Amino Ekspertblog

Ekspertblogger på Amino om coaching og ledelse

Salg og kommunikationstips nr. 3

Skrevet af:
21. april 2010 | 2.178 Visninger| 5 kommentarer
Hvor mange stjerner giver du?:

Amino Ekspertblog

Kim Kampp fra House of Visions

Ekspertblogger på Amino om coaching og ledelse

Mismatcher og Matcher

Dette er 3. blog i rækken af en serie på forskellige salgs og kommunikations tips, jeg løbende poster her på bloggen, og som er et udsnit af et 2 dags salgskursus ”Hemmeligheden bag salg”, jeg jævnligt afholder. Jeg vil denne gang lægge ud med et vigtigt spørgsmål, som kræver et hurtigt og ærligt svar fra jer!

Hvad er forholdet mellem disse 3 mønter?

hvordan kender du din kunde

Nu kan jeg desværre ikke høre jeres svar, men jeg vil æde en gammel hat på, at jeres svar falder indenfor 2 kategorier: Mismatcher og Matcher

Mismatcher

Generelt kigger denne type efter forskellen i noget, de prøver altid at finde det anderledes i ting eller personer. En type som man kan dele op i 2 grupper:

Mismatcher: En rigtig Rasmus modsat type - Lige meget hvad du siger, vil de gøre det modsatte. For at motivere dem skal du bruge omvendt psykologi og sige det modsatte af, hvad du vil have dem til.

Denne types svar til ovenstående spørgsmål ville være såsom: Forholdet er, at mønterne ikke er ens hverken i farve, afstand eller årstal.

Typisk er det en Mismatcher typen, der volder de største problemer i salg. Det er typen, der først nikker genkendende til det du siger, men så bagefter modsiger dig i alt det, du lige har sagt. Til dem der er i salgsbranchen, er mit gæt, at disse ofte betegnes som de ”værste” potentielle kunder!

Et godt svar til en Mismatcher vil være: Jeg ved faktisk ikke, om det her vil være rigtig for dig! – Hvorefter du vil begynde at sælge dig det, du sælger (omvendt psykologi)

Anden gruppe af ”Mismatcher” er dem med mod eksempler: Hver gang du forslår noget, giver de dig et mod eksempel. Det er måske sandt, men….

Deres svar til forholdet mellem mønterne kunne være: Mønten til højre er anderledes en de 2 mønter til venstre som bortset fra, at de ikke er på linie og af samme årstal er ens.

Den bedste metode her er at give dem et intelligent modeksempel, før de kommer frem med et: En masse mennesker, som har benyttet ….. har oplevet ….., men ikke alle!

Matcher

Dette er den anden kategori, som er kendetegnet ved det modsatte af ”Mismatcher”. De er nemlig Matcher og ligesom ved mismatcher kategorien kan disse deles op i 2 grupper:

Matcher: Denne type kigger efter ligheden, ensartetheden og hvis ting er det samme eller sammenlignelige med noget, de kender.

Eksempelvis bruger de ofte sætninger som: Ohh ja, det er ligesom …..

Eller i vores lille mønt eksempel, vil de sige: Det er 3 ens 1 kroner eller det er 3 ens mønter. De er alle danske eller de ligger alle med samme afstand mellem hinanden etc.

For at motivere dem, skal du relatere til et produkt, service eller andet positivt i deres fortid. Noget de kender til eller kan sammenligne med.

Anden gruppe er sammenlignelig med vores mismatcher, der benytter mod eksempler også alligevel anderledes :-).

Matcher med undtagelse:

Denne gruppe af matcher ser ting som de samme men med undtagelser. Deres svar i forhold til mønt eksemplet ville eksempelvis være: De 2 mønter til højre er ens bortset fra den til venstre. De fokuser altså på ensartetheden først, også kombinerer de det med en undtagelse.

For at motivere disse skal du vise dem et produkt e.l., som du har set eller oplevet og som er unikt. Et godt modsvar til denne type er: Vores produkt er ligesom mange andre på markedet, men her er hvorfor det er unikt

Så frem med mønterne og test dine nærmeste, kollegaer eller kunder og find nøglen til, hvorledes i kommunikerer bedst. Men inden da, hvem er du selv - en matcher eller mismatcher

 

Keep Swinging

Kim Kampp

I kamppens hede nr. 55

Læs også


Kommentarer

Ejvind  den 27-04-2010 kl. 14:08

Det er dybt interessant, og jeg er ikke i tvivl om at det er en rigtig iagttagelse.

Jeg er ofte lidt utilpas, hvis jeg kan mærke at folk studerer mig for at kunne afpasse deres samtale til at "matche" mine svar.

Er det ikke muligt at tale på en måde så alle fostår hvad der bliver sagt?

Er kommentaren brugbar? 0 0
Kim Kampp  den 27-04-2010 kl. 19:37

Hej Ejvind

Tak for din kommentar.

Din kommentar berør meget godt essensen i de salgs og kommunikationstips jeg skriver om. Det, at man lærer sig selv at matche og forstå andre er netop for at undgå at komme til at virke anmassende og påtrængende. En tendens som sagtens kan fremstå, også selvom man benytter sig af eksempelvis ovenstående, da det er en kunst at kommunikere og forstå andre, dog vil øvelse gør mestre.

Mit bedste tips at starte med sig selv og kun sælge eller kommunikere det, man kan stå indefor, elles vil det lynhurtigt komme til at virke anmassende. Det er uomtvisteligt enormt svært at forstå og matche en person, man ikke kan identificere sig med og i sidste ende ikke kan finde dele af sig selv i.  

En klar metode findes der dog ikke, da vi alle er forskellige, - men der findes derimod en række værktøjer og strategier såsom ovenstående, behovs og målgruppe analyser,kundetyper m.m. man kan gå ud fra således, at man gennem sin kommunikation vil ramme så bredt eller smalt som muligt.

Jeg tilbyder selv et salgskursus inde for dette, som du kan læse mere om på min profil. Men herudover kan du finde en masse litteratur, kurser o.l.. Dog er det vigtigt, at du tager et værktøj, strategi e.l. af gangen og nogle du selv kan stå indefor og kan se dig selv praktisere således, at er oprigtigt man ikke bliver mere forvirret end nødvendig.

På den anden side kan det også have sin fordel at sortere i sit publikum / kunder, da man langt bedre kan målrette sin kommunikation, det tjener reklame branchen tonsvis af penge på.

De venligste hilsner

Kim Kampp

Er kommentaren brugbar? 0 0
Hanne Bros  den 27-04-2010 kl. 20:36

Godt set , Kim

Er kommentaren brugbar? 0 0
Lars Anton  den 27-04-2010 kl. 23:15

Ej - den er sgu for "tyk" for mig.

Der er tre mønter, og hvad så mere? - Intet! Der er intet match, og der er intet mismatch. Kun tre mønter!

Hvis jeg som kunde blot antydningsvist oplevede at jeg blev "vurderet" med den slags hobbybetonede psykolog-fis, ville jeg ret hurtigt finde et andet firma som leverandør. - Hvorfor skal simpel samhandel gøres til en krig? - Hvorfor skal man som kunde være foran på det sidste dybdepsykoligiske skrig for at kunne matche en sælger der har spildt sin tid på smarte salgstricks, i stedet for at sætte sig ordenligt ind i kvaliteterne af sit produkt, så han kan svare rigtigt og sige at "den rød og roterer i pilens retning" når han bliver spurgt, i stedet for "jeg ved hvad du føler lige nu"?

Hallo sælgere - glem psykologien og sæt jer ind i jeres produkter så i kan sælge dem på seriøsitet og ikke på psykoligiske krige. - Jeg garanterer jer for at i får solide kunder på den lange bane ved den adfærd.

Sorry hvis jeg er lidt grumpy- og nej - jeg er ikke ingeniør :D - Og du har jo sikkert fået samme invending før Kim? :D - MÅ vi ikke bare få en normal sælger på banen?

Lars

Er kommentaren brugbar? 0 0
Karsten Lund  den 28-04-2010 kl. 09:37

Psykologi har - om vi kan lide det eller ej - været en fast bestanddel af salg og marketing i gud ved hvor mange år -

Som forbruger har man ret til at blive fortørnet over dette faktum, men kim belyser jo reelt set kun en lille del af det store billede, og derfor kan det virke lidt "sælger agtigt" -

Vælg hellere at se det i det store billede - som netop noget der er laver for at begge parter for mest muligt ud af det.

Det er som alt andet - det kan misbruges, men ønsker man det lange varige forhold, er det jo stadigt vigtigt at ende med et salg - ellers bliver der jo ingen forhold til at starte med.

Når vi føler at det går lidt over grænsen, er fordi vi pludselig står med en følelse, at sælgeren har mange flere kort på hånden end os, og derfor mister vi kontrollen over et køb, som vi virkeligt troede vi havde fuld kontrol over - og det er rigtigt - men det er den skindbarlige sandhed i alt hvad der hedder effektiv salg og markedsføring.

Du har slet ikke så meget kontrol over din adfærd som du går og tror, og jo hurtigere du acceptere det, jo lettere får du ved at kunne håndtere disse situationer som de opstår.

Er kommentaren brugbar? 0 0
 

Tilføj en kommentar

 

 
For at holde spammere ude, fortæl os hvad er: fem + fire =
Husk Mig

Få besked når der kommenteres (Log ind for at få tilsendt mail)
 


Få besked når Kim skriver


Kim Kampp

Min passion er at finde nøglen til, hvorfor vi gør som vi gør - personligt som professionelt. En passion som danner grundlag for min virksomhed House of Visions, hvor jeg hjælper virksomheder og private med at danne bro over den kløft, der ofte eksisterer i mellem det, man gerne vil og reelt opnår.

Baseret på mit coachingvirke, 20 år erhvervserfaring og opstart af 15 forskellige virksomheder tilbyder jeg personlig coaching og erhvervscoaching. Find mere information her og indløs samtidigt dit gavekort på 750 kr. for et 1/2 års coaching forløb for alle Amino-medlemmer ved at skrive dit brugernavn i beskedfeltet ved bestilling - klik her


Kim på Twitter

Hvis du vil have besked når Kim og ligesindede bloggere har lavet et nyt indlæg, så klik her:


Seneste kommentarer