Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Iværksætterblogs KvinderOnline.dk Derfor skal du have et nyhedsbrev

Derfor skal du have et nyhedsbrev

1.577 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
21 March 2013

Hvorfor overhovedet have et nyhedsbrev?

Mange af mine kunder ved godt, at de burde have et nyhedsbrev – for det har alle andre jo!

Det har alle andre’ tanken

Når jeg så spørger lidt mere ind til, hvorfor de synes, de burde have et nyhedsbrev – er det ofte det ene svar, der er dominerer: “Jamen, det skal man jo. For det har alle de andre”.

Jeg kan godt forstå, at det er op ad bakke, når tanken er “Det bør jeg gøre”.

Læst mellem linerne kan man næsten høre, hvordan de dunker sig selv oven i hovedet over ikke at have det nyhedsbrev på plads.

Men helt generelt når der er noget du bør, kommer det ALDRIG til at virke – heller ikke med dit nyhedsbrev.

 

Skift dit ‘bør have’ til ‘vil have’

I stedet kan du læse de her 5 årsager til at få et nyhedsbrev og så se om dit ‘bør have’ ikke bliver erstattet af ‘vil have’.

 

1. Du sparer massevis af dyre markedsføringskroner!

Mail marketing er en prisbillig måde, at markedsføre dig på. De fleste programmer til at sende nyhedsmails med er gratis.

Du skal heller ikke bruge penge på grafikker eller dyre annoncer.

 

2. Du kan nemt vise, hvem du er og hvad du kan!

Skriv om dine cases – Vis hvad du laver og giv gode råd & tips, som dine læsere kan bruge med det samme.

Det skaber tillid – og måske endda øget salg.

 

3. Du kan ramme præcist den målgruppe, du ønsker dig!

Sæt din tilmeldingsboks, lige der hvor din målgruppe er – f.eks. din hjemmeside.

Folk skriver sig kun på dit nyhedsbrev, hvis de er interesserede i dig og dine produkter. Måske er de blot nysgerrige og forsvinder igen – måske bliver de til faste kunder.

 

4. Du skriver til læsere, der allerede er varme på dig og dine produkter!

De læsere der bliver på din liste, er interesserede i at høre fra dig. De er interesserede i det du har at tilbyde – ellers var de ikke på din liste.

Ud over det, har du med et nyhedsbrev mulighed for at skrive til den samme kunde mere end én gang. På den måde bliver de mere og mere interesserede i dig og dine produkter – og dermed tættere på et køb.

 

5. Det er nemt at kæde dit nyhedsbrev sammen med din markedsføringsplan!

Markedsfør dine kurser, workshops og produkter gennem dit nyhedsbrev til mennesker, der allerede har udtrykt ønske om at lære mere fra dig.

Ved du, at den næste tid, er det sollamper, du ønsker at sælge – ja så brug dit nyhedsbrev til at få dine læsere til at forstå værdien af en sollampe og måske endda bestille én af dig.

 

Konklusionen må være…

At du ikke længere ‘bør have’ et nyhedsbrev, fordi alle andre har ét.

Men at du vil have et nyhedsbrev, fordi du ved, hvordan det kan spare dig masser af tid & penge!

 

Lær at bruge programmet MailChimp til dine nyhedsbreve

Onsdag den 17. april holder jeg et webinar, hvor du kan lære præcist, hvordan nyhedsbrev(mail) programmet MailChimp virker.

Du lærer at oprette en liste, hvor folk kan skrive sig på. Du lærer, hvordan du laver din egen skabelon med dine farver & logo og du lærer selvfølgelig, hvordan du sender dit nyhedsbrev ud.

Hele herligheden bliver optaget, så du altid kan gå tilbage og se, hvordan du skal gøre.

Læs mere meget om webinaret og tilmeld dig lige her

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Betinna skriver Skriv dig op