Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Louise Lamberth fra Tekstfokus Skræmmer du kunder væk med forvirrende markedsføring? Læg en markedsføringsplan med Emotionelle Kundetyper

Skræmmer du kunder væk med forvirrende markedsføring? Læg en markedsføringsplan med Emotionelle Kundetyper

1.408 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
10 August 2023

Emotionelle Kundetyper er en forskningsbaseret metode til at få flere trofaste kunder – uden dyre omveje og spildtid.

Som iværksætter kender du problemet: Hvordan finder man den røde tråd i virksomhedens markedsføring?

Der er rigtig mange ting at tage stilling til: Hvilken farve skal hjemmesiden have? Hvilke fotos passer? Hvilke salgsargumenter er vigtigst? Hvilke sociale medier? Og ja – hvilken sprogtone bør virksomheden bruge i webtekster, i nyhedsbreve - og i telefonen?

Forvirrede kunder køber mindre (eller slet ikke)

Du har hørt det mange gange før: Den virksomhed, der markedsfører sig til alle, rammer ingen – og det koster omsætning.

Men alligevel sender uhyggeligt mange virksomheder meget blandede signaler i markedsføringen.

Måske sådan:

  • På hjemmesidens forside er der en tekst om ambitiøse vækstplaner og succes med at ekspandere i udlandet.
  • Men salgsteksterne giver en detaljeret gennemgang af arbejdsprocessen med fokus på alt, hvad der kan gå galt.
  • Og når man så klikker ind på medarbejderportrætterne, er der fotos af storsmilende mennesker, der sidder afslappet i solen med børn og kæledyr om sig.

Overdrevet, siger du? Måske, men ikke meget.
Eksemplet fortæller om en virksomhed, der – uden at vide det - henvender sig til tre forskellige kundetyper. Der er rigtig mange af den slags hjemmesider derude.

Det er ærgerligt, fordi det koster virksomheder troværdighed, genkendelighed – og salg.

For når markedsføringen er forvirrende, bliver folk bekymrede. Hvem ved: Måske er der ikke styr på købsprocessen? Og måske er produktkvaliteten heller ikke i orden?

Derfor klikker de hurtigt videre til konkurrenten, som har et genkendeligt – og troværdigt - brand.

Det giver tryghed. For når de handler dér, er de sikre på, hvad de får.

Skal iværksættervirksomheder betale et dyrt bureau for at få et troværdigt brand?

Nej. Ikke mere.

Du kan nemlig bruge metoden Emotionelle Kundetyper.

Emotionelle Kundetyper er en forskningsbaseret metode til målgruppesegmentering, som er udviklet af Institut for Kundetyper.

Metoden er baseret på analyse af 3000 virksomhedscases.

Når metoden bruges rigtigt, fjerner den al tvivl om, hvor – og hvordan – virksomheden skal markedsføres.

Men allervigtigst: Metoden gør det enkelt at finde flere trofaste kunder.

Det skyldes, at kundernes købsoplevelse matcher de forventninger, som markedsføringen rejser hos dem.

Sådan bruger du metoden Emotionelle Kundetyper til markedsføring

Emotionelle Kundetyper kategoriserer kunder i 4 grupper på baggrund af deres købsmotivation.

For at bruge metoden skal du som virksomhedsejer vælge, hvilken kundetype din virksomhed skal tiltrække. 

  • Grønne kunder vil gøre et fornuftigt køb, der forhindrer tab og fjerner bekymring
  • Blå kunder vil købe for at nå et mål hurtigere – eller vise, at de har nået et mål
  • Gule kunder køber for at opnå velvære eller vise omsorg for andre
  • Røde kunder køber for at opnå underholdning og stimuli.

 

Bare rolig: Emotionelle Kundetyper er ikke en metode til at sætte mennesker i bås

Men det må der være mange, der tror!

For siden jeg selv blev certificeret kundetypespecialist, er der ét spørgsmål, jeg har fået mange gange: ”Hvilken type synes du så, jeg er?”

Det var faktisk også det spørgsmål, jeg stillede mig selv, da jeg læste om metoden første gang. 

Og nogle mennesker bliver endda irriterede, fordi de synes, metoden sætter folk i bås. 

Men sådan fungerer metoden ikke!

Du ER ikke én af de fire kundetyper – du er nok en blanding af dem alle.

Men hver gang du gør et køb, sker det, fordi en virksomhed har formået at fremkalde én af de fire kundetyper i dig. Hvis virksomheden fremover kan fremkalde samme kundetype hos dig, bliver du sandsynligvis en loyal kunde dér.

Det er netop for at få loyale kunder, at du skal vælge én kundetype i markedsføringen i stedet for at skyde med spredehagl. 

Så hvordan vælger du én kundetype?

Det er det vigtigste spørgsmål! 

Nogle af kundetyperne er sikkert oplagte for din virksomhed. Men derfor kan du godt vælge en anden kundetype.

Et eksempel:

Det  oplagt for et forsikringsselskab at henvende sig til den grønne kundetype, som køber for at undgå tab. Men der er mange grønne forsikringsselskaber på markedet. Så det er ikke nødvendigvis det rigtige valg.  

Samtidig vil det ikke være svært at markedsføre et forsikringsselskab til den gule.
Det kræver nemlig bare følelsesladede tekster, der fortæller, at man viser familien omsorg ved at få styr på forsikringen. 

Derfor kan et forsikringsselskab sagtens henvende sig til andre kundetyper end grøn.

Som du kan se, er valget af én kundetype nøglen til sikker markedsføring.
Men de fleste af os har blinde vinkler, når vi ser på vores egen virksomhed.
Det kan betyde, at vi vælger efter vores egen smag – og så risikerer vi at vælge forkert.
Derfor vil jeg anbefale dig at få rådgivning af en specialist i metoden, før du vælger en kundetype. 

3 markedsføringsfejl, metoden sparer dig for

  • Du undgår at forvirre kunderne!
    Ved at vælge en kundetype får du et helstøbt brand, som gør det nemmere at tiltrække – og beholde – trofaste kunder. 
  • Du undgår at forvirre kommunikationsmedarbejderne!

Du kan fx give tekstforfatteren præcis besked om, hvilke salgsargumenter og ord der skal indgå i webteksterne.
Du kan også informere webdesigneren om, hvilke farver og former der skal til, for at hjemmesiden giver kunderne en god mavefornemmelse.  

  • Du undgår spildtid, (dyre!) markedsføringsfejl og ærgerlige interne diskussioner om markedsføringen.

Få mere at vide om sikker markedsføring til kundetyperne

Kig forbi min hjemmeside, hvor du kan se webinaret om tekst til de 4 kundetyper.

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når LouiseLamberth skriver Skriv dig op