Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

To Be CSR or Not To Be...

2.267 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
03 December 2010

Politicians talk, Leaders act” stod der på de bannere, som nogle aktivister sneg sig til Dronningens klimamiddag med. Ikke noget dårligt slogan synes jeg – og vi må efterfølgendekonstatere at COP15 altså endte i mere politik end lederskab. Til gengæld så vi et meget interessant snapshot af en ny verdensorden, der spillede sig ud med Kina og U-lande i nye selvsikre roller, der var svære at håndtere for ’den gamle verden’ og FN. Nu går det ikke meget bedre i Mexico. Men manglen på politisk handlekraft vil ikke holde forbrugere, forskere og virksomheder tilbage. Det er her lederskabet til udviklingen kommer fra - og heldigvis for det...

CSR (corporate social responsibility) er nu ikke længere et valg – det er vilkår. Så vi behøver ikke tænke så meget over, om vi skal eller ikke skal udvise social ansvarlighed. Vi behøver at tænke over hvordan. Det er her overvejelserne ligger. Hvor kan man gøre en forskel? Hvad giver mest mening? Hvad passer til vores forretning? Hvor dybt skal vi gå? Hvad er vores etik?

Det første valg, for din virksomhed, er om CSR skal have en branding indgang eller en ydelses-indgang. Tager din CSR udgangspunkt i markedsføring eller forretningsmodel? Der er for eksempel 3 niveauer at arbejde på, når det gælder bæredygtighed:

  1. At slukke lyset, sponsorere noget og få god PR
  2. Eller mere fundamentalt – at producere bæredygtigt
  3. At levere ydelser, der hjælper andres bæredygtighed, som f.eks. clean-tech

Det er et nyt felt på de fleste ledelsers agenda. I nyhedens medvind er det for tiden relativt nemt at score point på en branding tilgang. At skille sig ud som ansvarlige fordi mange ikke er det. Det mest groteske eksempel er nok Sir Branson der inden for samme uge taler varmt for klima og CO2 tilbageholdenhed, mens han lancerer rum-turisme...! Den går nok ikke så meget længere. Snart vil dette PR-marked blive modnet og der vil komme kritiske øjne på hul branding. Man vil blive klædt af som fortjent, hvis man ikke har fat i substansen. Hvis man blot høster uden at bidrage reelt. (Det gælder i øvrigt marketing generelt, som ændrer sig fra at råbe højest til at handle om at bidrage – give appetizers på det man kan. Hvis en virksomhed vil bruge 25 kr. på at komme i kontakt med mig, så vil jeg jo hellere have for 25 kr. varer (f.eks. gratis trailer ved IKEA) end at de bruger dem på skrigende reklamer. Nettet driver allerede den udvikling, men det er en helt anden snak…)

Dit betydningsfulde valg er: Taler du CSR med dit reklamebureau eller din udviklingsafdeling?

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Tune skriver Skriv dig op