Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Jesper Norbøll fra MediaMouse I morgen skal jeg tilbage til det jeg ikke gider at lave...

I morgen skal jeg tilbage til det jeg ikke gider at lave...

14.199 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
29 July 2014

  mumlede en af mine gode bekendte imens han stod med en hækkeklipper...

Jeg stod med en kold Cola i hånden i hans have, imens jeg så ham stå og knokle som en besat med en elektrisk hækkeklipper.
Vi fik en hyggelig sludder omkring vejr og vind og han nåede både at være ved at få sine egne fingre i klemme i hækkeklipperen, fik klippet omkring 5-6 meter af sin hæk - og klippet forlængerledningen over en enkelt gang undervejs og derved også testet HFI-relæet i sikringstavlen. Så alt i alt var det ret underholdende.

Og på trods af alt dette hyggede han sig gevaldigt. At kunne stå der i haven ved sin dejlige villa, med sin endnu dejligere kone i gang med at snitte salat i køkkenet, imens han kunne snakke med en af sine gode venner over en kold cola og lege med sin nyindkøbte elektriske hækkeklipper - Det var bare ren hygge. Han er en god mand og ansat i en ret stor IT-virksomhed og jeg har rigtig meget respekt for ham.

Efter at have stået og svedt med klipperen i en times tid, inklusiv udskiftning af forlængerledningen, stopper han og tager et par skridt baglæns og beundrer sit "værk".

Han drejer hovedet og kigger over på mig med et smil, kigger tilbage på hækken og nikker anerkendende og kigger derefter igen tilbage på mig, tydeligvis i håbet om at jeg er enig. Jeg løfter min Cola og giver ham et halvkikset forsøg på en kombi af et "skål" og et "pisse godt"-look. Yes, vi hygger os og det vil jeg ikke lægge skjul på. Han hygger sig med at snakke med mig og svinge rundt med hækkeklipperen - og jeg hygger mig med at snakke med ham og kigge på hans udskejelser.

"Det er bare så dejligt det her! Jeg kunne bruge tid på at ordne denne have hver eneste dag!" siger han og triumferende peger rundt i villahaven med hækkeklipperen som pegepind.
Vi står i nogle sekunders tavshed imens han får peget færdig - "Og i morgen skal jeg tilbage til det jeg ikke gider at lave..." afslutter han med et suk.
I morgen slutter hans 3 ugers sommerferie. I morgen skal han tilbage til arbejdet som IT-konsulent med en lønning på knap en halv million om året. I morgen skal han igen sidde i sin bil i kø til og fra Glostrup. I morgen skal han igen lave det han i bund og grund ikke gider, men gør fordi det nu en gang er hans arbejde...

... alt imens jeg har stået og tænkt "Godt jeg ikke har sådan en have at passe... Fuck hvor jeg dog ikke ville gide at stå og klippe hæk..." og glædet mig til at jeg i morgen skal tilbage til mine kolleger, kunder og spændende opgaver.
- Sådan er vi så forskellige. Men det er måske også en af grundende til at vi kommer så godt ud af det med hinanden.

Fortsat god sommer til Jer alle :-)

/Jesper

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Jesper skriver Skriv dig op