Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Leon Birdi - Salgsekspert og blogger Hvordan social selling boostede mit salg

Hvordan social selling boostede mit salg

5.494 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
06 October 2015

Jeg er af den gamle skole.

1989 IT-sælger. Opgave: At ringe til virksomheder for at sælge printere, servere og pc'er.

1990 Sælger hos et biludlejningsfirma. Opgave: At ringe til virksomheder for at indgå aftale om billeje.

1996 Konsulent i et konsulentfirma. Opgave: At booke møder med direktører i virksomheder for at sælge konsulentydelser.

Det har altid virket. Ringe, booke møde og sælge. 100 -> 30 -> 10 på en god dag. Mindre på en dårlig dag. Men det har virket.

De senere år har jeg canvasset mindre og mindre. Nu har jeg haft mit firma i 15 år - og på trods af min ligefremme og flabede attitude, har der været flere genkøbende kunder end jeg turde håbe på. Så canvas har været meget på vågeblus - men aldrig på nul.

Jeg har også canvasset for at holde mig i gang - og når man underviser i det, skriver bøger om det og endda påstår at man er god til det, så er det nok meget smart også at praktisere det.

Men canvas er hårdt!

Det er op ad bakke. Uanset om jeg er god eller mindre god til det, så tror jeg at de fleste gerne ville have en knap på skrivebordet, hvor der står "ET NYT MØDE MED FED KUNDE" - altså fed på den fede måde, hvis du forstår. En knap der erstatter kold canvas og som automatisk giver mig et møde. Men den knap er nok utopi. Ligesom en transmogrif.

Så ligesom Sten's papæske der kun virker i hans fantasi, så er en "tryk-her-for-fedt-kundemøde" knap nok bare ønsketænkning...

Men nej. Det er det ikke helt. Det er faktisk langt hen ad vejen muligt at gøre en del for at få kunder uden at røre en finger.

Jeg er ikke ekspert på området. Endnu. Men her er hvad jeg har gjort:

Jeg har stjålet!

Tyvstjålet. Ideer. Tips og tricks, Jeg har kopieret andre. Spurgt mig til råds. Og i dag får jeg så mange kunder ind af døren, at jeg faktisk ikke behøver at canvasse mere. Men jeg canvasser stadig, for der er kunder derude, som jeg hellere vil have end andre - og dem ringer jeg til. Men de andre kunder, de kommer af sig selv. Her er hvad jeg har gjort:

1. Min hjemmeside er SEO-optimeret. Den rummer lyd (podcasts), video (youtube) og en blog som jeg løbende skriver på.

2. Der er CTA-bokse på alle siderne (call to action) hvor de nye kunder kan bede mig ringe dem op.

3. Jeg larmer på andre, relevante medier (Amino, Business Danmark, TV2 og et par andre steder).

4. Social selling er sat i gang. Jeg blander mig, gør mig interessant (eller er irriterende - same, same) på Facebook, Linkedin, Twitter osv.

5. Endelig udgiver jeg e-bøger og online-kurser på separate hjemmesider (Saxo, Sellmore osv.) - med links til min egen hjemmeside

Nåh ja, så har jeg også Google AdWords i spil - men det er det som er dyrest og som virker dårligst. Alt det andet er næsten gratis, når det først kører...

Alle disse aktiviteter har et formål: At skabe et billede af havd jeg kan hjælpe andre med, så de finder min hjemmeside og kontakter mig via CTA-boksene.

Det fede er, at jeg bogstavelig talt kan sidde og vente på henvendelser. Og de kommer!

Men det virker ikke optimalt, vel?

Jo - nu gør det. Men i begyndelsen fik jeg forkerte henvendelser. Fra virksomheder jeg ikke var den rette for. For små, forkert branche osv.

Men nu spiller det. Jo mere jeg har holdt mig til et emne (salg, salg og salg) - jo mere har kunderne opfattet hvem jeg er og hvad jeg kan. Og det har med tiden gjort, at langt de fleste henvendelser er 100% relevante. Det vil med andre ord sige: Jeg kan hjælpe kunden og det er en kunde som jeg gerne vil have.

Har du styr på din social selling? Din Twitten og bloggen. Din larmen med podcasts og film?

Du skal ikke lade dig skræmme af, at det er svært. Det er meget nemmere end canvas - men for at det skal virke i 2016, skal du i gang nu.

Og helt tilfældigt (hvor er verden dog fantastisk) så er der hjælpe at hente...

Hvis du klikker her så kan du lytte til en spritny episode af en række podcasts om samme emne.

Husk at abonnere - der kommer flere podcasts med samme tema. Vi kunne kalde det "Canvas er død" - men der er kun en halv sandhed. Canvas er kun halvdød.

Nyd nu den nye uge - og glæd dig over at knappen med nye kunder er tættere på end du troede, da du vågnede i morges :-)

Ciao.

 

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Leon skriver Skriv dig op