Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Kristoffer fra MagentoXperten Hvordan starter man sit eget webbureau?

Hvordan starter man sit eget webbureau?

6.018 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
12 January 2016

Jeg har nu igennem 6 år haft mit eget webbureau og Magentoxperten.dk er i dag et af de førende webbureauer indenfor Magento, i Danmark. 

Dog har vejen dertil været lang og sej, da jeg som 18 årig startede med at arbejde med hjemmesider og åbnede mit første bureau som 19 årig. Men hvordan starter man lige et bureau og rent faktisk får kunder og succes i en branche, hvor mange lukker ned igen efter kort tid? I dette blogindlæg vil jeg fortælle hvordan du kan komme godt i gang og hvorfor Magentoxperten er blevet et etableret bureau med masser af kunder.

Hvordan kommer man i gang?

Rigtig mange vælger at lave et eller andet form for bureau. Det kan være programmering, design, marketing eller noget helt fjerde. Fælles for dem alle er at det er utrolig billigt at komme i gang med, da du blot skal have en computer og en hjemmeside. Men hvad gør man så egentlig når hjemmesiden er oppe og køre? Dengang jeg startede tilbød vi lidt gratis opgaver, lavede fiktive sider for at lære, tilbød programmering til 250-300 kr. i timen, og jeg var meget aktiv på min blog, sociale medier og Amino.

Disse ting gjorde at jeg efter 3 måneder havde gang i 5 opgaver og en lillebitte løn til mig selv. Mange ting har selvfølgelig ændret sig siden, men grundtanken med at lave noget gratis og/eller billige småopgaver, hvor du ikke rigtig tjener noget andet end et par referencer og en håndfuld erfaring er en god start. Både erfaring og referencer er noget de fleste kigger efter, når de er på udkig efter et godt bureau.

Tålmodighed og hårdt arbejde er afgørende for din overlevelse

Der findes så ufattelig mange små bureauer med 1-2 personer som lever i 6-12 måneder og så dør de, fordi de mister motivationen pga. manglende opgaver. Jeg synes det er ærgerligt, for det tager bare lang tid at få en dominerede position på et marked, hvor der er meget konkurrence og dine kunder kigger på din profil/levetid, referencer og evner. Derfor er der mange som ikke har tålmodighed og ikke prøver nok. Så hvis du overvejer eller for nyligt har åbnet et bureau, skal du være indstillet på det kan tage tid, før de interessant opgaver dukker op. Tid du kan bruge på at forbedre dig. 

Brug dit netværk

Dit netværk er super vigtigt. Spørg venner og bekendte om de kan bruge din hjælp uden beregning men at du får en udtalelse og du må bruge deres billede på deres side. Flere af dem vil også anbefale dig fremadrettet eller betale dig næste gang de skal have lavet noget. Alt for mange gemmer sig bag computeren fordi de glemmer at trække på dem som egentlig er nærmest en og de vil jo gerne hjælpe dig i gang.

Magentoxpertens markedsføring er god service

Vi bruger i dag 1-2 timer om ugen på markedsføring hos Magentoxperten, og det er alt for lidt. Det er simpelthen et spørgsmål om kapacitet. Det interessante er at vi alligevel løbende får nye opgaver og dette skyldes at vi leverer en god service og derfor ofte får kunder gennem anbefalinger fra gamle kunder og derved har en succesfuld mund-til-mund markedsføring baseret på vores kundeservice. Grunden til at jeg nævner det skyldes at du skal være taknemmelig hver gang du får en kunde og du skal gøre alt hvad du kan, for at beholde kunden en glad kunde. Dette  kan udløse et langt og stabilt samarbejde med dine kuner, men også mange flere nye kunder, da en anbefaling næsten altid vil være stærkere end aggressiv markedsføring. 

Smid ”frygt” i skraldespanden

Det største problem som iværksætter og generelt som mennesker frygten for ingenting. Jeg spørger mig selv dagligt hvad der værste der ville ske hvis jeg ringer til en potentiel kunde eller prøver at sælge noget ekstra. Det værste der kan ske er at jeg får er er et nej. Mange tør ikke at sælge dem selv fordi de har en frygt for et nej men hvad så? Et nej er et ord på 3 bogstaver og intet andet. Så smid frygt i skraldespanden og kom i gang med at sælge dig selv.

God vind med dit bureau!

Kristoffer Hjerrild

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Kristoffer skriver Skriv dig op