Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

Den barnagtige virksomhed

1.484 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
23 July 2009

Er lige ved at være færdig med nedpakningen af vores hus her i Malaga for at drage nordpå til mit gamle hjemland – Dannevang. Vores egen foranstaltet hovedrengøring afbrød vi i forbindelse med den veletablerede siesta her syd for grænsen, med en lille frokost nede på strandpromenaden. Hyggeligt som altid og med en sublim udsigt udover vandet, glade strandgæster og en bunke legende børn i alle afskygninger. 

Børn er altid genstand for en række sjove oplevelser, og ligeledes gjorde det sig gældende i dag. Midt i frokosten observerede jeg en lille dreng falde i alt sin iver for at komme forrest i køen til rutschebanen, hvilket selvfølelig resulterede i, at han blev ked af det og søgte trøst hos sine forældre, hvilke med det samme analyserede drengen på bedste vis, og spurgte hvor det gjorde ondt, og hvorledes det skete m.m..

Et børn vil altid fortælle, hvor det gør ondt: I maven, knæet, hovedet eller lignende og forældrene vil med det samme søge at afhjælpe dels faren og skaden og lære barnet, hvorledes man kan undgå det i fremtiden.

Tænk hvis vi alle behandlede vores forretninger ligesådan? Mange virksomheder som er ”kommet til skade” gør enten ikke noget ved det, eller forsætter med at forøge det, de hele tiden har gjort. I håb om, at den selv samme handling i samme eller større grad vil forbedre skaden, også selvom det, de allerede har gjort, måske er kilden til dårligdommen.

Vejen til målet er mangeartet og uforudsigelig i mange tilfælde. Men det at lære af sine fejltagelser og af andres, samt stille de rigtige spørgsmål til sig selv og sin virksomhed er guld værd.

På mit sidste seminar hørte jeg et fantastisk citat. ”Den kloge lærer af sine fejltagelser og den geniale af sine egne og andres”.

Det fantastiske ved at tilegne sig ny viden er jo, at man aldrig kan lære mindre end man allerede ved.

 

Med venlig hilsen

Kim Kampp

I kampp´ens hede #20 

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Kim skriver Skriv dig op