Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Karina Wellendorph | Visma DataLøn Løn er kedeligt – men kritisk vigtigt

Løn er kedeligt – men kritisk vigtigt

2.481 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
02 March 2017

Jeg har mødt mange, der har kastet sig ud i at starte virksomhed for at følge deres passion og drømme. Jeg har endnu til gode at møde en, der har gjort det af kærlighed til de administrative opgaver, som følger med. 

Det er oftest et nødvendigt onde, der er en kritisk vigtig forudsætning for, at man kan få sin forretning til at løbe rundt. For jeg har også til gode at møde ansatte, der knokler i deres hverdag uden at modtage en lønseddel, uanset hvor begejstrede de end måtte være for deres arbejde.

Gennem mit arbejde med DataLøn i Bluegarden har jeg daglig kontakt med mange danske iværksættere, selvstændige, virksomhedsledere og -ejere, som ønsker konkret rådgivning om HR og lønstyring. Jeg er utroligt glad for muligheden for at bidrage med min viden om løn. Et emne, som berører alle og interesserer de fleste. Jeg håber, du vil synes om indlægget, og du må endelige dele og kommentere samt bidrage med spørgsmål eller erfaringer på området. Velkommen til mit første ekspertindlæg, hvor jeg har formuleret tre gode råd til ejere af eller ledere i små- og mellemstore virksomheder om, hvordan man kan gribe sin lønstyring an, og samtidig give sig selv mere tid til at fokusere på at få nye kunder og flere kollegaer.

1)      Anerkend at selvom løn er kedeligt, så er den kritisk vigtig

Det er for alle ledere i samtlige virksomheder en tvingende nødvendighed, at der er styr på lønnen. Det er en helt grundlæggende forudsætning for et tillidsfuldt ansættelsesforhold, og det er en præmis for, at man overhovedet kan tiltrække, rekruttere og fastholde sine medarbejdere. Bliver denne tillid først sat på prøve, går der ikke længe før en utilfredshed vil forplante sig ned gennem organisationen, og motivationen vil lide et alvorligt knæk som konsekvens. En korrekt lønudbetaling er mere end bare et signal om, at der er orden i administrationen. Det er også den mest grundlæggende anerkendelse af dine medarbejderes arbejdsindsats. Derfor er det altså vigtigt, at der ikke er rod i lønnen. Lavpraktisk og manuelt arbejde kan hurtigt komme til at føles som noget, der bare skal overstås, men hvis der ikke er den fornødne attention to detail, kan det nemt komme til at bide dig i bagdelen. 

2)      Gør det simpelt og trygt for dig selv og for dine medarbejdere
Selvom løn er kritisk vigtigt, behøver det ikke at være tilsvarende besværligt. Har du først siddet en sen aften og tastet timer ind i et regneark eller ERP, forbinder du det muligvis med noget, der er uoverskueligt og lavpraktisk på samme tid, og det er på alle måder en kedelig kombination. Det er ikke en udfordring, der er særligt motiverende, er det vel? Men der er heldigvis en løsning på problemet: Gør det simpelt og overskueligt for dig selv og dine medarbejdere, ved at få mennesker, der ikke laver andet, til at tage sig af det. Der findes nemme og overskuelige platforme hos virksomheder, der ikke bestiller andet, der kan hjælpe med at løfte byrden på en måde, der er både pålidelig, kosteffektiv og brugervenlig samt skaber tryghed hos dig og dine medarbejdere.

3)      Fokusér på det, du er bedst til
Administrativt arbejde vil ofte stjæle rigtigt meget tid fra ledere i små og mellemstore virksomheder. Det er tid, der kan bruges på vigtigere, og ikke mindst langt mere spændende, arbejde. Det er tid, du i stedet kan bruge på at styrke kerneforretningen, og holde fokus på at udvikle organisation såvel som medarbejderes kompetencer. I har uden tvivl et ønske om, at blive de allerbedste indenfor jeres branche. Man skal sigte efter stjernerne, ikke? Men det forudsætter, at alle medarbejdere er rustet til at gå til opgaver, der i stigende grad vil være omskiftelige og komplekse. Det er en udvikling, vi ser på tværs af brancher: At kunne omstille sig som virksomhed er en nødvendighed for at kunne være konkurrencedygtige. For at være med kræver det, at HR-ressourcerne investeres i medarbejderkompetencer og -udvikling, og ikke personlig lønadministration. Sørg for at jeres ekspertise så vidt muligt bliver udbredt i organisationen. Det er trods alt det, der i sidste ende overhovedet gør det muligt at dække udbetalingerne på lønsedlerne!        

Prøv at skabe et overblik over, om det kunne være relevant for dig og din virksomhed at få outsourcet nogle af de administrative opgaver, der er de værste tidsrøvere hos jer. Undersøg hvor mange timer, der går med at sørge for, at der er styr på tallene i personaledatabasen, og overvej så om de timer kunne bruges bedre andre steder. Der er flere virksomheder, der er specialister i at levere services indenfor netop den slags arbejde, så du med ro i sindet kan koncentrere dig om dine vigtigste opgaver.

Hvis du tror, at det måske kunne give mening for jer at få kigget på, så kan det være en god idé at få indhentet nogle uforpligtende tilbud fra nogle af dem, der har gjort personaleadministration til deres ekspertiseområde. Undersøg markedet og/eller spørg nogen, du har tillid til om de kan komme med anbefalinger. Når du så har modtaget det, du skal buge, så overvej kun den løsning, som passer bedst til jeres virksomheds behov på kort og på langt sigt. Du vil i bedste fald kunne slippe for nogle af de kedeligste opgaver, du sidder med, og min erfaring siger mig, at udgifterne vil tjene sig selv hjem igen.

Ovenstående er udelukkende udtryk for forfatterens egen holdning. Hvis du vil vide mere om Karina Wellendorph, så klik her.

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Karina skriver Skriv dig op