Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Tune Hein fra tunehein.dk Strategi: Hvor meget smider dit produkt pr. år...?

Strategi: Hvor meget smider dit produkt pr. år...?

1.171 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
08 May 2012

Hvis du køber en forårsjakke - hvornår er den så færdig i dit klædeskab?

Eller en bog? Paperback dør måske efter læsning, mens en hardcopy måske får lov at trone i reolen i 10 år...?

Og hvad med din telefon? Dit TV? Din PC, taske eller foodprocessor? 

En vigtig måde at betragte sit marked på er at kende afskrivningstiden. Hvis et TV pga. heftig teknologisk udvikling kun lever i 3 år - så skal det nok hellere koste kr. 5990 (Samsung) end kr. 30.000 (B&O). Samsung koster altså forbrugeren 2.000 pr. år i afskrivning, mens et B&O smider 5 gange så meget - 10.000 pr. år (de er udsat for samme teknologiske udvikling, og forældes derfor samtidigt).

Men hvis det var en foodprocessor, kunne kunden bedre klare at købe high end kitchenaid til 4000 fordi den ville stå i køkkenet i 10 år og derfor kun smide 400 om året - det er en god deal i forhold til en OBH til 1500 som du kun tror holder i 3 år, og som så koster dig 500 om året. En klassisk sort Louis Vuitton-taske kan du måske afskrive 1000 om året i 10 år, og så føles det ikke så slemt ... hvorimod den farvede nok er yt næste forår og dermed ekstremt dyr.

Kunderne regner selvfølgelig ikke sådan - men det gør de alligevel ubevidst. De føler det!

Så tænk over levetiden når du prissætter dit produkt. Det er også strategi.

ps: flere og flere produkter går mod kortere levetid og nærmest kollektioner. Det får stor betydning for prissætning og konkurrencekraft via udviklings-tempo. Det vil fx. ske med biler. Der bliver kortere og kortere mellem modellerne og teknologien udvikler sig meget hastigt - så de forældes langt hurtigere. Det vil vende op og ned på markedet de kommende år. Det betyder markante ændringer for fabrikkerne - men også hvis du er forhandler eller værksted eller bilblad!

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Tune skriver Skriv dig op