Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Lise Elisabeth Haaning fra lisejur.dk IVS Hvad gør du for at slippe for ”inkasso-kunder”?

Hvad gør du for at slippe for ”inkasso-kunder”?

2.900 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
02 September 2014

Du hader, når det sker.. Du har sendt din faktura af sted og så… ingen penge. Du overvejer, hvor pengene bliver af, og hvad der lige gik galt. Inden du tænker ”hvad gør jeg så?”, bør du måske allerede tænke ”hvordan undgår jeg det fremover?”.

Minimér dog dit behov for inkasso!

Notoriske svindlere kan vi alle løbe ind i, men uanset hvem din kunde er, kan du indrette dig, så du så vidt muligt undgår manglende betalinger eller i de i det mindste er så små som muligt, afhængig af, hvilken branche, du er i og hvad der passer bedst.

Javel, ja – men hvordan ”minimerer man så sit behov for inkasso”? Tja, hvis du en overgang så ”Klamphuggerne” på TV2, kunne du se, at det pressionsmiddel, som den svage part (de håbefulde bygherrer) gav fuldstændigt køb på – var deres ydelse, altså pengene. Når først der var betalt eller betalt forud, så havde bygherrerne intet andet at gøre end at håbe på det bedste i mennesker – og det var som bekendt ikke mange sure sild værd, men faktisk en kæmpe økonomisk byrde. Øv.

”Rene linjer – det’ vigtigt”

For en iværksætter, der potentielt har penge til gode, kan der være forskellige måder at køre sin forretning på. Jeg vil vove at påstå, at langt de fleste kører modellen ”færdigt arbejde, så faktura”. De fleste laver formentlig ikke en gang en skriftlig aftale – og så er det min ”indre Caroline Wozniacki” i en vis reklame fejer streger på en tennisbane og siger ”Rene linjer – det’ vigtigt”. For hvem er det nu, det går ud over, hvis du eller din kundes hukommelse svigter? Rigtigt gættet: Dig og i værste fald jeres forretningsforhold *indsæt selv ringe i vandet*. Det svarer til, at du og din kunde finder et ternet bræt frem (symbolet på jeres aftale), men når betalingen skal ske, har du linet op til skak, men din kunde forventede et spil dam – og så har I balladen.

Gode vaner = glade kunder = gode betalere

Rene linjer er selvfølgelig, at du og din kunde får forventningsafstemt – dvs. alle ved, hvad der skal ske hvordan og hvornår, hvem gør hvad mv. Måske er du ikke en ørn til kontrakter, fordi du ellers aldrig har problemer – men tænk på det bøvl, du sparer, hvis du bare har ét eller andet, du/I kan falde tilbage på, hvis en kunde har fået hukommelse som en si! Det kan være løst fra start ved at sende en lille bitte mail med ”For en god ordens skyld aftalte vi… bla bla bla … ordrebekræftelse … vedhæftet handelsbetingelser … jeg ser frem til samarbejdet … Mvh.”.

Er opgaven én af de større, kan det være en god idé at få én på, der kan samle trådene for jer i en skriftlig kontrakt, og gerne så tidligt som muligt for at sikre et godt forløb og samarbejde mellem jer – eller til at tilpasse en eventuel standardkontrakt (din virksomhed er jo heller ikke standard, vel?).

Med de økonomiske briller på, kan du eksempelvis aftale ratebetaling, således at du kan slå bremsen i og standse det videre arbejde, hvis ikke, der modtages betalinger til aftalte stop/go-tidspunkter. Det kan også være, du skal kræve depositum, kontant betaling ved levering eller slet og ret forudbetaling. I kontrakten kommer det an på, hvad I kan blive enige om, og i handelsbetingelserne hvad dit koncept er. For mit eget vedkommende som selvstændig juridisk rådgiver kører jeg som udgangspunkt kun med forudbetaling for mine ”klippekort” – jeg kan jo nemlig ikke så godt tage min ydelse tilbage.

Husk også at mærke efter og foretag din egen ”kreditvurdering” – har du en god fornemmelse af din kunde eller er der noget muggent?

Damage control, hvis skaden sker

Når du får indarbejdet den gode vane med at forventningsafstemme og dokumentere de klare linjer (måske blot den simple mail som nævnt ovenfor eller en mere fyldestgørende kontrakt), så har du også det bedste udgangspunkt, såfremt din kunde er en ”inkasso-kunde”, og du har måske fået indarbejdet dine egne ”håndtag”, så din risiko er minimeret så meget som muligt.

Skulle skaden være sket, så skal du dog ikke fortvivle. Det er nemlig ikke svært selv at klare sin inkasso – det kan du faktisk også gøre selv... *cliffhanger*

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Lise skriver Skriv dig op