Gamle ingredienser i nye opskrifter?

Jeg elsker at følge de amerikanske iværksættere. Det er som om deres armebevægelser bare er lidt større end vores. De har alle en opskrift på "succes og millioner", og hver gang jeg introduceres til en ny derude på nettet, så gribes jeg af deres historie. Men når jeg læner mig tilbage og tænker over deres opskrift, så er den ikke meget anderledes end den, jeg så, hørte eller læste om dagen og ugen før. 

Opskriften går altid på noget med at sætte handling bag ord og tanker, at begå fejl og lære af dem, tænkt stort og tro på din drøm, vær kreativ og aldrig give op. Det er en generalisering og jeg mangler helt sikkert nogle ingredienser. 

Spørgsmålet er bare, hvorfor det stadig er interessant, og hvorfor nogle er mere interessante end andre. Hvorfor læser jeg med på så mange amerikanske iværksætter-blogs, hvis de alle skriver det samme? Det er fordi idéerne aldrig er helt ens og der er altid garanti for noget helt unikt, nemlig den person, som står bag. 

Der er ingen tvivl om, at jeg kan tilegne mig flere færdigheder og mere viden om iværksætteri, men succesen lander ganske sikkert ikke før jeg også får min person med. Den samme idé kan se helt forskellig ud i to forskellige hænder. Det er altså dig og mig, som gør forretningen unik. Som kan sælge den. Som kan skabe lige præcis den succes.  

Det betyder også, at det kan være direkte profitabelt og succesfuldt at kende sig selv bedre, som iværksætter. Kende styrker og svagheder, visioner og drømme, kende faldgruber og benspænd. Der er så utrolig meget selvudvikling i det iværksættende liv, fordi det puster til vores største frygt og den store skabertrang. Fordi der intet sikkerhedsnet er og vi i sidst ende kun kan regne med os selv.

Mon vi kender hver vores unikke iværksætter-opskrift godt nok til at få succes? Og hvorfor er vi ikke bedre til at fortælle om den opskrift? Også selv om det måske nok er gammel vin på nye flasker. Det er jo trods alt stadig helt unikt krydret med - dig.