Flemming Østergaard fra Krifa Erhverv
Blog om a-kasser og dagpengeregler for selvstændige

Køb et Amino Sponsorlink

Seneste indlæg

Syndication

  • E-mail: Abonner
  • E-mail abonnenter: 9

Arkiv

februar 2011 - Indlæg

Netværk er værdifulde for selvstændige

 

Al erfaring viser, at deltagelse i netværk kan  give nye salgsmuligheder og større viden om at være selvstændig.

Når du deltager i net-I-værk, møder du andre selvstændige fra en masse forskellige brancher. Netværket kan hjælpe dig med at udbrede budskabet om din virksomhed til deres kontakter, og alle ved, hvor værdifuld en personlig anbefaling er. Dermed opnår du muligheden for, at øge dit salg, uden at det har kostet dig en krone.

Slip for dyre lærepenge og udover de øgede salgsmuligheder får du også mulighed for at udveksle erfaringer med andre selvstændige. Det betyder, at du kan undgå at falde i de samme faldgruber, som andre er faldet i. Det kan spare dig for dyre lærepenge, og du kan jo oven i købet få andres tips til, hvad de gør for at øge deres indtjening.

I net-I-værk er fokus typisk fjernet fra det faglige, for det ved du jo allerede alt om. Derimod vil det styrke din personlige gennemslagskraft, du vil få tips og tricks til at klare dig godt som selvstændig, og du vil ikke mindst kunne få mange flere salgskontakter.

Det er normalt dyrt at deltage i professionelle netværk. Men net-I-værk er typisk gratis for medlemmer af a-kasser m.v. og bla. hos Krifa Erhverv må man gerne gratis medtage en bekendt op til to gange til et sådant NetIværk arrangement. Den bekendte skal også være selvstændig. 

Deltagelse i net-I-værk give dig •Øget salg •Nye kunder •Nye referencer •Nye samarbejdsmuligheder •Et større personligt netværk •Ny læring på tværs af brancher •Styrkelse af din personlige gennemslagskraft.

Prøv NetIværk  - vi tror ikke du bliver  skuffet.

Flemming Østergaard

Specialkonsulent

www.krifaerhverv.dk

 

Gode tips til dig som er iværksætter

Vi har samlet 10 gode råd og tips til dig der er iværksætter. Tips, som du kan lade dig inspirere af. Tænk på, at det i sidste ende er dit ansvar, at træffe dine egne beslutninger og følge din egen mavefornemmelse.

Find ud af, hvad du brænder for og fokuser på at gøre dét. I sidste ende er det ilden, viljen og troen, der vil bære dig over de største bjergtinder. Gør dig klart, hvad det er, DU vil.

Find løsninger. Det er vigtigt, at du udvikler din forretningssans og din kreativitet og finder kreative løsninger på problemerne - i stedet for at stirre dig blind på dem.

Fortæl om din idé – men forær heller ikke dine forretningshemmeligheder bort. Måske løber du en større risiko, hvis du ikke fortæller om din idé end hvis du deler den?

Accepter fejl. Vi kan ikke undgå at begå fejl som iværksættere. Se fejlene som en mulighed for at blive klogere og lære, hvordan du kommer videre.

Prioriter din sparsomme tid på de ting, som virkelig flytter noget. Som iværksættere er vores knappeste ressource vores tid. Hop endelig over hvor gærdet er lavest, hvis det hjælper dig til at komme hurtigere i mål.

Pas på din energi. Som iværksættere lever vi af vores gode energi og passionen for det, vi laver. Slukkes flammen, mister du din vigtigste ressource. Gør ting, der er gode for dig – og som giver dig energi hver dag.

Find gode "legekammerater", som du kan sparre med. Det er vigtigt at finde nogle mennesker, som kan udfordre dig og give dig inspiration og kontakter til at udvikle din virksomhed. Her er netværk for iværksættere / selvstændige en unik mulighed for at sparre omkring sin virksomhed.

Fokuser på dine kunders behov i stedet for dit produkts fortræffeligheder. En velkendt fejl for mange iværksættere er, at vi bliver så forgabte i vores egne produkter, at vi helt overser, at det i sidste ende er kunderne, der er afgørende for vores succes.

Spørg om hjælp. Andre mennesker er ofte meget villige til at hjælpe. At spørge andre til råds er ofte den bedste måde at bygge langvarige relationer på og giver dig samtidig en uvurderlig viden, som du kan handle på.

Gør tingene på din måde. Mange mennesker står klar i kulissen med gode råd til, hvordan du bør gøre tingene. Hvis du ønsker at skabe noget nyt, vil der altid være nogle, der synes, at det du gør er helt forkert. Tag det som et tegn på, at du nok er på vej i den helt rigtige retning.

 God vind med at være iværksætter.

Flemming Østergaard

Specialkonsulent

www.krifaerhverv.dk

 

 

>