Er du tøsefornærmet - så flet næbet

- en sand historie om en ansøger, der stiller sig selv dårligere end nødvendigt.
- ansøgeren kunne lige så godt have været dig i rollen som sælger.

Jeg fik i aftes endnu en ansøgning fra en håbefuld skribent, som ikke har de rigtige kvalifikationer.
Jeg kan og vil ikke gå på kompromis med de formelle kvalifikationer af to grunde. For det første lover jeg kunderne, at skribenterne har bestemt kvalifikationer. Det er en del af kvalitetssikringen. For det andet er udbuddet af arbejdskraft så stort, så jeg let kan tiltrække skribenter, der både har flotte resultater og gode formelle kvalifikationer.

I sin ansøgning - der i øvrigt var fuld af fejl - skrev han, at han godt nok kun havde 7 i skriftlig dansk fra gymnasiet (jeg kræver mindst 10), men at han er tilknyttet en anden webtekstvirksomhed, hvor han har bestået optagelsesprøven.

Den håbefulde ansøger får selvfølgelig sit venlige, men præcise afslag udelukkende med henvisning til det formelle. Der er jo ingen grund til at træde på folk.

Men det er ikke nok for ham. Han bliver fornærmet, gør han. Tøsefornærmet. Så han skriver en kort svarmail: "Det bliver jeres tab ;-)".

Egentlig skulle jeg jo bare ignorere dette, men min kværulantiske trang til at få det sidste ord driver mig til at skrive: "Næh – det gør det jo så ikke… tsk tsk".

Det provokerer ansøgeren, som svarer, at han tror på, at nutidige resultater taler bedre end tal fra sidste årti. Det har han indlysende ret i, og hvis han også havde haft de formelle kvalifikationer på plads, ville jeg gerne kigge på hans nutidige resultater. Det har jeg nok ikke fået kommunikeret præcist nok ud til ham.

Så jeg skriver et lidt længere svar, hvor jeg dels giver udtryk for min undren over, at han sender en ansøgning med fejl til et job, hvor fejl er ... ja, en fejl. Jeg forklarer, at jeg åbenbart stiller højere krav end andre tekstbureauer, og at jeg derfor ikke anser det som et tab at afvise, én som ikke lever op til kravene.

Ansøgeren føler sig foranlediget til lige at lukke kommunikationen af med en svada om, hvor forkert min udvælgelsesproces er - blandt andet med sætningen:
"Sjovt at op til flere virksomheder stadig havde tiltro til at sende mig gennem
en optagelsesprøve og give mig chancen, frem for at lukke døren i uden forsøg?"

Det skulle han nok ikke have gjort.
Det er nemlig ikke alt i denne verden, der er synligt.
Hvad ansøgeren ikke kan vide er, at jeg for tiden fungerer som en slags censor for et andet tekstbureau, fordi vi planlægger at indgå et tættere samarbejde på et tidspunkt. Derfor er vi i gang med at tilpasse vores ydelser og kravene til vores skribenter til hinanden.
Så måske er det mig, der har godkendt hans prøvetekst hos det andet tekstbureau.
Og måske er det mig, der bliver ansvarlig for at sende opgaver ud til ham, når det tættere samarbejde etableres.
Jeg er ikke tøsefornærmet på denne skribent, men han har vist mig noget om, hvad jeg kan forvente af ham: Fejl, selvovervurdering og tøsefornærmede kommentarer.
Prøv at gætte, hvem jeg har mest lyst til at sende opgaver til - ham eller en anden, som altid leverer fejlfrit uden brok.
Denne ansøger har muligvis tænkt, at han allerede havde tabt slaget - så kunne der ikke ske noget ved lige at bruse igennem med sin irritation.

Hvad kan vi andre lære af ansøgerens adfærd?
Svaret står sådan set i overskriften. Hvis du er i en situation, hvor du skal sælge noget - arbejdskraft, ydelser eller varer - så hold dine negative følelser over for køberen for dig selv. De er aldrig konstruktive, og de kan være destruktive.
Det kan godt være, du bliver skuffet og føler dig dårligt behandlet af én, der ikke vil købe af dig. Men hold det for dig selv. Måske møder du den samme kunde i en anden position et andet sted. Måske fortæller han om dig til sine venner - som tilfældigvis kan være dine potentielle kunder.

I professionelle kommunikationssammenhænge gælder den samme grundregel, som jeg fortæller tilflyttere til små lokalsamfund:
"Husk, at når du bagtaler én, taler du muligvis med hans svoger!"