Amino Ekspertblog

Ekspertblogger på Amino om ledelse

Gør du dine ansatte dummere?

Skrevet af:
5. august 2010 | 933 Visninger| 5 kommentarer
Hvor mange stjerner giver du?:

Amino Ekspertblog

Tune Hein fra Hein Degn & Partnere

Ekspertblogger på Amino om ledelse

Velkommen til min aminoblog om ledelseGeeked. Stress, handlekraft, at skulle gøre det hele selv, dominans - siger det dig noget...?

Men før du kan tage mine ledelsesråd for gode varer må jeg hellere præsentere mig: Jeg kender ledelse fra 2 sider - fagligt har jeg arbejdet med ledelsesrådgivning og forandringsprocesser siden 1988. Det er mit fagfelt hvor jeg hver dag rådgiver ledere og virksomheder fra Hein Degn & Partnere. Det er også det mine bøger og foredrag handler om. Jeg har også selv været (en middelmådig) leder i 20 år – dels i top professionelle internationale virksomheder som Accenture og Right Management og dels i iværksætter organisationer som Kjaer & Kjerul, Express og Hein Degn & Partnere. Desuden er jeg iværksætter ligesom dig. 5 startups   2½ succesfulde  og  1 god exit indtil videre. Men lad os komme til sagen om iværksætterledelse…

De ejer-ledere jeg møder har en fælles udfordring som de alle kæmper med – ikke at gøre deres medarbejdere dummere dag for dag. Du kender det nok selv – man får et spørgsmål, så smøger man ærmerne op og så forklarer man at det skal gøres sådan og sådan og sådan. Og hvis det ikke er gjort en time senere – ja så gør man det sgu’ selv!

Iværksættere elsker at demonstrer handlekraft. ’Se – sådan! Så er den sag fixet!’ Det tager ingen tid og det bliver som regel ret godt. Hvad er så problemet…?

-          Det er at erhvervspsykolgerne kalder det for dominans…

-          Det er at du slider dig selv op og får stress

-          Det er at du begrænser din virksomhed til ikke at kunne blive større end hvad du selv kan gave over

-          Dine folk bliver dummere og dummere hvis de altid får løsningen i stedet for udfordringen

Så hvis du vil videre er der ingen vej uden om delegering. Vælge om du vil være sjakbejs eller virksomhedsleder! Er din ledelse katalysator for vækst eller en begrænsning? Kan du se problemet? Er du klar til at erkende det? Måske endda gøre noget ved det?

Næste gang ser vi på hvordan man så kan delegere og alligevel holde tempo…

Bedste hilsner Tune

 

 

 

Læs også


Kommentarer

Martin Thorborg  den 06-08-2010 kl. 15:58

Hej Tune

Velkommen til Amino, det er dejligt at få en god ny kapacitet på banen.

God ledelse er krumtappen i alt form for vækst, så det er et område der er yderst vigtigt.

Jeg håber også du vil deltage i debatten. Husk at du kan sætte en alert på, så du får besked når ledelse bliver diskuteret. Du sætter din "Alert" under "Ret profil" og finder knappen "Amino Direct Alert".

Vi glæder os til at høre mere fra dig og rigtig god weekend.

Dbh Martin

Er kommentaren brugbar? 0 0
Lars Hyldegård  den 06-08-2010 kl. 16:28

Jeg glæder mig meget til at følge dig her på Amino Ekspertblog.

Jeg driver selv et mindre rådgivnings/sparringsfirma og ser frem til at kunne bruge dine "guldkorn" i min fremtidige udfoldelser.

Mvh

Lars Hyldegård

Er kommentaren brugbar? 0 0
Tune Hein  den 08-08-2010 kl. 07:51

"God ledelse er krumtappen i al vækst" - lige præcis. Det er blevet almindeligt at kæde ledelse sammen med trivsel - og dermed pludseligt mindre væsentligt. Så det er værd at holde fast i vækstperspektivet. Det er derfor vi leder. Trivsel og så meget andet er midler.

Er kommentaren brugbar? 0 0
Server Service  den 11-08-2010 kl. 23:38

Det lyder meget som noget fra en produktions virksomhed - at chefen skulle kunne belære sine medarbejdere og det findes sikkert stadigt nogle steder.

Jeg har ikke nogen medarbejdere nu men kender godt leder typen der "ved bedre" og dem bliver man hurtigt meget træt af -

Jeg har til gengæld 10 specialister som jeg stoler på kan deres håndværk til fingerspidserne. Jeg mener også at en medarbejder er specialist indenfor sit eget område - og så har man vist valgt forkert hvis man skulle belære vedkommende.

Mon ikke vi er på vej ind i en tid hvor den "smarte ledertype" taber fordi hans viden bygger på forventning og effektivitet fremfor tillid til medarbejdere ...og hans viden er meget generel

Vi er danskere i den globale "opvarmning" - vi skal leve af viden og ekspertise og udholdenhed - og rutine arbejde er mindre værd en det gode resultat.

Derfor er den slags ledere på vej til efterløn nu ...

Er kommentaren brugbar? 0 0
Harpelunden  den 26-08-2010 kl. 23:16

Ledelse er en spændende udfordring, hvor skibet skal føres i havne på forsvarlig vis, menneskeligt og økonomisk. Ledere bærer dog ikke ansvaret alene, og det skal medarbejdere forstå, for de er MEDarbejdere. Alt er en fælles opgave, dog har ledere en taktik og strategi for forløbet, som skal synliggøres og følges. Det er blevet lidt et skråplan, hvor medarbejdere, skal have bonus, sundhedsordninger mv... også til de som ingenting laver. Det som er medskaber til en god virksomhed er medarbejdere som rent faktisk helt glemmer, at de skal have alt muligt ud over sin tilfredstillende løn, simpelthen fordi det de laver er spændende, overskueligt (de ved, HVORFOR de gør det som de gør) og at de har inspirerende og gode kollegaer. Det er ekstremt vigtigt, at udfordre mennesker på det faglige, men til de som ikke vil det bør søge et rutinearbejde, så dynamiske ledere og virksomheder ikke skal trækkes med dem. Der findes da medarbejdere, der elsker den belærende leder, for så skal de ikke lave så voldsomt meget selv. Ja, faktisk forventer, at lederen er den, der laver alt fra gulvplan til top. Der er et stort stykke arbejde i at forklare, og ikke kun til ledere, hvad ledelse reelt set går ud på. Og ved gud findes også ledere, der bliver fornærmede, når nu en medarbejder endelig har vovet springet, og taget sagen i egen hånd, gjort noget unikt. Den medarbejder skal jo have en masse ros, naturligvis, og det er ikke nedværdigende at spørge "Hvordan pokker gjore du det? Må jeg se?" Den leder adfærd kan skabe grobund for en nysgerrig og ikke nærig kultur.                

Er kommentaren brugbar? 0 0
 

Tilføj en kommentar

 

 
For at holde spammere ude, fortæl os hvad er: ni + ti =
Husk Mig

Få besked når der kommenteres (Log ind for at få tilsendt mail)
 


Få besked når Tune skriver


Få Gratis E-bog!


Klik her for at få e-bogen 

"Derfor skal Handlekraften ind i din hverdag!"

 


Tune på Twitter

Hvis du vil have besked når Tune og ligesindede bloggere har lavet et nyt indlæg, så klik her:


Seneste kommentarer