

Men det her indlæg handler ikke om hvad jeg gjorde galt men om de påvirkning det har haft på alt andet end økonomien. For jeg har begået en række fejl, det er der intet hemmeligt i. Jeg har sørget for at holde vores drift kørende, og endog forbedre økonomien samt service og kvalitet heri, hostingen gav os problemerne med økonomien, men udviklingen gav os problemerne med det menneskelige. Nu har vi skåret udviklingen fra og jeg kommer snart med et koncept hvor jeg kan øse af min viden og forhåbentligt tjene lidt på det.

Men nok om det, de menneskelige problemer bestod i at jeg havde 5 stressede medarbejdere, der knokklede røven ud af bukserne døgnets 24 timer, samt en chef der knokklede dobbelt så meget, aldrig havde fri og havde taget 50kg på i vægt over halvandet år og aldrig havde tid til at motionere og havde så travlt at han blev nødt til at spise junk food fordi det tog for lang tid at lave mad selv. Dårlig kombi!!

Udover det holdt vi fanen højt, vi morede os og havde det egentlig skidegodt sammen. Hvilket også er grunden til at vi holdt så længe som vi gjorde. Men derfor var det virkelig hårdt at sige farvel til de gæve gutter fra kontoret, De fleste af dem er allerede videre og i fuldtidsstillinger, vi har alle sammen valgt at vende nedturen til noget positivt og vi er glade for at vi trak os ud lige inden det hele ramlede. Så vi sluttede trods alt med at gøre de sidste kunder tilfredse og vi har ikke mistet nogen hostingkunder på hele balladen. Det vil jeg gerne sige tak til dem for, de har kæmpet hårdt for deres ære alene som egentlig har været lønnen de sidste mange måneder.

Så jeg vil opfordre jer til at tage et kig på http://www.frisenborgvej6.dk, indlæget "Sidste mand lukker og slukker" og spørge jer til:

Hvad skal jeg gøre med den side? Skal jeg holde den online til jordens undergang til minde om de 8 mdr vi havde med skæg og ballade, hårdt arbejde og mange spændende opgaver, eller skal jeg køre den videre som en kilde til alle vores underlige projekter nu og i fremtiden?

Så begynder vi at falde til ...

Som mange nok er klar over har jeg det sidste stykke tid været igang med at flytte mit knap så bmi-venlige korpus de små 300km Østpå der er fra Skive i Midtjylland til Østerbro i København. Det har været en udfordrende tid på mere end en måde, jeg har fået mig en fuldtidstilling så jeg kan holde mig selv og min lejlighed ovenvande indtil jeg engang igen har en virksomhed af en sådan størelse at den kan forsøge mig uden "almisser" udefra.

Her tidligt idag, eller sent igår nat om i vil, blev jeg endelig færdig med at få bare nogenlunde styr på vores stue her i den nye lejlighed. Det bringer mig straks til det næste punkt på listen, for ikke nok med at jeg er flyttet, jeg er også flyttet sammen med min gode ven og tidligere ansatte Jonas. Vi blev enige om at vores agendaer egentlig stemte pænt godt overens og at vi derfor nok godt kunne leve under samme tag et årstid, som tilfældigvis er den periode vores nuværende lejekontrakt løber.

Anyway, se de knap så kønne billeder som min Sony Eriksson lige kunne klare at tage:

Nu mangler jeg lige at få styr på mit soveværelse som pt. fungerer som opmaganiseringsplads for flyttekasser og andet rod :)

Men jeg begynder så småt at glæde mig til de fordele byen giver, alting er meget tættere på. Spontane ting er nemmere fordi alting sker tæt på og ikke kræver 3 timers kørsel hen og hjem før der begynder at ske noget. Jeg er i byen for at møde nye mennesker og for at opbygge mit netværk. Så hvis du kender et arrangement jeg skal med til hvor jeg kan møde ligesindede så lad mig det endelig vide.

Har du prøvet at brænde en sofa af?

Hvornår har du sidst hevet en eftermiddag ud af kalenderen og gjort noget fuldstændig tåbeligt der absolut ikke gav nogen mening? Som f.eks. at brænde en gammel sofa af? Riste pølser over et bål ved stranden, selvom der ligger en grillbar 500m derfra? eller et eller andet fuldstændig tovligt, barnligt, idiotisk eller åndsvagt?

Har du husket at lege idag ? Har du passet dit indre kreative barn der holder gnisten tændt?

For det har jeg nemlig: klik her. (youtube link)

 

Har du for travlt til at nyde livet eller tage en bajer Onsdag aften sammen med gutterne uden nogen oplagt grund?

Så tag lige og gear ned, besøg evt. lægen og få sikkerhed for at du ikke lider af stress. Tag så den ting i verden som dine venner, familie og kollegaer mindst af alt i verden forventer du ville finde på ... og gør det. Bryd rammerne, ræs ud. Brænd din sofa af!

Dagen efter, arbejder du med en helt anden gnist, du sprudler af ideer og har hurtigt tjent din fri-eftermiddag hjem igen ;)

(Husk at ryd op efter dig ... ellers bliver skov fogden sur)

Op til 50% rabat på hostingaftaler

Vi er ved at relancere specialhosting, vi har kodet i det sidste års-tid for at forbedre vores systemer og vi regner med at gå live 1. Januar. Derfor vil jeg gerne have tømt ud i noget af vores overkapacitet, dels for at skaffe lidt ekstra hjem til julegaverne dels for ikke at ende op med servere der ikke passer ind i vores nye koncept.

Derfor tilbyder jeg 50% rabat på _alle_ aftaler der lukkes idag inden midnat. Trafikken til giver jeg ligeledes 25% rabat på.

Imorgen er der 25% på _alle_ hosting aftaler og 12.5% på trafikken.

Fredag er der 12.5% på _alle_ hosting aftaler og 6.25% på trafikken.

Priserne på colocation og vservere er de gældende fra http://www.specialhosting.dk med den angivne rabat fratrukket.

Derudover sælger vi proffessionel webhosting til 50kr om måneden, skriv for yderligere detaljer.

Colocation har vi følgende servere endnu:

http://www.amino.dk/forums/p/44689/273355.aspx#273355

Hvor benævnte rabat også gælder.

Al kommunikation foregår på mail@mc-solutions.dk og det er først til mølle.

 

Teknisk set er hostingen helt i top, vi sider i et af de bedst forbundne datacentre i DK med N-1 på både UPS, Generator, Alarm, Brandslukning og overvågning og alt hvad der ellers hører sig til :)

Du skylder mig penge ...

Jeg ved godt det måske kan lyde lidt bittert det her, men det er det sku også. Jeg er de sidste par uger blevet mindet om hvor let jeg er at tryne næsten konstant, jeg har lavet hjemmeside og booking system til en af deltagerne fra et af tidens utalige tallentshows, hun leverede et grafisk design og jeg skulle stå for opsætning i CMS og udvikling af blandt andet et Booking System. Prisen for opsætningen var på 10k og bookingsystemet var på 15k. Hun havde fået nogle favorable rabatter nemlig fordi at vores sælger mente at hendes reality-sjov ville være en god reference.

Jeg behøver vel ikke sige at hun ikke har betalt? Midt i udviklingen fik vi pludselig at vide, at nu tog hun på ferie, og forresten skulle hjemmesiden være færdig Fredag. Hun havde været "i kløerne" på mange andre web-firmaer som havde røvrendt hende, derfor ville hun køre det her hårdt så hun var sikker på at det ikke gik galt. Jeg bandede lidt over at hun dikterede deadlines, men kunden har altid ret, også selvom de klemmer mere end rimeligt i både pris og deadline, så jeg tog et par allnightere hen over ugen og fik lavet hendes side færdig. Men da jeg forsøgte at ringe til hende fik jeg ikke fat i hende, jeg forsøgte jævnligt hver eller hver anden uge at få fat i hende. Det lykkedes mig først efter næsten to måneden, og gues what? Hun nægtede at betale, hun henviste til en "opsigelse" som hun havde sendt for "mange uger" siden, en opsigelse som hun sjovt nok ikke havde mulighed for at dokumentere.

Jeg ved ikke om det kun er mig, men jeg bliver sku sur når jeg:

  1. Giver næsten 50% i rabat.
  2. Skipper 3x nattesøvn.
  3. Lader hende trække betalingen mere end 2 gange over den aftale kredit periode.
  4. Gør _alt_ hvad jeg kan, for at undgå at give hende flere "dårlige oplevelser" med webbureauer.

OG får at vide at de har hyret nogle andre til at lave opgaven samtidig med at vi har lavet det.

Jeg har en skriftlig ordreafgivelse, og hun kan ikke dokumentere sin opsigelse. Jeg har meget kraftigt overvejet bare at sende hende til inkasso og lade retten gå sin gang, men i ved ligeså godt som mig at 25.000kr er utrolig lidt at gå rettens vej med.

Istedet har jeg taget det til mig, at hvis jeg hører en kommende kunde svine en konkurrent til, eller på anden vis fortælle om dårlige oplevelser med en tidligere leverandør. Så overvejer jeg om ikke det eventuelt kunne skyldes kunden og den måde kunde mener tingene skal køres på? Jeg har over de sidste 4 år haft ihvertfald 10 af den slags, og de er allesammen endt i lignende scenarier for mig.

Det kan være små ting som f.eks. denne her, kunden går i panik og lægger en ordre hos to virksomheder, og betaler den som bliver først færdig. Uden at forstå arbejdsbyrden i at udvikle en hjemmeside og et bookingsystem virker det som en fuldstændig retfærdig måde at sikre sig ordentlig service på, og set fra en uvidende danse-lærers synspunkt kan jeg sagtens se fidusen i det. Men set fra min side er det fandme røv at se den <biiip> på forsiden at ekstrabladet hver dag, minde mig på at hun tog røven på mig.

Nå, men hvad lærte jeg af det?

  1. Sørg for at få en underskrevet ordreafgivelse, _HVER GANG_. Ligegyldigt hvor flink kunden virker og hvor enige i ser ud til at være. Underskrift! Jeg skal have betalingsbetingelser, aftalegrundlag, opgavespecifikation og alt hvad der senere kan opstå tvist omkring, til at stå i ordreafgivelsen, og det skal stå i et sprog som kunden selv forstår. På den måde kan du altid henvise til det dokument hvis der bliver ballade.

  2. Lad være med at være flink ved kunden! Du skal ikke give rabat eller gøre noget ekstra første gang du laver en opgave for kunden.  Jeg lavede engang noget kodearbejde for en gardin webshop her fra Amino, det var i sommerferien og jeg kedede mig og han var i vanskeligheder så han fik det til 300kr/t. Da han så kom 6mdr efter og skulle have lavet et par ændringer mere var jeg midt i en masse andre store opgaver, og gav ham istedet vores almindelige timepris, 650kr/t. Og jeg skal da love jer for der var ikke grænse for de ord jeg kunne blive kaldt, jeg var både en det ene og en det andet fordi jeg bildte mig ind at give ham en anden pris end den første favorable pris han fik. Så vent med at være flink ved kunden til 2. opgave, til kunden har erfaret hvordan det normalt foregår.
  3. Lad være med at handle med snobber, hvis det første du får at vide af kunden er "Ham den tidligere programmør var godt nok en nar" og at de overvejer at sagsøge ham, så find på et historie med at din mor pludselig er blevet syg og at du må gå. Gå så og kom aldrig igen, du er på vej ind til en kunde som kommer til at bruge mere af din energi end de har tænkt sig at betale for. Hvis det er lykkedes dem at blive upopulær ved den forrige programmør er der en stor chance for at de på sigt, laver samme nummer over for dig. UANSAT at de får det til at lyde som om DE er ofret, så viser mine erfaringer mig at det ALTID er dem selv der ikke forstår, og ikke vil forstå når det bliver forklaret, hvordan teknikken eller branchen fungerer.

Der er mere, men jeg orker ikke at skrive mere. Jeg skulle bare have afløb for det ...

Nu laver jeg udelukkende hosting, og hvis ikke folk betaler til tiden, så ryger stikket!

DET virker, så betaler de sq ....

Nu som Københavner! ... og lidt om kondition og (u)sund livsstil som iværksætter.

Ja så skete det, teltpælene er rykket op og teltet er flyttet ind på Frederiksberg. Med mig indeni :)

Jeg har besluttet mig at lukke udviklingsafdelingen af min virksomhed og koncentrere mig om et fuldtidsjob som jeg har skaffet mig her i byen, jeg var inde og skrive under på kontrakten idag og jeg starter på Mandag.

Mht bolig, så har jeg lejet et værelse på Hotel Frydenlund hele November månede, mens jeg forhåbentligt finder mig en lejlighed. Som nogen af jer måske ved er jeg i utrolig dårlig form, og jeg har brug for at smide ihvertfald 33% af min kropsvægt, det er jeg overbevist om at hotelbestyrelsen havde regnet ud ... for elevatoren er lukket ... og jeg har fået et værelse på 5. sal ...

Så ja, da jeg var færdig med at slæbe mine ting op på 5. havde jeg så meget hjertebanken og var så forpustet at jeg snart ikke kunne stå op, så dages motion startede faktisk helt uden jeg selv skulle gøre noget for det. Efterfølgende brugte jeg så aftenen i DGI Byen's Cafe og "Vandkulturcenter" som det så fint hedder, jeg fik svømmet 500m og konstateret at min vandtætte Ipod stadig er vandtæt og er stadig en drøm at svømme med.

Nu har jeg fået kæmpet mig op på værelset igen, ligger på sengen og skriver blog mens jeg føler mig godt brugt. Er spændt på at se om vægten imorgen har belønnet mig for alt det slid ...

For ja ... som i måske ved fra jer selv, så det med at være selvstændig og få dyrket motion ... og lavet sund med ... og regelmæssige måltider ... det fungerer ikke altid lige godt sammen, det er nok den primære årsag til at jeg er endt i så dårlig form. Så lukningen af virksomheden skulle samtidig også gerne åbne mulighederne for at jeg kan få fordums form tilbage og hvis jeg er flittig kan jeg måske enddog være klar til at nyde foråret ;)

Hvad siger i? Hvordan holder i både formen og biksen kørende? Og hvis nogen ligger inde med en 2-3 værelses lejlighed i (nærheden af) Kbh hører jeg meget gerne om det :)

Blog eller reklamesøjle?

Hvad er meningen med din "blog"? De fleste har en agenda, en af de typiske herinde er at skabe mere opmærksomhed om en selv og ens produkter, og dermed opnå et salg. Det er helt iorden, selvføgelig har vi en agenda når vi bruger så meget energi på noget. Men der er alligevel mange der har misforstået det.

F.eks. er der mange som tror at deres blog er et debat-forum:

F.eks. ham her, som tror at en dikterende over skrift ("Klik her ...") får folk til at gå ind på hans side, det virker på ingen måde. Jeg har absolut ingen motivation til at klikke på linket, hvilket jeg heller ikke gjorde. Ham her bruger Blog'en som en produktpræsentationsside, utrolig kedsommelig propaganda for en alternativ virksomhedsform (og en utrolig ignorance overfor kritiske spørgsmål).

Et sidste. og endnu værer, eksempel er ham fyren her som prøver den klassiske "Jeg har fået ideen, nu skal du lave arbejdet. Du får måske noget for det hvis det bliver en success". Han gør en række klassiske fejl:

  1. Han bruger sin blog som et forum.
  2. Han præsenterer ikke sin ide.
  3. Han har _ALT_ for mange stavefejl. (lidt stavefejl på en blog er ok, men det der er for mange).
  4. Han præsenterer ikke sig selv og sine egne kompetencer.

Anyway, det korte og det lange er at en blog-læser kommer til din blog for at få noget. Ikke for at blive bombarderet med reklamer, læseren forventer at få noget han kan bruge til noget. Så hvis du giver læseren noget han kan bruge til noget, kan du muligvis snige et reklame budskab med. Men det er ikke 50/50, det er nærmere 80/20 (ahh ja ... 80-20 reglen nok engang). Hvis du bruger 80 procent af dit indlæg på at belyse hvorfor men netop har behov for et bestemt produkt, så kan du bruge de sidste 20 procent på at fortælle læseren hvorfor præcis din udgave af produktet er bedst.

Hvis du bruger 80 procent af dit indlæg på at fortælle om søgemaskine optimering fra et strategisk synspunkt, kan du bruge de sidste 19 procent på at fortælle om alle de andre aspekter af online markedsføring og som den sidste procent(linie) nævne at de skal være velkommen til at kontakte dig hvis de ønsker en professionel online markedsføringseksperts hjælp til deres projekt.

Det bedste indlæg er det som 100% går ud på at give brugeren en god oplevelsen, eller noget brugbar viden. Chancen for at kunden kommer tilbage er væsentligt stører når kunden ikke føler sig fornærmert intelektuelt fordi han får en masse reklamer pakket ind i halvdårlige artikler. Desuden er en jævnligt tilbagevendende læser mere værd end en engangsbesøgende. Hvis du f.eks. sælger markedsførings rådgivning, så er der et bestemt tidspunkt du skal ramme dine kunder på. Der er måske et tidsspan på 1 uge hvor du kan ramme dem, nemlig i den periode af kunden projekt hvor de shopper efter assistance til at lægge markedsføringsstrategien for deres projekt. Så hvis du har dine kunders opmærksomhed så fanget at de kommer en gang om ugen og læser din sidste nye artikel, så er chancen for at de husker dig den dag de har brug for dig stører.

Tag mig råd eller lad være, mit agenda med dette indlæg er udelukkende at få flere indholdsrige blogindlæg her på Amino :)

Abort?

Jeg syntes at mange blogindlæg på det sidste er begyndt at handle om folk og folks produkter i en sådan grad at det begynder at virke alt for meget som en vammel salgstale. Heldigvis virker den slags ikke folk gennemskuer det og handler ikke på det. Bare for at sætte lidt handling bag ved mit brok, så kommer her et blogindlæg som jeg skrev idag i toget efter jeg havde læst en række artikler om den Amerikanske valgkamp.

En af de emner der har præget debatten meget i den Amerikanske valgkamp er abort. En diskution som for de fleste af os endte da vores forældre var unge. Desværre er det i højre grad begyndt at smitte af herhjemme, heldigvis er der til dato kun tale om et par enkeltestående tilfælde af opmærksomheds hungrende danskere, men tendensen er klar og jeg frygter vi snart står med diskutionen herhjemme.

Det kan undre en meget at det i USA netop er den republikanske side af debatten der råber højest op om abort, og især om at forbyde det. Mig bekendt er en af højrefløjens største idealer den personlige frihed, men den personlige frihed gælder måske ikke her?

Nogen vil måske skynde sig at smide den tilbage i hovedet på mig og spørge, hvad så  med det ufødte barns personlige frihed? Ja for det første, så skal der være en  person før man kan tale om personlig frihed. Der skal også være bevisthed og en basal livsforståelse før man kan tale om et mord. Hvis vi skal tage den logik til det ekstreme skal vi også til at forbyde onnani, for det må da om noget være massemord set i abort modstandernes øjne.

Jeg syntes det handler om muligheder og friheden til at vælge, du har muligheden for at få en abort, du kan vælge at du gerne vil abortere. Nogen gange vælger naturen det for dig, men det kan faktisk rent lægeteknisk lade sig gøre at fremprovokere denne for naturen helt basale mekanisme.

Vi har fået denne mulighed foræret, hvis du syntes det er forkert er det helt okay med mig. Vi skal have forskellige holdninger, det er det som gør det individuelle menneske interesant. Men at fratage andre mennesker deres frihed fordi du har en anden holdning end dem.

Jeg finder det fuldstændig hul i hovedet at gå tilbage til midelalderlige forhold hvor vi tvinger piger, under mere eller mindre lykkelige omstændigheder, til at bringe uønskede børn til verden, til en verden som i forvejen er overbefolket. Jeg byder tvivl og alternative tanker velkommen, jeg byder diskution velkommen. Bare der ikke bliver pillet ved min, eller andres, personlige frihed eller ret til at vælge, retten til at bestemme over sig selv og sit eget liv.

What's in it for me?

Nogen mener at 10.000kr for en hjemmeside er dyrt, nogen mener at 5.000kr for en hjemmeside er dyrt og andre igen ved at cirka 40.000kr for en hjemmeside er en fair pris. Hvor ligger fejlen henne? En stor del af fejlen her ligger i at en hjemmeside er en udefineret størelse, en hjemmeside kan være alt fra http://www.birkegaardfroemann.dk/ til http://projektopslag.dk/.

Birkegaard og Froemann's hjemmeside ville jeg godt påtage at smække sammen for et par tusind kroner, det er cirka det siden er værd, mens projektopslag.dk har kostet væsentligt mere ...

Jeg vil nu prøve at gøre rede for hvad vores hjemmeside løsning til 10.000kr indeholder, vær opmærksom på at der her stadig er tale om en discount løsning og at vi, eller andre, på alle områderne kan gøre os mere umage men vi mener ikke det er muligt at gøre det indenfor samme budgetramme.

Vi har følgende poster i vores MCSWeb 1.0 produkt samt deres (laterligt lave) listepriser:

Salgsarbejde, ja det skal vi desvære også budgettere med, 2.500kr

Rådgivningsarbejde, hvad er formålet med hjemmesiden, hvorfor, hvordan og hvornår. ca. 3 timer á 850kr, 2250kr

Projektledelse, koordinering af forskellige del-opgaver, medarbejdere og kommunikation med kunden, ca.5 timer á 650kr, 3250kr

Grafiker og grafikarbejde, udarbejdelse af en template med op til 3 revisioner, 4.000kr

Simpel tekstforfatning af op til 10 sider á 1 time á 450kr, 4.500kr

Programmering og opsæting af CMS,  5 timer á 450kr, 2.250kr

Søgemaskineoptimering af siden samt de 10 sider, 1 time per side á 450kr, 4.500kr

1 års hosting, 349kr/mdr (den her pris har vi lånt til Danaweb og det er altså ikke vores listepris), 4.188kr

CMS Licens, (det er 1/100. af udviklingsomkostningerne) 9.995,-

 

Vi snakker altså 37,433,- og hvis vi lægger ud med en pris på 40.000,- har vi altså en fortjeneste på 2.567,-

 

Jeg har så efterfølgende lavet nogle besparelser, blandt andet sparer jeg sælgeren væk når jeg handler på Amino, og jeg har klemt alle timepriser ned på 450,- hvor konkurrence forvridende det så end måtte være. Vi er så nede på:

Rådgivning, 3 timer

Projektledelse, 5 timer

Programmering, 5 timer

Seo, 10 timer

Tekstforfatning, 10 timer

Vi er nu nede på 33 timer, det er cirka 15.000, ydermere har vi sparet rådgivningen væk, den påtager jeg mig personligt gratis, ofte som en del af det indledende salg(her er mange af konkurrenterne som slet og ret ikke har kompetencen til at yde denne service, og af de som har ser jeg ingen der gør det gratis). Udover dette har jeg slået Tekstforfatning og Seo sammen, samt lagt det over på kunden at komme med tekster som vi så tilretter og tjekker for stavefejl, vi er så nede på:

Projektledelse, 3 timer

Programmering, 3 timer

Tekstforfatning, 10 timer

Vi er nu nede på godt 7,200kr i rene mandetimer, dertil lægger vi 2.500kr til grafikeren og et domæne, 100kr, vi er så oppe på 9.800,-

Med en salgspris på 10.000kr tjener vi 200kr solgte hjemmeside. Den eneste grund til at det kan løbe rundt for mig er at jeg selv varetager projektledelse og tekstforfatning

 

Jeg nægter at tro på at nogen af de andre udbydere af "hjemmesider" til 10.000kr eller under, her på Amino, har bare nogenlunde samme grad af gennemtænkning i deres løsninger. Jeg har ihvertfald endnu aldrig set nogen argumentere for det modsatte.

 

Jeg håber denne korte gennemgang har givet dig en ide om, "What's in it for me" og hvad du får ud af at give mig 10.000kr frem for at give 2.000kr til kamphanerne der konstant underbyder hinanden.

Flere indlæg Næste side »