karstennygaard

Køb et Amino Sponsorlink

Seneste indlæg

Tags

E-mail abonnement

  • E-mail: Abonner
  • E-mail abonnenter: 2

Arkiv

maj 2009 - Indlæg

Der er kunder andre steder end hos Amino

Jeg er efterhånden "gammel" i gårde på Amino og synes jeg kender såvel styrker som svagheder ved at være aktiv bruger. Grundlæggende kan jeg ikke pege på en større iværksætter ressource end netop det website - men jeg har alligevel et par ting jeg gerne vil skyde ind med.

At være i et forum kræver efter min mening respekt for mediet og den synes jeg der er flere der savner. Hvorfor skal tonen være så hård og utilnærmelig lige så snart der opstår ueninghed om noget - hvorfor kan man ikke blot respektere at der er flere synspunkter om den samme sag?

En anden ting der VIRKELIG støder min lyst til at være her - er den at nogen simpelthen gør alt hvad de kan for at pushe salg gennem Amino - og det er med en ihærdighed så jeg bliver helt svimmel. Senest har jeg stødt på en ny seo gut som er så aktiv og så indblandet i alt at han næppe kan have tid til at lave ret meget andet end til at promovere sig på Amino. Det kan jeg ikke have ondt af - hvis man har meget at bidrage med er det da bare at fyre den af i overhalingsbanen - men hvorfor ikke bruge noget af alt det krudt og tid og energi på OGSÅ at støve kunder op uden for Amino sammenhæng? Husk at Amino selvfølgelig gerne må generere salg og leads - men kongstanken er jo at vi skal hjælpe hinanden.

Jeg holder uendelig meget af Amino - men vil gerne minde os alle sammen om at der findes store, stærke, økonomiske muligheder uden for Amino - som måske også skulle tæppebombes med samme salgsiver som dem på Amino.

God pinse

Karsten

P.s. forvent snart en konkurrence om sjov udklædning på denne blog :)

Adwords er ramt af metaltræthed

Det slår mig altså gang på gang at der gøres for lidt ud af at skabe spændende, sjove og kreative adwordstekster - det har har jeg skrevet lidt om på min blog: http://www.strategen.dk/seoblog/adwordshvor-er-kreativiteten-henne/

Opfindsomhed med ord er stadig guld værd

Det er sagt før - og det bliver sikkert sagt igen men det skal ikke afholde mig fra at komme med et lille indspark.

Det slår mig gang på gang når jeg kommer rundt og laver seo i danske virksomheder at opfindsomheden med ord er helt i bund. Evnen til at tænke i synonymer og antonymer og long tail søgninger er ikke til stede.

Hvad er forskellen eksempelvis på:

brandslukker - ildslukker - skumslukker

autolakering - billakering

invitationer - indbydelser

Men hvis man gider gøre noget ud af det kan man altså få mange spændende og relevante søgeord implementeret i sit website.

Så når du i weekenden ikke ved hvad du skal lave tager du Politikens synonymordbog og bladrer i. Når du er færdig med det tager du og bruger synonymværktøjet i word og så finder du nogen flere ord der siger det samme om det du laver.

Når du har fået en ny liste med ord går du ind på Googles søgeordsværktøj og tester hvor meget der bliver søgt på de enkelte vendinger - og wupti så er du igang med at trække nye interessante leads ind i dit website.

Husk at gode søgeord fungerer som fluefangere - folk sætter sig på dit website hvis du har tænkt dig om :)

God weekend