Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Leon Birdi - Salgsekspert og blogger Opsøgende salg i sommerferien? Et par tips til at holde kadencen.

Opsøgende salg i sommerferien? Et par tips til at holde kadencen.

5.180 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
01 June 2016

Der er intet værre end sommerferie!

...for kunderne er der ikke til at tage imod vores opkald - og hvad så med salget?

Well - bortset fra, at jeg personligt elsker at have ferie, så er det et reelt problem for mange, at der går op mod en måned hvor der bare er langt mellem salgsmøderne. Det får du et par tips til at modvirke her:

Tip #1: Der er altid nogle kunder på arbejde!

Lad os antage at du har 100 emner som du gerne vil bearbejde. Du har udvalgt dem til at blive kontaktet på telefonen - men det er jo sommer, og der er langt mellem at et opkald fører til en snak... Indrømmet. Din spildprocent på telefonopkaldene er høj - men der er to gode grunde til alligevel at ringe:

1. Dem du får fat i har typisk mere tid, fordi der også er stille i deres virksomhed. Kundens kunder er på ferie, produktionen er på stand by og der er luft til at komme til bunds med bunkerne. Så dem du træffer har bedre tid i juli end i marts.

2. Når du ringer til 10 er de syv på ferie - så en tredjedel er der. Cirka. Det er ikke så ringe, for på en normal dag udenfor ferien er mange af dem i møder, på rejse eller optaget af andet. Så faktisk er hitraten i sommerferien ikke markant ringere end i "jagtæsonen". Faktisk vil jeg påstå, at din hitrate (opkald til kontakt) er nogenlunde den samme i ferien som udenfor - simpelthen fordi dem der er på job også tager telefonen. Prøv...

Tip #2: Gør din mail-automation klar allerede nu.

Jeg går ud fra, at du har et nyhedsbrev. Hvis du bruger fx Mailchimp er der en smart "automation" funktion, der gør dit liv nemt. Du kan simpelthen skrive 3-5 gode mailtekster og lægge dem automatisk i kø, så de bliver sendt ud når det passer dig. Så selv om du er i Pyrenæerne, på Bulgariens drukkyst eller en tur i USA, så kan du slappe af i sikker forvisning om, at dine præfabrikerede salgstekster bliver banket ud i æteren. Det tager nogle timer at skrive 3-5 gode tekster - så brug sidste arbejdsdag på det. Læg dem i kø og hold ferie med go' samvittighed ved tanken om at dine fem breve når dine 1.000 læsere. Finten er jo, at du salgspåvirker indirekte - men måske en eller to af læserne tænker, at tiden er inde til en snak med dig...

..ja, måske du ligefrem skal skrive: "Jeg tænker, at du har lidt mere luft i kalenderen her i ferien. Det har jeg også. Skal vi mødes?" Det ku' være, at det virkede...

Hvis du tilmelder dig mit nyhedsbrev kan du fornemme hvordan det virker med automation, for de mails du får ligger i kø. Faktisk ligger der mails klar til dig et år ud i fremtiden. Klik her og tilmeld dig

Tip #3: Gør det samme med din blog.

Du har en blog. En podcastkanal. Eller en Youtubekanal. Ikke? Gør det samme. Læg dine podcasts eller videoer i kø og smid dem i hovedet på kunderne mens du er væk. Eller upload dem og publicer indholdet fra din iPad mens du venter på at familien kommer op fra stranden. Det tager et minut!

Tip #4: Ring inden det går amok igen!

Vi kommer ikke uden om, at der er færre kunder i ferien. Derfor kan det betale sig at få sat mødebookingen i kalenderen i den periode der går fra din ferie slutter til det går amok igen. Jeg plejer at sætte turbo på canvassen primo august. Jeg har mange kunder som er hjemme omkring den tid, fordi børnene snart skal i skole igen - og så er farmand eller mor på job og er faktisk lidt nemmere at fange, end de er medio august. Det kan være at dine kunder har et andet mønster - men primo august er et godt bud for mange sælgere.

Tip #5: Slap af, mand.

Det jeg mener er: I mange brancher dykker salget markant i sommerferien. Min omsætning dykker præcis 100% i juli - for der er ingen kunder der vil hyre mig mens deres medarbejdere er væk på ferie. Det går jeg ikke i panik over. Faktisk, så nyder jeg den stille tid. Der er ingen leverance. Ingen fakturaer. Ingen kø-kørsel. Så jeg slapper af og nyder at der er en måneds tid om året, hvor jeg kan skrive, læse, holde ferie og lade op.

...for er det virkelig så fandens vigtigt med alt det salg hele tiden?

Go' sommer!

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Leon skriver Skriv dig op