Amino Ekspertblog

Ekspertblogger på Amino om coaching og ledelse

Det perfekte parforhold

Skrevet af:
20. december 2010 | 1.168 Visninger| 6 kommentarer
Hvor mange stjerner giver du?:

Amino Ekspertblog

Kim Kampp fra House of Visions

Ekspertblogger på Amino om coaching og ledelse

Julen er over os, og det er tid til at holde lidt ferie for rigtig mange og trække sig tilbage til ren afslapning og nærvær med hinanden og sine nærmeste. Derfor har dette indlæg også en lidt anden drejning og sikkert også for nogen lidt mere provokerende end nogle af mine andre indlæg, men stadig meget aktuelt, da hjemmefronten skal fungere i enhver iværksætters hverdag. Så lad os hoppe direkte ud i essen af denne blog, med et indledende spørgsmål? 

- I hvilken tilstand er dit forhold til din bedre halvdel og dine nærmeste?

Nogen befinder sig selvfølgelig i det ultimative forhold, hvor alt fungerer på et højere plan og ens hverdag er fyldt med kærlighed og passion!

Det er dog mit postulat, at i rigtig mange tilfælde er dette ikke sandt. Ofte ser jeg i mit coaching virke mange forskellig former på forhold. Alt lige fra forhold, der er fyldt med kærlighed, men ikke indeholder passion eller i bedste fald en udbrændt form. Til forhold, hvor den ene eller begge partnere allerede har planlagt deres flugt eller påtænker denne. Eller forhold, hvor man er gået fra at have livspartner til at have en værelseskammerat med eller uden ”bonus”.

Sørgeligt, da rigtig mange bruger enormt meget energi, tid og hele liv på forliste forhold og i rigtig mange tilfælde tages disse ikke op til overvejelse i frygt for det uventede eller en truende ensomhed.

Generelt er der 3 niveauer for forhold:

1. Mig, mig også lige mig selv:

Dit fokus er her, hvad du kan få ud af dit forhold. Du fungerer på et egocentrisk niveau og du baserer og kontrollerer dit forhold ud fra omverden. Her ses ofte, at folk leger en form for ”beskyldningsleg”: Fordi du gjorde ….., gjorde jeg …… En leg som også kan være indeholdt i næste niveau

2. Mig/Dig, Mig/Dig også MIG

Nogen kalder det også et ”Give and Take” forhold. Jeg giver på betingelse af, at jeg også kan tage eller få. For rigtig mange et helt naturligt forhold, men i bund og grund ikke meget anderledes end det forhold, dyr har i mellem hinanden eller vi har til vores husdyr. – Du får en godbid og jeg lidt opmærksomhed eller sagt på en anden måde min vilje!

En generel holdning, der kommer til udtryk her er, at jeg vil tage vare på mig selv og du på dig selv og baseret på dette tager vi os af hinanden. Dog med det for øje, at hvis man umiddelbart ikke kan opfylde den andens behov, er man ude af forholdet. En faktor, der i mange tilfælde skaber et konstant grundlag for stress

3. Dig dig også selvfølelig DIG

På dette niveau tager man det fulde ansvar for, hvorledes ens partner føler og har det, og man stopper ikke før, man opfylder denne partners behov. Dette giver grundlag for essentielle begreber som sikkerhed, tillid og oprigtig lykke, da det at give i princippet er indbegrebet af overskud, succes og lykke, lige meget om det udmåles i ens følelser eller penge!

Hvilket niveau er du på! – Hvilket niveau vil du gerne være på! - og hvad har du selv gjort for at komme på dette niveau.

Sørg for at leve dit forhold, og ikke kun teste det eller afprøve det! – Gør det og lev det. Der er stor forskel, da mange mennesker ikke føler speciel glæde ved at blive testet eller afprøvet eller være på prøve og slet ikke over en længere periode!.

De forskellige niveauer eller former som nævnt i min indledning er ikke permanente, ofte ses det, at folk hopper lidt frem og mest tilbage igen. Et forhold er en livslang proces med de bedste gevinster, man kan forstille sig såsom en lykkelig tilværelse med sin livspartner, børn, skabelse af en familie etc.. Dog er det vigtigste, at man gør op med sig selv, hvilket niveau der skal være målet for én selv, og hvorledes man selv vil tilgå dette. Fordi som i så meget andet, når man ved og er 100 % sikker på hvad man selv står for og vil stå for, gør det livets mange glæder og udfordringer noget nemmere.

En besnærende tanke er at skifte sin ”soulmate” og livspartner ud med sit eget firma og tilhørende kunder blot som et tankespind, og hermed overføre samme form for niveau inddeling, og holdning til hvorledes man vil tilgå det. Sikke en verden vi vil vågne op til, hvis det var tilfældet. Men det er en helt anden snak eller er det! Ofte projekterer vi vores private holdninger og gøren og laden ud i vores professionelle liv med alt, hvad dette indebærer.

Men lad os nu starte med det vigtigste og helt fundamentale og bygge os selv og sin gørende ud fra det. - Nemlig sine nærmeste og hvilken bedre tid, findes der ikke til dette end julen. Brug den kommende tid til at lave en fælles vision for, hvorledes jeres forhold skal være!

Glædelig Jul

Kim Kampp

PS. Succes er sjældent sjovt at fejre alene

 

 

Læs også


Kommentarer

Mikael christiansen  den 21-12-2010 kl. 00:30

Kender det godt julen er over os og kvinder overfalder os , har fået masser at drikke til jule frokoster

puha julen en hård kamp

Er kommentaren brugbar? 0 0
Eva Gøttrup  den 27-12-2010 kl. 23:20

Jeg synes nu det med at sige dig, dig, dig, godt kan give et forkert billede af det sunde forhold. For mig at se handler det rigtig meget om at finde ud af, at tage ansvar for, hvad der ret beset er ens eget ansvar, nemlig at stå ved hvem man selv er, og give udtryk for hvad man føler og gerne vil. Man giver den anden den fulde frihed til at være som han eller hun er, i dyb respekt, uden at ville lave om og stille krav. Man giver i form af nærvær, indlevelse og igen respekt. Men kan man ikke give det til sig selv først og fremmest, kommer man til at stille urimelige krav til sin kæreste.

Er kommentaren brugbar? 0 0
Kim Kampp  den 28-12-2010 kl. 23:46

Hej Eva

Tak for din indsigt og kommentar herunder, og som udgangspunkt mener jeg godt at dine input kan kombineres med min forestilling om et sundt forhold. Indledningsvis er det dog svært at sætte en facit liste op på, hvorledes et forhold skal fungere og leves, da vi dels i dag er vidne til et utal af forskelligartet versioner af disse samt, at et forhold er en proces og ikke en tilstand..

Årsagerne til disse er mange og ud fra min optik mange gange en form for udlevelse samt realisering af nogle essentielle behov, som i mange tilfælde kunne være opnået uden at gøre det i ledtog med en partner.

Hvad jeg mener med niveau 3 er ikke, at man skal ændre sin partner, tværtimod man skal tage ansvar for sine partners behov. Heri ligger også essensen i min blog, da man i et forhold har et fælles ansvar og ikke kun ens eget,. – Det er et forhold mellem to mennesker, der elsker hinanden så meget, at forholdet gerne skule gå op i en større enhed. Nu er det ikke alle, der ser det som målet i sig selv, derimod nærmere en egen tilfredsstillelse i henhold til et godt match. Bedre illustreret er det måske med en simpel ligning 1+1 = 2, men i mange forhold bliver ligningen lidt anderledes 1 +1 = 1(+) i stedet for, at man ved et lykkeligt forhold kunne få en ekspoportionel ligning der kun giver 2 men 3,4 – 5 eller 10(+).

Mere konkret i forhold til mine 3 generaliseringer er der mange, der finder det lykkeligt at leve i eksempelvis niveau nr. 2 og i forskellige varianter, såsom jeg læser din fremstilling i din kommentar. Hvorvidt dette er holdbart i længden er tvivlsomt, da det ikke giver de glæder, det sidstnævnte niveau giver. Samtidig med at skrøbeligheden kan fremkomme, hvis Give and Take forholdet ikke balanceres kontinuerligt.

Afslutningsvis handler det samtidig om overskud, da man selvfølgelig skal være et sted, hvor man føler sig ”fit” nok til at kunne give, man skal som sagt lære at gå før man kan løbe, men da et forhold er en proces er den anden mulighed blot at springe ud i ”Dig , Dig også dig” og herigennem  for overskuddet fra sin partner og omvendt og sammen lære at løbe stærkt. Et forhold er en proces og kun ved at gøre sig selv uafhængig af sin egen gøren og laden samt eget ego kan man sammen være uafhængig af dette og blive et rigtig match og have et sundt forhold.

Det, at folk stiller urimelig krav til sin kæreste eller ”bitcher” dem, som mange ynder at kalde det, ser jeg ofte som et udtryk for en test  på, hvorvidt kærligheden stadig vil være der uanset for hvor urimelig jeg er. En interessant anskuelse her er at man ofte høre 2 forskellige versioner af det at forstå hinanden. ”Jeg forsøger at forstå dig – skat” eller ”Jeg vil forstå dig skat” – en lille ændring men stor forskel.

Håber du er okay med min lige fremmedhed i mine anskuelse og kommentar

God Jul

Kim kampp

Er kommentaren brugbar? 0 0
Eva Gøttrup  den 29-12-2010 kl. 18:01

Nej jeg er fuldstændig ok med din ligefremhed. Det er da værd at gå efter at være så meget ovenpå, at man kan nå det ypperste kærlighedsforhold.

Er kommentaren brugbar? 0 0
Susanne F.  den 30-12-2010 kl. 15:41

For mig er det perfekte parforhold et "Give and take" forhold på niveau 3: Ikke forstået som på niveau 2, at man giver PÅ BETINGELSE AF, men at man giver og tager, som forholdet og omstændighederne er til, som vi har kræfter til og behov for. I perioder kan den ene part være nede og den anden må støtte og "give" mere af sig selv, end man måske ville synes var rimeligt på niveau 2. Men som du selv siger: et parforhold er en proces. Næste gang er det måske omvendt og det er den anden der har brug for støtte.

Er kommentaren brugbar? 0 0
Kim Kampp  den 30-12-2010 kl. 20:03

Eva & Susanne: 1000 tak for jeres kommentar

I berør begge begrebet overskud (hvis jeg altså forstår jer ret) og niveau 3 er for mig ikke på betingelse af dette. Det er derimod en holdning og indstilling, man har til et forhold.

Nogle betegner det anderledes i form af et princip eller standard - uanset hvad kært barn har mange navne, har i ganske ret i, at det er en proces, hvor man bevæger sig frem og tilbage - vigtigt er det bare, at man har den rigtige retning, princip og holdning som gør, at man alt i alt bevæger sig fremad, hvilket  for mig er niveau 3

Rigtig Godt nytår

Er kommentaren brugbar? 0 0
 

Tilføj en kommentar

 
Husk Mig

Få besked når der kommenteres (Log ind for at få tilsendt mail)
 

Om denne blog


Få besked når Kim skriver


Kim Kampp

Min passion er at finde nøglen til, hvorfor vi gør som vi gør - personligt som professionelt. En passion som danner grundlag for min virksomhed House of Visions, hvor jeg hjælper virksomheder og private med at danne bro over den kløft, der ofte eksisterer i mellem det, man gerne vil og reelt opnår.

Baseret på mit coachingvirke, 20 år erhvervserfaring og opstart af 15 forskellige virksomheder tilbyder jeg personlig coaching og erhvervscoaching. Find mere information her og indløs samtidigt dit gavekort på 750 kr. for et 1/2 års coaching forløb for alle Amino-medlemmer ved at skrive dit brugernavn i beskedfeltet ved bestilling - klik her


Kim på Twitter

Hvis du vil have besked når Kim og ligesindede bloggere har lavet et nyt indlæg, så klik her:


Seneste kommentarer