i debat

NYTÆNKNING - Vil du være med i projektet "Sund uden Stress"?

Skrevet  08-09-2011 13:20  af  Marianne Lohse 

Projektet baseres på professionalisme, engagement, motivation, lyst og ikke mindst ønsket om at være med til at udvikle sundheden i samfundet til et overskueligt, tillidsfuldt og informativt fundament.


Ideen bag projektet er udsprunget af mange års observation af den uvidende forbrugers tillid til det vi spiser samt den stress vi påvirkes af i hverdagen.


Jeg har spurgt rigtig mange om deres umiddelbare holdning til fødevarer i Danmark, svaret er næsten altid enslydende; hvis det kan købes i butikkerne, må det være kontrolleret og derfor også i orden!

Når jeg spørger folk om hvad de gør for ikke at blive ramt af stress, svarer de; Stress er noget vi må leve med, det er blevet en del af tidens ånd, vi må tilpasse os og få det bedste ud af det.


Tanken bag ”Sund uden Stress” er, at lære forbrugeren at tage frie, ansvarlige og sunde valg, og vise dem, at der findes mange veje rundt om et sundt, trygt og stabilt liv, med dem selv som styrende faktor.

 

Hvorfor ”Sund uden Stress”

  • Fordi jeg ved hvor vigtigt det er, at vi selv lærer at tage ansvar for vores liv, så vi ikke ender i risikogruppen for at blive ramt af alvorlig stress og sygdom.
  • Fordi det ville være en revolution hvis vi som forbrugere ændrer opfattelse af sundhed og livsstil.
  • Fordi jeg simpelthen ikke kan lade være.

 

Sund uden Stress skal baseres på professionalisme og engagement:

  • Personerne i ”Sund uden Stress” må være professionelle på deres kompetencer, og må gerne vide lidt om de andres! Samtidig skal de udvise hudløs engagement.



Jeg søger samarbejdspartnere inden for følgende områder!

  • Journalistik
  • Web- og grafisk design
  • Markedsføring
  • Sund ernæring (økologisk/biodynamisk)
  • Bogholderi

har du knowhow, færdigheder, kvalifikationer på én af områderne, hører jeg rigtig gerne fra dig!



Er du blevet interesseret og har du lyst til at høre mere, er du velkommen til at kontakte mig!

Du er også velkommen til at kommentere indlægget her på siden! 


De varmeste hilsner

Marianne Lohse


[email protected]

tlf: 4916 2730
mob: 2144 2321 


Tilføj en kommentar

 
 
For at holde spammere ude, fortæl os hvad er: fire + tre =
Husk Mig

Få besked når der kommenteres (Log ind for at få tilsendt mail)