Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Lykke Rix Har du idealerne på plads?

Har du idealerne på plads?

1.509 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
18 October 2010

Jeg elsker idealer. Når vi vil nå stjernerne, gøre en forskel - og tør sige det højt. Jeg elsker det måske aller mest, når andre ryster på hovedet, for så kræver det også mod at stå deroppe.Jeg elsker de store tanker, når der er højt til loftet, når det er højtragende og vi tager de helt tunge ord i brug.  Og helt ærlig, så savner jeg lidt den fornemmelse, af storhed og idealisme i min forretning disse dage. Jeg vil gøre mere, jeg vil tænke større. Det er simpelthen ikke inspirerende nok, og er det ikke det, er jeg faktisk også overbevist om, at jeg ikke kan tjene penge "nok", hvad end det så betyder. 

Som iværksætter er det ikke altid at mission og vison er på plads, når vi går i gang. Vi går i gang og det første reelle mål er at tjene nogle penge. Så må alt andet komme bagefter. Men det der med at tjene penge, det er ikke noget, som vi bare kan sætte hak ved enkelt gang, så er den i orden. Det er noget vi skal sætte hak ved hver uge, hvis ikke hver dag. Og derfor er der mange af os, som ikke når til at tænke de lidt større tanker. For ikke at sige, de helt store tanker.

Problemet er bare, at for langt de fleste, så er det at tjene penge ikke nok. Det er som om at nogle, måske de fleste, mister inspirationen, hvis det de laver ikke også gør en positiv forskel, gør samfundet til et bedre sted at leve, gør hverdagen nemmere, hjælper folk til at blive gladere, udvikler mennesker og gør noget godt. Hvis ikke de vi laver har en positiv effekt på andres liv.

Defor bliver jeg nødt til denne mandag at spørge, hvilke idealer har du i din forretning? Hvilken forskel gør du (eller drømmer du om at gøre)? Er det nok at sætte i værk for sig selv eller måske endnu mere relevant, bliver det succesfuldt, hvis vi kun sætter i værk for os selv? Jeg mangler sgu' lidt inspiration disse dage, når det kommer til idealerne, måske kan du hjælpe?

 

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Lykke skriver Skriv dig op