Så nærmer julen sig, og min lille familie og jeg selv er draget ned til Malaga i Andalusien, vores andet hjemland, hvor tiden selvfølelig går med familiehygge, afslapning og traditionen tro årets store tanker og planlægning.
Jeg elsker denne tid, og mens jeg sidder her og tvinger den sidste solstråle ud af dagen, gav jeg denne højtid lidt eftertanke som jeg gerne vil dele med jer. En højtid der bringer meget sjov og mange traditioner med sig. Men en tradition slår dog næsten aldrig fejl verden over, og det er måden hvorpå vi bilder vores kære små børn ind at der findes en julemand, og hvis man ikke opfører sig ordentligt, får man ikke nogen gaver eller lignende. En såkaldt lille hvid løgn!
Men er det den eneste løgn vi praktiserer, og hvorfor lyver vi egentlig? Er det noget vi som mennesker er født med, eller er det en tillært opførsel? Hvad sker der når vi sætter konsekvenser på en given handling som i ovenstående.
En interessant betragtning er at når vi som små gør ting vi ikke må – stjæler af kagedåsen, ødelægger et eller andet e.l. - så bliver vi ofte mødt af en negativ konsekvens i form af en eller anden form for ”straf”. Hvilket så resulterer i et afbrud af vores aktuelle opførsel, men hvad sker der når vi næste gang tester vores grænser? Eller blot gør et eller andet vi ikke må, fordi vi ikke forstår sammenhængen og logikken i ikke at gøre det? – Et resultat og tillært opførsel er at lyve om det! Nu har jeg selv en lille størrelse, så jeg er fuldt klar over hvor ”aktive” disse små størrelser kan være, sagt på en meget diplomatisk måde.
Men kan det være at vores tidligere erindringer om forholdet til ”straf” har gjort at vi har tillært os denne opførsel i form af at lyve?Faktisk i en sådan grad at vi med sikkerhed bliver løjet over for af et par håndfulde af vores medmennesker dagligt.
En anden måde at betragte løgn på er gennem en social accept eller fællesskab. For i princippet virker en løgn ikke hvis den ikke bliver socialt accepteret og danner en form for fællesskab. Det vil sige, hvis vi ikke accepterer en given persons løgn, så virker den jo i princippet ikke efter hensigten. En argumentation som finder sin støtte i at ikke mange, hvis overhovet nogen, kan frasige sig at lyve.
Tænk på sidste gang nogen løj over for dig; det kunne de kun gøre hvis du accepterede løgnen. Løgn er heller ikke altid en 2-vejs-kommunikation; vi kan acceptere en løgn som gruppe, land eller kontinent.
Men hvorfor lyver vi så!?
I princippet ud fra 2 årsager - opnå glæde eller undgå smerte. Forklaret lidt nærmere lyver vi for at dække et ønske som er funderet i et dybereliggende behov. Vores behov virker ligesom instinkter, så vi vil gøre alt for at få disse dækket, og i dette tilfælde også lyve - og i stor stil. Hovedsageligt fordi det er en nem ting at gøre, og noget som i større eller mindre grad er en del af det fællesskab vi befinder os i. Ligeledes er mennesket således indrettet at de ofte gør det først der ligger ligefor, og som er nemt tilgængeligt. – Her kommer løgnen ind i billedet som en nem fremgangsmåde, da det er nemt fordi det er tillært i et fællesskab og accepteret af fællesskabet. Sagt på en anden måde, er løgn blevet en hurtig genvej til at få dækket vores ønsker og behov.
Men hvis denne tillærte opførsel er så stor en del af fællesskabet, hvorfor så ændre på den? Et andet spørgsmål er selvfølgelig om vi overhovedet kan leve og fungere uden løgn og det at lyve? Til det har jeg ikke svaret, da jeg aldrig tror det har været praktiseret, men svaret er nok nej, eller hvis ja – naivt. Da løgnen jo tilfredsstiler os selv, andre eller løgnen i sig selv hvis vi ikke kan sætte noget andet i stedet i givne situationer eller styre graden af løgnen i form af vores egen accept, moral og i sidste ende praksis. Men hvad skal vi så gøre, og hvad er følgevirkningerne?
Praksissen omkring det at lyve og løgn i det hele taget har det med at gå i cirkler og forstærke sig selv, da det fjerner og samtidig negligerer moral og ens egne principper. Dette både mentalt, men også fysisk, hvilket kreerer en verden for os selv og andre som ingen personer i sidste ende har gavn af, og som kun bliver styret af en egen grådighed over at opfylde ens ønsker og løgne. Gordon Gekko fra den kendte Wall Street-film sagde denne kendte replik: ”Greed is good”. Jeg giver ham nu ikke ret - ambitioner og passion er godt og specielt hvis det inkluderer en mere reel, troværdig og tillidsskabende hensigt.
Løgne distancerer os fra sandheden både mentalt og fysisk samt kreerer en verden med mangel på principper og moral, hvilket vi alle er vidne til effekten af. Så hensigten bag en løgn er det altafgørende!
Afslutningsvis må vi nok heller vende tilbage til begyndelsen således at vores kære julemand ikke bliver sur. En ting er jo sikkert, at vi alle godt kan lide mystik, og hvis det blot er hensigten bag vores julemandsløgne, blot for at krydre vores egen og små børns hverdag, går det nok, også selvom det er en lille hvid løgn. Julemanden eksisterer, og jeg er sikker på at han også dette år nok skal sprede mystik, romantik og glæde over det ganske land.
De bedste julehilsner
Kim Kampp