Værdien af ros

Super godt indlæg du kommer med her Hans! :)

Du har helt ret i hvad du skriver!

Ha' en forsat god søndag :)

De bedste hilsner

Emil

Jeg læste Carsten Mørchs bog "Derfor" for et stykke tid siden, og der var også en lille passage om emnet. jeg tillader mig at citere :o) :

Start:

For mange år siden lavede man et eksperiment i den amerikanske hær, hvor der var blevet indkaldt to helt nye kompagnier. Det ene kompagni gav man ros, uanset hvad det præsterede. Den anden enhed blev - uanset resultat - altid skældt ud. Aldrig var det godt nok. Altid kunne det blive bedre.

Da de havde udstået deres rekruttid, sendte man de to enheder ud på samme opgave. Det var helt tydeligt, at den enhed, som havde fået ros hele tiden, var den der klarede sig markant bedst.

Det kan undre, at vi så mange år efter stadig ikke er specielt gode til at rose!

Slut.

Og hvad vil jeg så med det? ikke så meget andet end, at bakke dit budskab op ;o)

Godt indlæg Hans, virkelig godt!.

Jeg er så træt af de virksomheder/personer der reklamere med at de "kalder en spade for en spade, og en skovl for en skovl".

For det de i virkeligheden mener, er at hvis du dummer dig, så skal vi nok fortælle dig det... det er desværre sådan den ofte er udført i praksis :)

Helt enig - og generelt, så kunne vi blive meget bedre til at rose hinanden for det der må tages som en selvfølge.

Hvornår har du sidst rost den du bor sammen med for alle de små dagligsdags opgaver hun/han løser?

Når det så er sagt, så vil jeg også kommentere på det med selvværdsfølelsen.

Når vi får ros og bliver set og anerkendt, får vi et selvtillidsboost. Det har intet med selvværd at gøre. Selvværd er noget som forældre kan udstyre deres børn med - bevidst eller ubevidst - ved at udtrykke kærlighed til det menneske barnet ER, ikke det barnet GØR.

Hvis man som voksen ikke har selvværd nok, så er det noget man selv skal sørge for at oparbejde - en kærlighed til det "jeg er". :)

Der er ingen andre mennesker, som kan give os følelsen af at være god nok som menneske. Vi kan blive stimuleret eller manipuleret til at føle det, men det er et "fix", for forsvinder det menneske eller holder personen op med at stimulere eller manipulere, ryger selvværdet ned igen - og så er det ikke ægte selvværd.

Læs eventuelt min artikel om emnet: terapi-nord.dk/.../selvvaerd-selvfolelse-og-selvtillid

- og hav en dejlig dag :)

Mette

FAAAANTASTISK Hans :)

Du kan bare det der med ord!

Glæder mig til at se dig igen på lørdag (du kommer vel?!)

Mange hilsner

Mette

Hej Hans

Først tak for dit svar.

Jeg læste dit søster indlæg efter det her. Og jeg mener stadig ikke at du irrettesætter din medarbejder, men tilkendegiver, hvad du forlanger/forventer. Her mener jeg at der er en stor forskel, men det er sikkert ord kløveri. Men jeg synes irrettesætte er et meget negativ ladet ord.

Jeg er for så vidt enig med dig i at ros er en nem måde at motivere folk på. Men at gøre det til en hverdags begivenhed, så mister det sin betydning. Og folk har så for vane at blive ligeglad, eller ikke yde når rosen udebliver.

JEg bruger selv meget ros, når jeg vil forme mennesker, eller når jeg vil have dem til at yde bedre. Dette sammen med humor. Da de er nemmere at få folk til at gøre som man vil, når de føler at det værdsættes. Men på den anden side, så nytter det ikke at man værdsætter alting hvad der laves.

Men en ting man også skal have med, er de personligheder som man enten arbejder med, eller selv er. For det ligger mange personer fjernt at rose, mens andre roser, bare man holder en toilet pause under 2 min.....med håndvask....før og efter.

Men det er jo en af de ting, som man altid skal have med som et værktøj, til at holde motivationen hos ansatte, kollegaer og andet. Og her er vi enige.

JEg kan så nævne, at jeg og en kollega lavede noget i samarbejde, der var udover det normale arbejde. Faktisk noget jeg lavede meget af for et andet firma, og som de faktisk aldrig havde set. Og her blev han virkelig tøsefornærmet over at der ikke blev tilkendegivet en anerkendelse.....Mens jeg egentlig ikke anså det for noget specielt. Og det betyder jo at folk er forskellige og forventer forskellige ting.

/Kenneth

I dag sagde min søn sit job op i en byggehandel - fordi de ikke anerkender hinanden for et godt stykke arbejde. Forinden havde jeg bedt ham om at fortælle dem hvorfor han sagde sit job op, og det gjorde han. Han sagde at han følte sig dårligt behandlet, fordi de ikke tog hensyn til hans alder (16 år) og fordi de ikke anerkendte en god arbejdsindsats.

De var dybest set ligeglade, og sagde at han bare skulle ud.

De har selvfølgelig ret til at hyre og fyre, men hvis man ikke i fremtiden sørger for at gøre arbejdspladsen til et rart sted at være, så forsvinder de ansatte, eller også forsvinder kunderne, fordi de ansatte er svære at omgås.

Godt indlæg!

Hej Hans.

Kloge ord i september.

Det er vigtigt at rose - og rise

de fleste riser kun.

Det er trist.

Vi ses lørdag

Hilsen

Rolf

Hej Hans,

Det har du helt ret i, og der er da ingen tvivl om at alle sager har 2 sider :-)

Jeg er dog sikker på at han ikke har deltaget i at skabe det dårlige klima, men at han selvfølgelig kunne have reageret anderledes på det der skete. For eksempel blive lidt mere tykhudet, eller lade det gå ind ad det ene øre og ud af det andet. Det er jo et normalt råd at give til de unge.

Men dybest set er jeg uenig i at man skal tolerere den slags i længere tid af gangen. Årsagen er at den slags skaber stress, og stress ødelægger os - uanset hvor godt humør vi kommer med, så vil længere tids påvirkning af "dårlige vibrationer" få følger for os.