På messe? Mød velforberedt.

@Leise - mange tak.

@ mankon - selvom jeg har haft smartphone i snart 10 år (min første var den her fætter fra 2002: http://www.p800.dk/), så har jeg stadig ikke et ordentligt system til elektroniske visitkort. Jeg skal helst have dem på papir - det er faktisk også dejlig konkret, at folk har noget at røre ved, når du skal printe dig ind i deres hukommelse.

Så jo - visitkort er af parpir.

@ Lars - nemlig!

Hej Tina

Jeg havde skrevet et rigtig langt og grundigt svar i går, men det blev konsumeret af sultne cybernisser, så nu prøver jeg at opsummere. Vi er ikke specielt uenige bortset fra et enkelt punkt.

Først vil jeg lige besvare dine spørgsmål kort og ét af gangen.

1. Hvis den hurtigste vej ud af en åbenlys ufrugtbar snak er at modtage et visitkort, sige tak og vende ryggen til, så har jeg ingen problemer med det. Hvis jeg står overfor en ung, håbefuld iværksætter, som arbejder med sublimering af raketbenzin og som åbenbart måler sin messesucces i, hvor mange visitkort, han slipper af med, ser jeg ingen grund til at give ham en dårlig oplevelse ved at afvise. Og måske får han brug for mig senere, men gider ikke kontakte mig, fordi jeg er så arrogant?

2. Det kan jeg ikke vide. Sælgeren fra TDC-mobil kan sagtens have personlige kvaliteter og personligt netværk som er interesssant, og hvis jeg møder ham over en backgammonturnering, kan det sagtens tænkes, at vi connecter. Men på messen har han udelukkende rollen som sælger, og hvis ikke hans produkt er interessant for mig, så er han heller ikke. Jeg behøver ikke et visitkort fra én fra TDC - jeg kan nummeret i hovedet, og ellers er jeg sikker på, at de kender det på oplysningen.

3. Det hedder vel intuition. Når jeg har følt mig ind på et menneske, kan jeg sagtens fornemme, om der er noget, der klikker eller ej. Det eneste, jeg har haft ud af at dele ukritisk ud af mine visitkort er opringninger og mails fra ihærdige sælgere, som "har mødt dig på messen, og måske kunne du bruge noget af mit lort..." Hvis man ikke er i stand til at vurdere, om et menneske har værdi i ens netværk, mangler man noget helt andet en visitkort.

4. Det handler om relationsdannelse. Det handler om at gå åbent og interesseret til den anden og om at turde stå ved sin personlighed. Hvis jeg havner i den dårlige lomme (som rigtige, professionelle netværkere naturligvis har ;-)), så skyldes det, at jeg enten ikke har gjort nok ud af at etablere en interessant relation, eller at jeg har aflæst hans interesse for mit visitkort forkert.

5. Fordi alt andet er enten tåbeligt eller naivt. En ren nej-hat-tilgang er tåbelig, hvilket burde være indlysende, selvom man rent faktisk også møder den slags mennesker på messe. En ren ja-hat er naiv. Jeg er enig i, at der ligger potentiale i samvær med alle mennesker uden undtagelse (hvis du da også er enig i det). Men der ligger ikke det samme potentiale for opnåelse af mine mål i at netværke med stodderen på gaden og en businessangel. På Aminotastic var der 600 iværksættere og 2 x  45 minutter + et diskoteksbesøg til at netværke i. Hver gang jeg taler med én, går jeg glip af at tale med 599. Og ud fra, at potentialet i realtionerne er forskelligt, får jeg (og dem, jeg taler med) mes ud af networkingen, hvis jeg forholder mig bevidst til, hvor meget tid, jeg investerer i hvem.

Du henviser i din blog til en teori om, at man i networking skal være åben, tilfældig og undestøttende, frem for lukket, selektiv og kontrollerende. Jeg er helt uenig i, at disse begreber nødvendigvis hører sammen tre og tre, og at man i praksis kan placere sig entydigt i den ene "skole".

Det begreb, som du og jeg tilsyneladende er mest uenige om er begrebet "tilfældighed".

Jeg anerkender, at tilfældige møder kan udvikle sig til frugtbare relationer, men hvor tilfældige er de i virkeligheden.

Du vælger at gå på messe i stedet for at sætte dig det samme antal timer på hovedbanegården. Det er ikke tilfældigt. Du placerer dig selvfølgelig dér hvor sandsynligheden for frugtbare relationer er størst. Hvorfor i alverden skulle man så forholde sig bevidstløst til, hvem man bruger sin tid på? Hvis man forholder sig bevidstløst til sine valg møder du MÅSKE nogen, som du kan hjælpe, eller som kan hjæpe dig. Hvis du forholder dig bevidst til hvem og hvad du opsøger, møder du NÆSTEN HELT SIKKERT nogen, som du kan etablere frugtbare relationer til.

Så tilfældighedsprincippet er rigtig sjovt og til tider rigtig givende. Men udvælgelse er langt mere effektivt.

Men selom man er selektiv, behøver man jo ikke kombinere det med at være lukket og kontrollerende. Hvis jeg skal beskrive min egen tilgang med dine begreber, er jeg nok åben, sellektiv, understøttende og lettere tilfældighedsstyret.

Lad mig give endnu et eksempel.

På iværksættermessen i Køge tidligere på året havde Nespresso en stand. Det var ét af de få steder, hvor man kunne få kaffe, og så måtte man naturligvis finde sig i salgstalen: "Kender du Nespresso i forvejen..." Mens tåben brygger min kaffe, fortæller han blandt andet at HELE hemmeligheden ved Nespresso er, at vandet trykkes igennem kaffen under et tryk på 19 Bar. "Det er lige præcis det tryk, der bruges i ALLE espressomaskiner," brillerer han. "Nej.... de bruger da 22 Bar... gør de ikke," svarer jeg uden at ane et klap om den sag, men idioten ved det hele: "22 Bar... Nej det er kun de allerfineste espressomaskiner, der arbejder ved så højt tryk."

Jeg mødt ham tilfældigt - skulle jeg have taget hans visitkort - skulle jeg have givet ham mit - hvordan skulle jeg nogen sinde komme afsted med at spørge ham om, hvor mange børn han har, og hvor han spiller pool? Jeg erkender blankt, at jeg forholdt mig lukket, selektiv og kontrollerende i forhold til ham, og at jeg ikke havde held til at åbne for andet af hans potentiale end at han gerne ville sælge en kaffemaskine. Jeg erkender blankt, at jeg ikke ved, hvad jeg er gået glip af. Men 10 minutter senere sad jeg anisgt til ansigt med én som jeg ellers kun havde mødt på nettet og fik aftalt nogle "spilleregler" for vores samarbejde de næste måneder. Et samarbejde, som både han og jeg har tjent penge på, og en realtion, som er opbygget så godt, at han i en mail i fredags undskyldte, at han ikke kunne komme ind på Iværk og Vækst, så vi lige kunne mødes.

Bevidsthed styrer - tilfældighed er sjovt.

PS - jeg forsøgte at lægge et kort svar ovre på din blog, men jeg blev bremset af din loginprocedure, som jeg efter ca. 20 sekunder stadig ikke forstod. Måske skulle du kigge lidt på den proces, hvis du gerne vil have mere aktivitet.

Hej Palle

Det er en rigtig fin idé at billedgoogle.

Tak for det ekstra tip.