Han var sympatisk og udstrålede god energi. Rummet var fyldt med 50-60 softwareudviklere og iværksættere, og han havde 3 minutter og 3 slides til at fortælle om sin idé og forsøge at få nogle medstiftere med ombord. ”Jeg har en supergod idé til at lave en portal inden for dykning,” startede han. ”Jeg er lærer og har ikke været iværksætter før. Jeg har brug for nogle medstiftere, særligt mangler jeg en der er god til at programmere”. Der var nogle billeder af dykning og dykkerudstyr, men meget længere var pitch’et ikke.
En nørdet udseende fyr med sin laptop summende på skødet, rakte hånden op og stillede et spørgsmål: ”Kan du fortælle lidt mere om idéen?”. ”Helst ikke på nuværende tidspunkt,” lød svaret fra læreren med den vordende iværksætter i maven. ”Jeg er bange for at sige for meget, for det er en rigtig god idé, og jeg frygter at nogen stjæler den,” fortsatte han så venligt som muligt. Her gik dialogen i stå, publikum klappede pligtskyldigt, og læreren satte sig ned igen.
Det er en sand historie, og desværre ikke den eneste af slagsen jeg har oplevet. Når jeg holder indlæg for studerende er et af top-5-spørgsmålene næsten altid: ”Hvordan holder I jeres idéer hemmelige?”. Nu har jeg udviklet et svar, men de første par gange blev jeg taget på det forkerte ben, fordi jeg slet ikke forstod logikken. Vi tænker langt og længe over hvordan vi spreder vores idéer ud til verden. Hvorfor i alverden skulle vi holde dem hemmelige? Kender du nogen der har fået succes med en hemmelig idé?
Vi mennesker ser verden gennem vores egne øjne, og det medfører at vi fejlagtigt tror vi er universets centrum. Ja, vi er centrum for os selv, men andre har deres egne liv, deres egne agendaer og deres egne drømme. Det er udtryk for en skæv virksomhedsopfattelse – en form for storhedsvanvid – hvis du tror at andre sidder og venter på at stjæle din idé.
Skype-stifterne var rundt med hatten hos en lang række investorer før de fik nogen til at skæppe lidt i kassen i første finansieringsrunde. I dag tænker vi at deres idé var genial – og at vi måske ligefrem ville have stjålet den hvis vi havde hørt om den i tide – men det mest sandsynlige er at vi dengang tilbage i 2003 ville have lyttet høfligt til Niklas og Janus, og derefter fortsat med det vi i forvejen var i gang med. Det vi selv havde udtænkt, og det vi brændte for. Man skifter ikke bare uden videre sine egne projekter og idéer ud med andres, sådan fungerer motivation og den menneskelige psyke ikke.
Selv hvis du havde villet, er det meget usandsynligt at du efter at have hørt Niklas’ og Janus’ pitch ville kunne skabe Skype. At have idéen er maks. 5 %, de andre 95 % er udførslen. At eksekvere på idéen, gøre den til virkelighed. Det kræver de rette kompetencer, fuldt fokus i årevis, en masse held og de rigtige kontakter.
Tværtimod er der meget at hente ved at fortælle vidt og bredt om dine idéer. Du får input, reaktioner og kan sammen med andre videreudvikle din idé. Du får måske endda gode kontakter til mulige kunder, eksperter eller investorer. Jo mere du taler om din idé, jo bedre bliver den, jo flere kan hjælpe dig, og jo mere comitted bliver du selv. En idé som kun eksisterer i dit eget hoved, dør hurtigt hen – den får ingen næring.
Relationer er det vigtigste aktiv for en iværksætter. Relationer skabes ved at du viser tillid og interagerer med andre mennesker. Hvis du siger til andre at du ikke vil fortælle om din idé, sender du ubevidst det signal at du nærer mistillid til dem og ikke har meget tilovers for hverken deres moral eller deres kreativitet. Tag en kold tyrker ved at skrive et udførligt blogindlæg om din p.t. bedste idé. Hav tillid, og se hvad der sker. Det er langt mere sandsynligt at du får en masse gode input, end at nogen stjæler din idé.