Amino Ekspertblog

Ekspertblogger på Amino om hvordan du skaber resultater i din forretning og udvikling

Hvordan går det med prioriteringen?

Skrevet af:
5. november 2010 | 854 Visninger| 2 kommentarer
Hvor mange stjerner giver du?:

Amino Ekspertblog

Lykke Rix

Ekspertblogger på Amino om hvordan du skaber resultater i din forretning og udvikling

Nu er det snart 14 dage siden jeg introducerede den meget enkle planlægningsstruktur "prioritér de fem vigtigste ting".

Så nu er spørgsmålene: 

* prøvede du det af?

* virkede det - bare lidt?

* gør du det stadig?

Måske svarer mange af jer ja til det første spørgsmål, det andet spørgsmål er en smagssag - og lidt en vanesag, men det helt centrale i dette blog-indlæg er, hvad du svarede på det tredje spørgsmål. For er du allerede stoppet med at prioritere de fem vigtigste ting hver dag, så har du ikke givet metoden en reel chance for at virke. 

Omvendt vil jeg skynde mig at tilføje, at hvis du har "glemt" at prioritere i denne uge, så er det ganske naturligt. Det handler om at gå fra "talt" viden til "tavs" kunnen, eller med andre ord at integrere prioriteringen som en vane i din hverdag. Og det kræver vedholdenhed, disciplin og fokus. Og så kræver det, at prioriteringen gør bare den mindste forskel, så du forbliver motiveret. Alt det til sammen er, hvad jeg kalder momentum. 

Og momentum skal der til, hvis prioritering skal blive en del af din hverdag. Hvis du skal skabe struktur og overblik og sørge for at tage de vigtigste skridt hver dag, er der mange veje til Rom. Med eller uden Teamly (som jeg forresten stadig selv bruger hver dag og er begejstret for), så er prioritering af de fem vigtigste ting en ganske enkel metode. Og det er godt at starte ud med små overskuelige skridt. Og så er det godt at minde sig selv om aftalen, enten ved at skrive det ind i sin kalender eller altid starte dagen, eller endnu bedre aftenen før, med prioriteringen.

Faldt du af hesten, så op igen. Giv det en chance til. Jeg er sikker på det kan gøre en forskel i din forretning. Og er du stadig i gang, så bliv ved, resultaterne er ikke synlige fra dag til dag, men de skal nok komme. Og husk så, de gængse tre uger, som det siges at det tager at ændre en vane, er en myte. Det tager nok nærmere 3 måneder at automatisere en handling eller skabe en ny vane. 

Lad mig endelig høre om dine erfaringer. 

Læs også


Kommentarer

Henrik Gren Brodersen  den 09-11-2010 kl. 10:16

Hej Lykke

Tak for god inspiration. Jeg har først nu læst dit forrige indspark, så jeg vil afprøve metoden den næste stykke tid.

Jeg synes også at det er værd at tilføje, at prioriteringerne skal komme med udgangspunkt i en mere gennemtænkt og overordnet plan ellers er det min erfaring, at det bliver for tilfældigt og for ugennemtænkt.

Når så den store plan er lavet, så plejer jeg at lave ugeplaner, hvor jeg kommer aktiviteter på hver dag.

Men jeg synes dog også at det er en god ide at tænke sine dage igennem og netop lave prioriteringer for, hvad jeg helst skal nå i dag og hvad der er mest vigtig.

Det må jeg prøve.

Igen tak for inspirationen.

Hilsner fra

Henrik

Er kommentaren brugbar? 0 0
Lykke Rix  den 09-11-2010 kl. 10:20

Ja, og det som faktisk fungerer rigtig godt med Teamly er, at man foruden daglige prioriteringer kan lave ugentlige, månedlige og kvartalsprioriteringer, så kommer det daglige nemlig til at hænge sammen med strategien på den lange bane.

Er kommentaren brugbar? 0 0
 

Tilføj en kommentar

 

 
For at holde spammere ude, fortæl os hvad er: en + tre =
Husk Mig

Få besked når der kommenteres (Log ind for at få tilsendt mail)
 


Få besked når Lykke skriver


Om Lykke

Lykke Rix er cand.mag, erfaren coach og iværksætter indefra og ud. Hun er COO for en række små start-ups, bl.a. i modebranchen, og afholder desuden mentorgrupper og workshops for iværksættere i coach- og konsulentbranchen. 

B
esøg lykkerix.dk og Lykkes blog om momentum og selvudvikling i hverdagsperspektiv på blog.lykkerix.dk

Lykke blogger mandag og fredag om iværksætteri, momentum, struktur og forandring


Lykke på Twitter

Hvis du vil have besked når Lykke og ligesindede bloggere har lavet et nyt indlæg, så klik her:


Seneste kommentarer