”Hvis man tror på det, kan det lade sig gøre”

Sommerferien er ved at være slut for de fleste - i hvert fald sparker virkeligheden på min dør. På med arbejdshandskerne igen mens jeg tænker tilbage på den danske sommer - det var en god dag:-)

Heldigvis er mine sommerferie inspirerende uanset vejret. Det er normalt i mine ferier, at jeg får hvilepulsen tilstrækkeligt ned til, at læse lidt bøger og lade tankerne flyve. Netop hjemkommet i går fra en uge i hedebølgeramte Berlin (hvilket i sig selv er fantastisk) kom jeg til at sidde og fundere over de store forskelle, der er på den tyske og danske mentalitet.

I Berlin noterede jeg mig igen-igen hvor afslappede, gæstfri, inviterende, åbne og afprøvende folk er i gademiljøet. Byen er proppet med små iværksættereventyr. Alle butikslokaler er sprængfyldt med energi. Restauranter, arkitekter, kreative erhverv i skøn sammenblanding. Især de mange restauranter og gadekøkkener bider man mærke i. Byrummet bliver lystigt brugt som ekstra facilitet.

Ikke noget med ”de borde og stole må ikke stå ude på fortovet, fordi det irriterer alle os andre borgere” eller ”har du en tilladelse til at fylde op i det offentlige rum?”. Ingen sure miner og bitre ”I larmer” eller ”flyt jer fra MIT fortov og MIN hovedtrappe”.

Befriende! Jeg tolker det som en ikke-bureaukratisk, positiv, rummelig og mulighedsorienteret tilgang som tiltrækker mennesker og skaber energi. Energi er inspiration til nytænkning. Og mennesker er kunder. Kunder er penge. Og når noget er ikke-bureaukratisk, kan ideer hurtigere afprøves, valideres og skaleres.

Mine iagttagelser i Berlin, uanset deres uvidenskabelighed, står i kontrast til regeltyranniet herhjemme. Uden at have dyb indsigt i eksempelvis restaurationsområdet så ved jeg, at det er en regel- og godkendelsesjungle. Det samme gælder mange andre brancher og forretningsområder.

I går faldt videoklippet med Casper Vulpius lige ned i min turban. Som gastro-iværksætter, har Casper bemærket, at udbuddet af lækker, sund og velsmagende mad på Hornbæk Strand er ikkeeksisterende. Det samme gælder for ca. 100 % af de danske strande, jeg har besøgt.

Med mindre at overpriced frituresnask giver michelin-stjerner i øjnene, så kommer du til at gå sulten på stranden. Her står Casper så med iværksætterilden brusende i brystet, klar til at skabe nye muligheder og stille sulten hos strandens gæster på en ny og velsmagende måde.

Men ak, det kan naturligvis ikke lade sig gøre. Skov- og Naturstyrelsen kan tilsyneladende ikke have sådan noget på Deres strand. Hvad gør en iværksætter med en stærk tro på sin ide? I stedet for at give op henvender Casper sig til Søfartsstyrelsen. Der er ingen regler for, hvad Casper kan gøre fra vandsiden. Bum!

Resten er historien om et flot lille træskib, der ligger duvende på første revle og mætter sultne strandgæster med delikate sager.

Jeg kender ikke Casper. Men jeg sender skulderklap og håndtegn i hans retning. En rigtig iværksætter som går efter sin valide idé og ikke lader sig stoppe af stramme regler og bureaukrati.

Prøv at hør, hvad han fortæller i videoklippet og fortæl mig så, om du ikke også bliver inspireret til at sende ham et skulderklap?

http://politiken.dk/tv/mad_tv/ECE2785664/kom-ombord-hos-en-madpirat/