I dag skal vi snakke lidt om gæsteblogging og hvilke fordele og ulemper dette kan have. Jeg har næsten siden mit bloggingliv startede, sværget til gæstebloggere og jeg har i tidens løb haft rigtig mange af slagsen. Dog har jeg de sidste par måneder næsten ikke haft nogen gæstebloggere og det fik mig til at tænke på hvor ærgeligt det var! Derfor begyndte jeg igen og få gæsteindlæg og det har været super lækkert. Jeg vil derfor i korte træk fortælle lidt om, hvad mine erfaringer med gæstebloggere er, hvor man skal passe på og hvorfor jeg så ofte sværger til denne form for visit på min blog.
- 1. Det positive…
Fakta er, at hvis du får en gæst til at skrive for dig, skabes der nye former for markedsføring – nemlig gennem den gæst og denne gæsts netværk. Hvis du har brugt tid på at skrive et godt indlæg, ville du så ikke have din omgangskreds til at læse det?
Derudover er det ofte dejligt og forfriskende for dine besøgende at se et nyt ansigt og læse nogle nye vinkler på tingene og det kan give din blog et velfortjent boost, hvis du sidder lidt fast med din blog. Fx havde jeg i en periode rigtig mange gæstebloggere som skrev et protræt af deres iværksætterliv og det var noget som rigtig mange var positive overfor.
- 2. Men pas nu på…
Det er altid dejligt at folk kontakter dig og de vil bruge tid på at hjælpe dig på din blog, men du skal også være opmærksom på, hvor det kan blive ”farligt”. Først og fremmest skal det emne, som din gæsteblogger skriver om, gerne have en relevans for dine læsere. Derudover skal man være på udkig efter om gæstebloggeren virkelig har noget på hjertet eller om de blot skriver for 100 % at promovere deres egen sag. Selvfølgelig må de gerne linke til deres side for de skal jo også have noget ud af det men omvendt er der et eller andet galt hvis der er 8 links til gæstebloggerens ikke at man skal være anonym som gæsteblogger eller ikke må smide sit eget firma ind i indlægget, for der skal jo også være noget i det for den bloggende, men det kan godt tage overhånd og kun blive en promovering af en enkeltperson og dennes firma. Der skal være noget indhold som dine læsere kan bruge til noget, men der skal også være noget i denne udveksling af viden, for alle parter!
- 3. Også er der selvfølgelig også netværket…
Jeg har mødt rigtig mange spændende mennesker igennem mine gæsteblogindlæg. Folk jeg måske ikke ville have mødt ellers og det har givet mig mange længerevarende og brugbare netværk, som jeg stadig føler at jeg kan trække på. Man kan evt. også gengælde tjenesten ved selv at skrive nogle indlæg som gæsteblogger andre steder og derved også gøre dig selv synlig andre steder end på din egen blog.
Jeg har altid været glad for mine gæsteblogindlæg. Det har lært mig meget og givet mig meget, som jeg slet ikke ville have været foruden, givet mig netværk, viden og erfaringer og med fare for at gentage mig selv, så mener jeg simpelthen at gæsteindlæg bare fungerer rigtig godt.
Mon ikke også de fungerer for dig?