Mange iværksættere når på et tidspunkt til punkt, hvor de skal til at ansætte og skabe et team og måske senere hen en decideret organisation, hvilket er en udfordrende tid for mange på mange leder og kanter. Et af de områder og udfordringer som mange er stødt på enten i deres egen forretning eller i et ansættelsesforhold er defineringen af en vision for ens eller andres virksomhed. Dette selvfølgelig med den begrundelse at opfylde selve visionen, men også med henblik på at få folk til at løbe i samme retning.
Har du selv været i denne situation eller skal du netop til at definere jeres vision for virksomheden? Uanset hvad, bliver dette opfattet og behandlet på meget forskellige vis, og ofte med en række udfordringer og konsekvenser til følge. Dette er selvfølgelig mit eget postulat, men det er desværre ikke så tit, at jeg møder medarbejdere og endda virksomhedsejere eller direktører, der er specielt opmærksom på deres egne visioner, medmindre det er påkrævet i situationen. Lidt ligesom CSR, bliver det ofte opfattet som et sideløbende projekt, man benytter rent markedsføringsmæssigt eller i forbindelse med en opsang eller peptalk i forskellige anledninger.
Sjældent ser jeg dette inkorporeret i bevidstheden hos hele virksomheden og som noget man sætter sin standard efter. Nu er jeg godt klar over, at det typisk er proklameret modsat, men jeg taler om det praktiske og reelle niveau. Men hvorfor forholder det sig sådan, når det burde være omvendt. Det er jo som ordet indikere en virksomheds vision! – Det er jo hele meningen med at lave en sådan eller hvad!
Jeg er lige hjemvendt fra Florida, hvor jeg blandt andet deltog i et Tony Robbins seminar hovedsagelig omhandlende strategier til, hvorledes man invester og kreerer rigdom samt opstart af egen forretning, og vanen tro for amerikaner sparer de ikke på superlativerne, når det kommer til deres visioner og missioner, og ligeledes forholdte det sig ved mange af deltagerne. Nu var jeg derovre og hjælpe til og nogle af deltagerne oplevede samme problemstilling, når man gik i dybden med deres forretninger og de tilhørende visioner og missioner. En problemstilling som ikke er decideret amerikansk, men nok mere udstillet i de kontraster som ”Guds eget land” nu engang byder på.
Nuvel, lad os tage et par danske eksempler og blot lade os afskrække af de amerikanske, som eksisterer i større målestoksforhold:
DSB
”Rejse med omtanke. Gennem nærvær, fokus og handlekraft vil vi vise omverdenen, hvordan bæredygtige kollektive rejseformer gøres til kundernes naturlige valg”.
Amagerbanken
”Vi er en lokal bank, der gerne vil tage et ansvar over for dem, vi færdes med, og for det miljø vi færdes i. Derfor arbejder Amagerbanken under overskriften ”Vores ansvar”, hvor vores målsætning er at agere socialt og miljømæssigt ansvarligt ved at tilgodese vores kunder, medarbejdere, lokalsamfund og miljø i bankens aktiviteter.”
Nu kan man jo starte med at spørge sig selv om disse to eksempler på visioner svarer til den oplevelse, man har af virksomhederne?
I ovenstående eksempler er det selvfølgelig interessant, at se på hvorledes disse visioner bliver eksekveret. Visioner der typisk er ”rammesat” af ledelsen og burde eksekveres ligeså, men her er det, at kæden hopper af.
De fleste virksomheder er så bundline fikseret, at dette altid prioriteres højere end firmaets mission, hvilket giver en uligevægt i forhold til det transparente og ærlige i deres visioner. Nu ville det være naivt at postulere, at virksomheder ikke skal tjene penge og gerne rigtig mange penge, men jeg er stadig også af den overbevisning, at vi som mennesker og virksomheder, der jo i sidste ende er en projektering af os selv, bør tænke mere bredt og humant, både for os selv og vores virksomheder. I princippet handler det om lederskab, lige fra lederskab af den enkelte til en virksomhed og de standarder og principper man vælger at agere ud fra. Hvis disse ikke bliver fulgt eller nedprioriteret i forhold til en grådig ledelse eller investorer falder visionen fra hinanden. Nu er det jo selvfølgelig optimalt, hvis ens vision netop skaber mere kapital i virksomheden, men hvor er prioriteringen når man ser gyldne faldskærme i million klassen til en ledelse i Amagerbanken og DSB, som jo så tydeligt ikke har levet op til firmaets vision.
Jeg hørte en radio dokumentar den anden dag, hvor man interviewede den tidligere direktør fra Danisco. En forretningssucces og en virksomhed der blev solgt for et milliard beløb til Dupont. Nu angriber jeg ikke dette, men pointerer dog dobbeltheden i direktørens udtalelser, som efter at blive spurgt, hvad han ville lave efter Danisco og, hvad der var vigtigst for ham i et job, svarede kort fortalt, at det der virkelig betød noget for ham var at opbygge en effektiv organisation og arbejdet med denne, hvilket jo er vældig fint. Lige indtil, der bliver spurgt ind til hans 70-100 mio. kr. i aftrædelses bonus og retfærdigheden i dette, hvilket den tidligere direktør begrundede med markedsvilkårene for en direktør af hans kaliber. Så hvad er den egentlige prioritet her - pengene eller arbejdet med organisationen?
Nu er dette ikke et specielt tilfælde for den tidligere direktør – lignende eksempler kan man finde mange af. Disse selvfølgelig forsvaret af deres ansvar overfor investorerne, som jo rejser et andet spørgsmål om investorerne også lytter til en virksomheds vision, eller om de blot er interesseret i kursen på aktien?
Nu vil nogen selvfølgelig sige at bundlinen altid er prioriteten, men er det også sådan. Er det sådan, du vil motivere dine medarbejdere udelukkende på lønnen! Et gammelt ordsprog siger: ”Hvor der er en kunde, er der også en slagter”, men hvem slagter vi i sidste ende?
Denne ugennemsigtighed eller den mangelfulde information skaber utroværdighed på medarbejder møderne, når der bliver ”dikteret” enighed om at ”At vi er en lokal bank, der gerne vil tage et ansvar over for dem, vi færdes med, og for det miljø vi færdes i”, mens den fyrede direktør samtidig får en klækkelig mio. bonus for at drive en bank i konkurs eller DSB banemedarbejderen, der skal efterleve nationens hæderkronede transport virksomhed med følgende vision ”Rejse med omtanke. Gennem nærvær, fokus og handlekraft vil vi vise omverdenen, hvordan bæredygtige kollektive rejseformer gøres til kundernes naturlige valg”, mens et af deres ”datterselskaber” DSB First har ½ mia. kr. i underskud, og et hovedselskab i form af DSB, der ikke formår at bestille nye tog, uden mio. af kroner i tab og manglende levering af tog. Direktøren blev dog fyret, men med en bonus til følge - selvfølgelig
I bund og grund er det pengene, der tæller for de fleste virksomheder og investorer, men er det sådan, at du vil drive din forretning er det din standard og vision om det samfund og verden vi lever i. Vi gennemlever i øjeblikket en finansiel krise netop skabt ud fra dette, med en overhængende fare for et endnu værre dyk, end vi så i første ombæring. Hvorledes motiveres du selv, hvorledes motiverer du dine børn, dine medarbejdere eller investorer – hvilken indgangsvinkel, holdning er dit bidrag til det samfund og verden vi lever i, og hvad synes du der er mest bæredygtigt? Er du slagteren, kunden eller begge dele!
Rigdom er i bund og grund en følelse og noget man selv definerer, men hvad denne definition skal indeholde er forskelligt fra person til person. For nogen kun udmålt i cool cash og for andre i flere parametre. Jeg hørte en inspirerende kommentar på mit tidligere omtalte seminar jeg deltog på, hvilket var. Hvis du mistede alt og skulle starte forfra, hvad ville du helst undvære! – De fleste svarede til dette spørgsmål penge når det blev sat i forhold til sine evner, erfaring, viden, oplevelser, familie og venner.
Keep Swinging
Kim Kampp