Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Lise Halskov- business coach og mentor Jeg stinker til Photoshop - hvad skal jeg gøre?

Jeg stinker til Photoshop - hvad skal jeg gøre?

3.667 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
07 February 2014

Hvis du er ligesom mig, så er Photoshop en af de ting, der kunne være fedt at have styr på, men som ikke ligger øverst på listen over ting, du har tid og lyst til at bruge tid på at lære.

Og lad mig sige det med det samme, hvis du har brug for at lave større, grafiske opgaver, så er mit bedste bud, at du skal hyre en god grafiker til at hjælpe dig. Lige meget hvor meget, du bakser med det, kan en god grafiker gøre det bedre og hurtigere. Nogle ting skal man bare overlade til dem, der kan!

Men hvad så med alle små-opgaverne? Den hurtige opdatering på Facebook, et lille billede, du kan bruge til at markedsføre et webinar, et blogindlæg, osv. 

Det jeg vælger at gøre, er at bruge det helt geniale gratis program www.picmonkey.com. Du får lidt flere muligheder, hvis du betaler, men du har et godt udvalg af muligheder selv i den gratis version, hvilket er den, jeg bruger.

Programmet har to muligheder: Edit a photo, hvilket jeg bruger mest, og create a collage. Det smarte ved PicMonkey er, at du nemt kan lægge tekst på billeder, lave bannere med tekst, overlays og andet, der får dine billeder til at tage sig meget bedre ud og kommunikere langt stærkere. Og det er nemt at bruge. Der er selvfølgelig begrænsninger - du kan for eksempel ikke gå tilbage og redigere i dit billede senere.

Her er et par eksempler på, hvad jeg bruger det til:

YouTube: Når du har uploadet en video til YouTube vælger YouTube automatisk hvilken "thumbnail" der bliver vist, men hvis du vil sikre dig bedre synlighed og hurtigere kommunikation af, hvad din video handler om, så kan du uploade din egen thumbnail. Jeg plejer at gøre det sådan her:

1. Typisk bruger jeg et videoklip fra filmen, hvor jeg lægger tekst på. For eksempel denne her video om, hvordan man laver en projektplan. Hvis du skulle bruge billedet til en tryksag, ville opløsningen ikke være god nok, men til de små størrelser, det bliver vist i, fungerer det fint:

2. Start afspilning af videoen i så stor udgave, som du kan lave den på din skærm. Vælg det shot fra filmen, hvor du synes, du tager dig bedst ud, ser sjovest ud, ser mest overraskende, dynamisk eller andet ud - alt afhængigt af, hvad du gerne vil kommunikere. Lav et screenshot.

3. Gå ind i PicMonkey, vælg Edit photo og vælg det screenshot, du lige har lavet. Gå først ned og vælg resize. Du skal gerne ned på en størrelse, der hedder 1280 x 720. Dimensionerne er næsten med garanti anderledes, så prøv at eksperimentere med hvor tæt du kan komme. Sørg for at ingen af målene er under 1280 i bredden eller 720 i højden. Sørg for at der er kryds i "Keep proportions" og tryk ok. I mit tilfælde fik jeg et billede på 1280 x 986. Det passer altså nu i bredden, men skal skæres til i højden. Gå derefter op i "Crop" og indtast det præcise mål, vælg den beskæring af billedet, du ønsker, og tryk ok.

4. Nu kan du begynde at lege med tekst. Til sidste gemmer du billedet i den opløsning du ønsker - jeg gemmer typisk som PNG, fordi jeg har erfaret, at det som regel tager sig bedst ud. I mit tilfælde kom billedet til YouTube til at se således ud. Det kommunikerer meget bedre, hvad videoen handler om, hvilket er vigtigt på Youtube. Du kan med fordel vælge endnu større skrift - husk at billeder bliver vist ret små.

Et andet eksempel jeg bruger PicMonkey til er billeder til brug for statusopdateringer på Facebook, blogindlæg osv. Hvis dit billede er mørkt eller har en spraglet baggrund, kan du med fordel lægge en figur ind bag teksten. Der er masser at vælge imellem. Du kan lege med at lave figuren en anelse transparent og samtidig lege med tekstfarven, så teksten står virkelig tydeligt frem.

Her har jeg været inde og lægge tekst på et billede som promo-element i forbindelse med en gratis træningsserie, jeg lige har lanceret:

Som sagt kan PicMonkey langt fra erstatte en god grafiker, men jeg synes, det er smart til små hurtige løsninger.

Bonusfif 1: Fordi du ikke kan gå tilbage og redigere, laver jeg typisk flere størrelser i et hug - jeg laver YouTube thumbnail'en, et billede til min blog, et Facebook statusopdateringsbilede på 403 x 403 pixels, osv. Det er lettere at lave i et hug, og du sikrer, at skrifttype, osv ligner hinanden.

Bonusfif 2: Du kan nemt lave runde billeder ud af et billede: Sørg for at beskære billedet først, så du har valgt det ud, du vil have i cirklen og lav billedet kvadratisk. Vælg Rounded Corners under rammer, Træk skyderen helt til højre til du får en cirkel, vælg transparent baggrund, og vupti har du et rundt billede, du kan bruge i din sidebar på din blog eller andre steder.

Kender du programmet, og har du prøvet at bruge det?

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Lise skriver Skriv dig op