Mit navn er Jacob Møller, jeg er 25 år og er til daglig ansat i virksomheden Africa Road Furniture Ltd. i Kampala, Uganda. Sidste år afsluttede jeg en Master i International Business, og fik derefter muligheden for, i år, at tage til Kampala og udvikle, såvel virksomheden, som mig selv som leder.
Jeg arbejder, sammen med de ansatte, med at starte nye projekter op, indenfor vejskiltning, sikkerhedsskiltning og små solcelle systemer for landsby beboerne.
Når man sådan til daglig, kigger rundt i Kampala og ser på alle de muligheder der er, undrer det mig lidt, at der ikke er flere, der tager chancen og forsøger at starte noget op udenfor Danmark. Ikke nødvendigvis kun i Uganda, det kan være andre steder - Er vi som danskere bange? Der er naturligvis nye ting man skal sætte sig ind i; Lovgivning, kultur, nye mennesker, nyt marked osv. Men ser man på mulighederne... Så er de store. Og når jeg siger muligheder, mener jeg ikke kun mulighederne for god indtjening, men ligeså meget muligheden for at bidrage med udvikling til samfundet. Nu kan jeg naturligvis kun snakke for Uganda, men jeg kan forstå fra personer hernede, at det samme gør sig gældende i hele Østafrika, og sikkert også Vestafrika.
Jeg vil meget gerne høre nogle kommentarer, fra folk der evt. har startet, eller overvejer at starte i udlandet, årsag? Og evt. hvilke grunde til at man ikke skulle gøre det. Lad mig starte lidt. I virksomheden hernede, har vi naturligvis haft, og har stadig, komplikationer med kulturen i forhold til de ansatte. Samt det at få dem til at gøre arbejdet - Det kræver sin leder, at sige de samme ting om og om igen. Men når de forstår meningen, og forstår presset så laves der et produkt, som oftest kan måle sig med kvaliteten i Europa. Kulturen skal man naturligvis være opmærksom på, men ikke frygte.
Lad mig endelig høre fra i kære aminoer, og hvis du har lyst kan du læse mere om mig, og de arbejdsopgaver jeg beskæftiger mig med, samt de udfordringer vi har. Det kan du gøre på www.jfmoller.dk
God søndag :)