Skal man trække stikket, når livet eller iværksætteriet viser tænder? Både ja og nej. Jeg har netop måtte trække stikket - af nød. Men det havde ikke behøvet at tage så lang tid og det havde ikke behøvet at involvere så meget lidelse.
I bagklogskabens ulideligt klare lys, vil jeg dele min erfaring med jer. For jeg mener at man skal være i stand til at identificere balancen mellem handling og vilje og ro og restitution. Og den er ikke altid nem.
Jeg var presset helt op i et hjørne. Havde ikke penge til denne måneds regninger. Og derfor havde jeg virkelig travlt. Så travlt at jeg ikke sov om natten. Ikke fordi jeg arbejdede, men fordi jeg ikke sov - tog simpelthen stress og bekymringer med i seng. Og jo mere jeg knoklede, jo mere ineffektiv blev jeg. Intet gav mening. Intet var fokuseret. Intet skabte resultater. Det var faktisk det samme som apati, bare med modsat fortegn. Jeg løb omkring som en høne uden hoved.
Indtil jeg, nødtvungent, trak stikket. Andet gav ikke mening. Da jeg tillod mig selv at give slip, vendte energien, klarsynet og ikke mindst indsigten langsomt tilbage.
Men jeg havde ikke behøvet at lide så længe. Jo-tak, det var smertefuldt at opleve forretningseventyret smuldre, fordi det var bygget på løgn, og endnu mere smertefuldt at føle sig narret og naiv for ikke at tale om konsekvensen af ikke at kunne betale regningerne. Men smerte kan man forholde sig til. Lidelse derimod, det opfinder jeg selv, hele tiden. Men jeg sad så fast i min egen centrifuge, at jeg ikke kunne se stikket. I mellemtiden skabte jeg min egen lidelse ved at fortælle mig selv, hvor dumt det var. Da jeg endelig fik hjælp til at trække det, tog det kun en uges tid før jeg kunne sætte mig til arbejdet igen.
Og med det landede indsigten, retningen og meningen. Endda med dobbelt kraft. For ud af smerten hentede jeg faktisk en vision. Den vision jeg måtte sige farvel til. Og en beslutning. En beslutning om, at selv om eventyret endte som et mareridt, så kan ingen tage visionerne fra mig. Så må jeg selv handle på dem. Det er hermed besluttet. Stikket er sat i.
P.S. Indlægget her giver dig også en forklaring på, hvorfor der har været stille her på bloggen. Jeg er tilbage, forhåbentlig klogere - og med masser af indsigt at dele. Så stay tuned...