Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Kim Kampp fra House of Visions Hvad er bedst online eller offline

Hvad er bedst online eller offline

1.336 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
16 April 2009

Modtog en pakke i dag leveret med UPS med nogle forskellige olier, cremer o.l. som fruen havde bestilt på nettet.  Fruen er ikke den store ”nethaj”, men som alle andre kvinder har hun en trang til at shoppe og købe alskens forunderlige produkter til kroppen. 

Nå, men nok om det... - Det jeg studsede over var efter, at min bedre halvdel havde flænset pakkerne op i et tempo, der bringer flashback til min barndom, hvor vi kastede os over de første pakker. Fremkom der selvfølgelig diverse kokosolier, Rose cremer og, hvad ved jeg, i nydelige indpakninger, men så sandelig også en gratis gave i form af 3M stickers i en pragtfuld æske, der vil gå i de fleste kvinders smag også selvfølgelig en række brochurer og et personligt brev, der takker, informerer og inviterer til at prøve nogle andre af firmaets produkter. Min oplevelse er ikke sjælden sammenlignet med andre, der jævnligt foretager køb på nettet, og det er netop det, der er det vidunderlige.

Senere på dagen var det så min tur til at shoppe, - en ny bærbar til fruen. Jeg var blevet træt af, at hun hele tiden lige skulle tjekke et eller andet på min. Opgaven havde hun ærbødigst overladt til mig, da jeg jo vidste alt om sådanne maskiner, hvilket jeg jo ikke kunne modargumentere: (mænd + maskiner = svært at modargumenter imod) 

Nå, men efter at have gennemsøgt nettet på kryds og tværs, drog jeg til de lokale computerbutikker Pc-city og MegaMarket (den spanske udgave af Electronic World og El Giganten) i forventning om at gøre mig selv et tilfredsstillende køb og få afklaring på alle mine spørgsmål...!

Begge steder var egentlig meget sammenlignelig: Efter at have vandret rundt om de forskellige laptops i 5-10 min., som 1 ud af 2 kunder, besluttede jeg mig for at tage kontakt til den unge mand, der stod og snakkede i telefon. Jeg ventede høfligt et par minutter så han tilsyneladende kunne afslutte sin beretning om gårsdagens strabadser med en af hans venner, hvorefter jeg fik ham overtalt til at vise med nogle af deres produkter frem.

Dette bestod i korte træk af at læse lidt op af skiltet også give mig et par valgmuligheder i forhold til hvor stor skærmen skulle være og om min kæreste havde brug for HD / Blueray og en hurtig harddisk, hvorefter jeg stod af og lod ham færdiggøre hans præ-installeret salgstale. Da han var færdig havde jeg et par spørgsmål vedrørende batteriets løbetid og hvilket software man kunne få, hvorefter salgsassistenten begyndte at læse op af teksten, der stod på siden af et par af maskinerne. En handling der fik mig til at føle mig lidt dum, så takkede for hans service og sagde jeg lige ville kigge mig lidt omkring.

Nå, men heldigvis fandt jeg den computer, jeg allerede havde udset mig og forhørt mig om på nettet. Jeg ville jo ikke snydes og påduttes et eller andet, når jeg skulle ned i computer butikkerne.... Jeg skyndte mig at tage min maskine og fortsatte op til kassen og betalte og kørte hjem...Uden noget personligt brev, brochure om de næste produkter eller gratis gaver.Wink

Næste gang bestiller jeg sgu det på nettet.

I kampp´ens hede #12

PS. Læs mere på http://www.kimkampp.com/blog

 

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Kim skriver Skriv dig op