Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

Human forretningsudvikling

1.266 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
20 December 2009

Kim Kampp´s  Julekalender 20. december.

Forretningsudvikling er et vidt begreb og bliver anvendt i mange afskygninger, et ofte overset begreb er dog, at en forretning gennemgår forskellige faser i sin levetid fra ung til gammel. Drager man en sammenligning med vores egen opvækst, og de faser vi går igennem, kan man overraskende finde en række sammenfald.

En fase skal forstås som en periode, der indtræffer før en anden periode, og som ofte er betinget af en række udfordringer på baggrund af en overgang fra en periode til en anden.

Ligesom en forretning gennemgår vi alle også forskellige faser i vores liv, her beskrevet i generelle vendinger, som danner en metafor for mange forskellige virksomheder og deres tilhørende organisationer:

Fødsel:

Vi ruger alle i maven på vores mor i 9 mdr. og venter på at blive født, og bliver alle født med eller uden fødsels komplikationer og andre endda på forskellige måder.

Hvorledes og hvor lang tid gik der med den sidste forretnings fødsel, du var med til eller hørte om?

Barndom:

Når vi endelig er født, er det en enorm lettelse for alle. I vores første år vokser vi hurtigt og lærer kontinuerligt. Herunder lærer vi blandt andet at bruge vores sanser og begynder at danne vores identitet.

Hvordan var udviklingen i en forretning, du har fulgt eller selv startet?

Teenager:

Efter vores barndom begynder vi at bevæge os ind på voksenscenen, men inden da befinder vi os i en zone, der både er spændende og udfordrende, hvor vi vil erobre verden, være rebelske og afprøve grænser samt metoder.

Kender du en lignende forretning?

Voksen

Når vi bliver voksne begynder vi at danne en familie og partner op og familien og partneren kommer i højsædet. Ligeledes bliver fokusområderne sundhed, trivsel og stabilitet samt forsikring om, at det hele går godt.

Hvilken forretning kender du, der er i denne fase?

Ældre:

En fase der er betonet af visdom og konservatisme samt sikring af vores direkte familie og den udvidede familie i form af børnebørn, der er kommet til. Ligeledes er dette en fase, der udfordrer den enkelte med henblik på at værdisætte et nyt liv og hverdag.

Kender du en forretning der er nået dertil?

Kigger man på ovenstående udvikling, kan man finde mange sammenfald på en forretningsudvikling, hvilket selvfølgelig stiller krav til organisationen, sammensætningen, produktudvalget og meget meget mere. I bund og grund vil en forretning ligesom os ”dødelige” opleve forskellige faser igennem tiden, som gør at vi må omstille os til denne udvikling.

Dykker man dybere ned i de forskellige faser, kan man finde endnu flere sammenfald og samtidig se hvilke krav og løsninger, der er optimale for, at en forretning kan håndter en fase bedst muligt eller bevæge sig ind i en ny.

Keep Swinging

Kim Kampp

I kampp´ens hede #43

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Kim skriver Skriv dig op