Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

Din splittest lyver - drop den

2.575 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
04 May 2017

Vi hører det igen og igen. Én af de helt store fordele ved at markedsføre sig på nettet er, at vi kan lave statistikker og teste effekter.

Men mange små virksomheder har slet ikke mulighed for at skaffe data nok til at lave valide test.

Tænk på din "om os"-side. Du vil gerne have, at flere af dine besøgende reagerer og sender en mail. Du har fået en fornemmelse af, at dine besøgende ikke rigtig føler sig inviteret til at sende en mail. Du laver derfor en formular, hvor man kan stille spørgsmål til dine ydelser.
Formularen laver du i to versioner - én med insisterende bydeformer og én med følsomme og kreative budskaber.
I den ene står der "Stil dit spørgsmål, og få hurtigt svar".
I den anden står der "Hvordan kan vi hjælpe dig?"
Og så sætter du en splittest op.

Efter en uge kigger du på resultaterne, og det viser sig, at kun en enkelt har klikket på den venlige og imødekommnede version, mens resten af dine klik stammer fra den mere direkte.

Hvad er din konklusion?

Det er vist indlysende, at i dette tilfælde virker version 1, mens version 2 må skrottes. Du har nu fundet løsningen på dit problem.

Eller har du?

Hvor mange konverteringer har du egentlig haft på formularerne på din "om os"-side? Hvis du ikke har haft alvorligt mange, så er der ikke tale om valid statistik, men ren tilfældighed.
Desuden er det måske ikke din "om os"-side, der skal konvertere. Formålet med "om os"-siden er ofte at underbygge din troværdighed, så måske er det ikke så vigtigt, hvor mange der benytter din formular netop her? Måske er formularen og sproget i den med til at undergrave din troværdighed frem for at underbygge den.

For at få brugbar data ud af din splittest skal du have rigtig mange klik. Desuden skal du være sikker på, at de ting, du tester op mod hinanden rent faktisk sigter mod at løse det problem, som du vil teste for.

Jeg uddyber dette i denne artikel: Splittest er noget vås.

Læs den gerne, og overvej, om vi skal connecte på LinkedIn.

Overvej, om din splittest lyver. Hvis den gør, så drop den, og skriv klogt i stedet for.

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Hans skriver Skriv dig op