Amino Ekspertblog

Ekspertblogger på Amino om ledelse

Hu kommer 2: Til Grønland ... og kan det redde dansk økonomi?

Skrevet af:
13. juli 2012 | 589 Visninger| 11 kommentarer
Hvor mange stjerner giver du?:

Amino Ekspertblog

Tune Hein fra Hein Degn & Partnere

Ekspertblogger på Amino om ledelse

I forlængelse af skarpe kommentarer til Hu's besøg:

Desværre købte de ikke Vestas (en case parallel til Volvo, som skrantede, men har fået gigantisk potentiale ved at blive Europas første kinesiskejede bilmærke, men genvej til det kinesiske marked hvor de nu sælger som varmt brød).

Men til gengæld rykker kineserne stærkt ind i vores baghave - Grønland.

Og det er en superspændende case. En gyser med enorm upside, alle chancer for at 'fucke up', politisk sprængstof, værdi-konflikter og milliarder på spil ...! 

Kan vi styre det til vores fordel?

Få en del af kagen? Eller har vi givet så meget slip, at de løber med det hele uden gavn for vores slunkne statskasse?

Kan/vil vi acceptere de former og arbejdsvilkår de opererer under, eller vil vores politik/værdier forhindre et råstof-eventyr?

Bliver det en kinesisk provins på sigt? Eller får mange lokale arbejde (næppe nogen danskere gider)?

Vil det redde hele vores økonomi? Eller bliver det et tog vi står på perronen og kigger efter og mumler 'satans'?

Læs også


Kommentarer

Martin Thorborg  den 16-07-2012 kl. 10:08

Vi har betalt til Grønland i årevis og jeg er så godt som sikker på at Danmark aldrig ser en krone. Om 20 år vil Grønlænderne være de nye sheiker, der kører rundt i Danmark i Limousiner og smider 100 krone sedler ud til de fattige masser. Synd for dem og synd for os...

Er kommentaren brugbar? 2 1
Anders Skovsende  den 16-07-2012 kl. 10:39

I bund og grund bliver det vel som så meget andet - vi tør ikke selv rigtig smide investeringen, for hvad nu hvis det går galt (Nordsø olien?).

Vi sælger rettighederne for en slik, og det bliver så en succes, og så står vi efterfølgende og vil brandbeskatte deres risikovillighed - den som vi manglede (Mærsk?)

Jamen jeg ville også havde købt Apple aktier, jeg turde bare ikke rigtig. Men jeg vil godt have dem nu med tilbagevirkende kraft.

Er der nogen der kan nævne en dansk (politisk - ikke virksomheder) satsning i milliard klassen? Umiddelbart kan jeg ikke komme på en.

Er kommentaren brugbar? 1 0
Martin Thorborg  den 16-07-2012 kl. 10:48

Anders, jeg er helt enig.

Har faktisk lige lavet en video der forklarer hvorfor det er som det er på Christiansborg:

http://www.youtube.com/watch?v=Jj2KCMpklgA

Er kommentaren brugbar? 1 0
Anders Skovsende  den 16-07-2012 kl. 11:10

Den må jeg se når jeg kommer hjem. Men som jeg ser det, så skyldes det, at de i bund og grund kun fokuserer på næste valg.

Så hvordan sælger du ideen til den danske befolkning at det netop er nu, i disse tider at vi skal bruge 50-100 milliarder på en satsning på den grønlandske undergrund.

Pop-politikerne vil straks råbe velfærd, velfærd og mere velfærd... For du kan få rigtig meget velfærd for 50-100 milliarder.

At vi så mangler afkastet i fremtiden, og så må sylte velfærden til den tid, det er jo ligegyldigt - for der har politikerne sikret sig selv på den ene eller anden måde.

Er kommentaren brugbar? 1 0
Anders Skovsende  den 16-07-2012 kl. 20:18

Nu fik jeg set videoen. Den problemstilling du nævner, gør sig jo desværre gældende i hele det offentlige - tid er den faktor som primært bestemmer om du skal stige i løn.

Du kan jo se pædagoger, de stiger trin på ny løn stigen med tiden, ikke med hvad de opnår. Dvs. i bund og grund din vigtigste opgave for ikke at stige i løn er undgå at fucke op.

Så når der kommer en ny uddannet pædagog med ny tanker og ideer, så er det i ingens interesse at lytte til denne, for hvis denne tager fejl, så risikere man en fyring. Hvor i mod hvis alt fortsætter som det plejer, så stiger alle i løn med tiden.

Er kommentaren brugbar? 1 0
Ulrich Heegaard  den 17-07-2012 kl. 12:46

Ja, det er som I selv siger spørgsmål om investerings villighed for senere at score en evt. gevinst og det er der jo nødvendigvis ikke. Det kan ligeså godt være penge ned i isen :-)

Multinationale kinesiske virksomheder betaler lønninger på markedsvilkår, så et indtog vil ikke betyde kinesiske lønninger i Grønland. Tværtimod vil det kunne betyde mange arbejdspladser på Grønland. Det er dog klart der burde stilles strenge krav til miljøet, hvilket jo desværre lider overlast om det er kinesere eller amerikanere...

En lille bemærkning, kinesere der 'udsendes' af deres virksomhed til Afrika eller Grønland betales meget godt. Typisk 4-5 gange af hvad de ellers ville tjene i Kina samt de får kost og logi betalt. Det er en af grundene til det er en chance for dem til at spare ekstra op og sende alle pengene hjem.

Er kommentaren brugbar? 1 0
Thomas Sørensen  den 17-07-2012 kl. 13:47

Det er et kæmpe problem, hvis hele den grønlanske undergrund bliver solgt for en slik.

Om det er kinesiske, danske eller amerikanske virksomheder er for så vidt lige meget.

Hvis vi ikke selv har kapaciteten eller know-how til at påtage os opgaverne, så bør vi indgå i et joint venture. Vi påtager os en del af risikoen og vi får også del af overskudet. De virksomheder, som vi så indgår et joint venture med skal have selskaber i Danmark og bliver beskattet efter dansk lovgivning. Desuden bør det være reguleret, hvor arbejdskraften kommer fra.

Er kommentaren brugbar? 1 0
Allan Chemnitz  den 18-07-2012 kl. 14:00

Der er lige en enkelt sætning der springer mig i øjnene hos Hr. Thorborg... "Vi har betalt til Grønland i årevis". Den udtalelse skal ikke stå i uimodsagt i luften. Det vidner om dansk uvidenhed eller arrogance.

Rigsfællesskabet skaber masser af arbejdspladser i Danmark, hver lille ting der bliver transporteret til Grønland kommer via Aalborg og et historisk tilbageblik vil vise at Danmark har drevet forskellige former for Handel siden 1775 hvor man etablerede Kongelige Grønlandske Handel og minedrift on and off siden starten af 1900 tallet, hvor man han hentet kobber, guld, bly, zink, kul og ikke mindst kryolit.

Kryolit udgør nok Grønlands største bidrag til de alliere­de under Anden verdenskrig, som blandt andet gav sig udslag i at amerikanerne kunne opbygge en flyflåde til den afgørende vending af Anden verdenskrig.

Det var også kryolitten og dermed adgangen til Grønland, som åbnede Grønland for omverdenen efter mere end to århundreders lukket kolonistatus under Danmark.

Jeg er stolt over at Danmark og Grønland i hovedtræk har ført en politik baseret på sund fornuft gennem flere hundrede år. Der vil altid være ting som ikke har foregået optimalt set med historiske briller, men i grove træk har man arbejdet fornuftigt sammen.

I dag er der tætte bånd mellem os, også selv om vi gerne ser en større frigørelse fra "moder Danmark". Grønland SKAL, og Grønland VIL.

Jeg tror at man ville blive kede af det i Aalborg, hvis man f.eks. flyttede aktiviteterne til f.eks. Halifax i Canada eller Reykjavik, hvilket faktisk godt kunne give mening økonomisk set, men de historiske bånd binder Grønland og Danmark sammen. Grønlandske virksomheder som Royal Greenland , Royal Arctic Line og Polar Seafood har masser af arbejdspladser i Danmark. Der findes mange andredanske virksomheder som har betydelige indtægter gennem handel med Grønland.

Der har været et utal af unge danske akademikere der tager til Grønland fordi de har bedre muligheder for at prøve kræfter med deres erhvervede viden i en grønlandsk administration. Det har vist sig at de efterfølgende ofte får ledende stillinger i Danmark.

Jeg bliver så irriteret når Grønland bliver fremstillet som om det kun er en omkostning, derfor dette lidt lange svar.

Er kommentaren brugbar? 1 0
Allan Chemnitz  den 18-07-2012 kl. 14:16

P.s. Hu havde intet med til Grønland nada..... Så er den også aflivet.

Er kommentaren brugbar? 1 0
tune hein  den 20-07-2012 kl. 15:08

... Og check lige hvad der skete med BO. Hurra endelig en vej ud af mørket. Stærk strategi. Jeg er fan af Tue M!

Er kommentaren brugbar? 1 0
Bent B Olesen  den 17-08-2012 kl. 15:18

Siger Grønland dig noget?

Nu hvor mulighederne for en solid indtægt i Grønland og medierne melder ud at f.eks. læste jeg at den 17. august 2012 at Sydkoreas præsident Lee Myung-bak kommer til Grønland om få uger, for at sikre sydkoreansk storindustri adgang til strategisk vigtige metaller og sjældne mineraler, nu er Grønland kommet på den globale dagsorden. Så nu er det som om man lige er vågnet op i DK og siger ”hvad med os” Ja, de grønlandske råstoffer tilhører Grønland, men man har vist ”glemt i DK” at Grønland er del af Rigsfællesskabet, Og ifølge Selvstyre aftalen skal bloktilskuddet på ca. 3,5 milliarder nedskrives og når Grønland har så store indtægter at bloktilskuddet er nedskrevet og Grønland får indtægter over 6 milliarder skal der en genforhandling imellem Grønland og Danmark. (det har jeg hørt i radioen)  

Der er lang vej endnu, men det er ikke for tidligt at få foden indenfor, der er en lov her i Grønland at selskaber skal være hjemmehørende og registret i Grønland.

Hvis Grønland har fanget din interesse, da læs nedenstående.

2.175.000 KM2 verdens største Ø – stor isklump som trækker sig tilbage og frilægger områder som ikke har set dagen lys i mange tusinde år.

Store udenlandske mine/olieselskaber står på spring for at få foden inden for i Grønland, for at få del i de resurser som allerede er opdaget – for en geolog er Grønland et paradis, det er som en nøgen kvinde, forstået på den måde at fjeldene ikke er dækket med jord / vegetation, så geologen nemt kan læse fjeldet, for flere af deres skjulte resurser.

Det betyder at Grønland er stilheden før stormen, altså der vil ske en hel masse aktivitet, f.eks. læste jeg i dag (17. august 2012) at Sydkoreas præsident Lee Myung-bak kommer til Grønland om få uger, for at sikre sydkoreansk storindustri adgang til strategisk vigtige metaller og sjældne mineraler.

Mine mavefornemmelser siger, at det er nu, der skal arbejdes på brugbare koncepter på mange områder, Grønlands infrastruktur er et uland set i vores vestlige verden hvor du nemt kører fra A til B.

Transport koster en ½ bondegård for at få varer fra A til B – kommunikationen er også meget dyrt – for eksempel vil en mine ligge ”in the middle of nowhere” derfor have behov for kommunikation, telefon, Internet mv. (løsning kunne være satelitkommunikation)    

Tele i Grønland har jo en slags monopol, Landet bliver forsynet af Teles dyre radiokædesystem, og så er der ofret mange millioner på søkabler som kun forsyner 2 byer i Grønland. Da det er mere eller mindre hjemmestyre ejet, der har været en del problemer med Tele som jo ikke vil give ”kommunikations eneretten fra sig” men med de kommende store skalaprojekter der er i støbeskeen, vil der jo blive et stort behov for kommunikation, samt resten af landet har også behov for en rigtig ”storskala” IT motorvej

Grønland og Arktisk har behov for én løsning, hvor man vil kunne hente alle informationer, TV – Telefon – Internet mv. til en rimelig pris. Hver by – minelejr kunne jo have en sender/modtager og så trådløs net i lokalområdet, nu har jeg ikke priser på en sådan løsning, men min mave fornemmelse siger at det vil være muligt.  

Grønland har behov for at producere lokale friske grønsager, der bliver importeret frugt og grønt for 143.610.000DKK (kilde Grønlands statistik 2009) til ca. 56.000 mennesker. et Icebjerg salathoved koster 37DKK i butikken og så kan salathovedet være vissen i kanten.

Hydroponic dyrkning er sagen, og få instrueret microgreens – et færdigt koncept i for eksempel – en isoleret container (kølecontainer) lavet klar fra DK og sendes til Grønland som en enhed (for eksempel en 40 fods container) lige til at pakke ud og sætte strøm til og du kan sætte en produktion af hydroponics salat i gang. sådan en enhed vil kunne anvendes i minelejre – i byer – i bygder – man har også store forsyningsproblemer i arktisk Canada, hvor for eksempel et kålhoved koster ca. 33 CAD ca. 200 DKK  

Kommunikations containere – køkken containere mv. evt. et samarbejde med Danish Camp Supply. Mange flere idéer haves.

Det var indledningen, jeg kunne tænke mig at finde samarbejdspartnere blandt iværksættere/Ildsjæle, hvor vi sammen kan udvikle brugbare koncepter der passer til grønlandske forhold.

Min profil:

Navn: Bent B. Olesen

Bor: Maniitsoq Grønland

Udd. Tømrer/Byggetekniker

32 års Grønlands erfaring – har været i samtlige byer og en del bygder lige fra Thule (Qaanaaq) til Ittoqqortoormiit (Nordøstgrønland)

Iværksætterhjerte.

Kontakt mail paw252@greennet.gl

Er kommentaren brugbar? 1 0
 

Tilføj en kommentar

 

 
For at holde spammere ude, fortæl os hvad er: to + tre =
Husk Mig

Få besked når der kommenteres (Log ind for at få tilsendt mail)
 


Få besked når Tune skriver


Få Gratis E-bog!


Klik her for at få e-bogen 

"Derfor skal Handlekraften ind i din hverdag!"

 


Tune på Twitter

Hvis du vil have besked når Tune og ligesindede bloggere har lavet et nyt indlæg, så klik her:


Seneste kommentarer