Så er jeg sørme tilbage igen med et nyt blogindlæg 
Jeg har været i tænkeboks i det sidste stykke tid, hvor jeg bl.a. har overvejet hvad jeg egentlig konkret vil med denne blog og min status som "Ekspertblogger". Grundlaget for mine tanker ligger tilbage fra da jeg talte på Iværksættermessen i Køge i marts måned i år. Det var også den sidste gang indtil videre jeg har holdt et indlæg - netop fordi jeg godt lige ville have tænkt nogen ting igennem. Så jeg har bl.a. sagt nej til at holde et foredrag for nogle handelsskolestuderende, selvom jeg tidligere har holdt foredrag for spirende iværksættere og også elsker at holde foredrag.
Men jeg oplevede to ting i forbindelse med min deltagelse på Iværksættermessen i Køge:
- Jeg var uoplagt.
Jeg havde sovet rigtig dårligt om natten og måtte geare mig selv op på store mængder koffein og sukker. Sukker er mit ultimative brændstof - jeg er overbevist om jeg må have været en kolibri eller et tilsvarende groteske-mængder-kulhydrat-afbrændende-dyr i mit tidligere liv - men koffein er ikke godt for mig når jeg skal holde den gående i længere tid, da jeg hurtigt brænder mentalt ud.
- Jeg skulle holde et indlæg, hvor jeg godt kunne mærke at jeg ikke havde mig selv med.
Jeg havde sagt ja til at tale på messen - endda på Scene 1 som er den "store scene" - med udgangspunkt i hvordan man kommer i gang som iværksætter. Ved sådan nogle arrangementer får man typisk stukket nogle retningslinjer ud med at man bl.a. skal være konkret og give folk noget de direkte kan gå hjem og bruge med det samme. Og det er så her hvor jeg personligt syntes jeg fejlede; jeg holder ikke foredrag om SEO, madlavning eller lignende, hvor jeg kan komme med en ret konkret opskrift i stil med "Når du kommer hjem, så skal du gøre følgende...". Jeg holder foredrag om iværksætteri som helhed - og at give en step-by-step guide i hvordan man bliver iværksætter, det er noget der er praktisk talt umuligt.
Men jeg havde forberedt et indlæg som gerne skulle give et sådan rimelig fornuftig grundlag for folk tl at starte ud på. Da jeg så stod på scenen og hurtigt fik fingerprintet mig frem til hvor niveauet lå henne, så skred planen: 1/3 var overhovedet ikke startet og overvejede kun om de skulle starte. Resten var fordelt på nogle som var i gang, og nogle som så småt var i opstartsfasen. Og jeg måtte konkludere at uanset hvad jeg gjorde, så ville mit indlæg lande imellem to stole, hvilket det så også gjorde selvom jeg forsøgte at gøre indlægget lidt bredere så det ikke bare var en tam "Sådan kommer du i gang...". Men at improvisere samtidig med at ens hjerne er ved at stå af, er ikke en success - ihvertfald ikke for mig. Så jeg var ikke begejstret for min egen præstation den dag.
Det var dog så ikke udelukkende selve oplevelsen på scenen som fik mig sendt i tænkeboks, men derimod det som skete efterfølgende. Jeg plejer normalt at lægge op til at folk efterfølgende er velkomne til at komme over og stille spørgsmål hvis der er noget de gerne vil spørge mere ind til eller bare vende under 4 øjne. Men det gjorde jeg ikke denne gang. Så jeg regnede heller ikke med at der var nogen der ville komme hen og snakke - men det gjorde der. Og det er så her hvor der blev sat skub i mine tanker:
Der var to personer som kom over uafhængigt af hinanden og havde spørgsmål omkring layouts og teknikker i forbindelse med tryksager. De henviste direkte til at de havde fulgt mig bl.a. på Amino, men også andre steder og vidste at jeg ville kunne hjælpe dem med deres spørgsmål. Den ene af dem havde endda taget en fysisk tryksag med for at høre om jeg kunne hjælpe med hvad der skulle til at lave det look den havde. Så dem rådgav jeg selvfølgelig med stor glæde. Men der var også andre som kom over for bare at sludre og navnlig høre lidt historie fra mit eget iværksætterliv, og en enkelt henviste direkte til bl.a. mine købmandshistorier her på min blog.
Så da jeg sad i bilen på vej hjem til det nordsjællandske, så kørte min hjerne i overdrive på resterne af mit sukkertrip. Jeg havde virkelig fået noget at tænke over, og jeg havde navnlig nogle ting jeg følte jeg havde brug for at få helt på det rene med mig selv. I sådan nogle situationer har jeg min egen formel "4 x H" som jeg plejer at læne mig op ad. De "4 x H" hev jeg også frem som en del af mit indlæg på Iværksættermessen, selvom det ikke var en del af det jeg oprindeligt havde forberedt. Men det var noget jeg tog frem fordi jeg følte det kunne ramme publikum rimelig bredt. Og det var også det som jeg selv syntes at jeg fangede flest personers interesse på.
Og hvad er så "4 x H" helt konkret? Det er ret simpelt, men en god tankeprocess som går på følgende:
- Hvad?
- Hvorfor?
- Hvordan?
- Hvorhen?
På scenen brugte jeg dette som eksempel:
- Hvad er det du vil? Jeg vil starte et konditori.
- Hvorfor vil du det? Det er fordi jeg elsker kager, og fordi jeg ved en masse om at lave kager.
- Hvordan har du tænkt dig at starte? Jeg vil starte med en lillebitte hyggelig butik - gerne i lokalområdet.
- Hvorhen? I hvilken retning har du tænkt dig det skal gå? Jeg kunne godt tænke mig at få nogle ansatte senere hen så jeg ikke står alene med det hele.
Dette bringer så videre til næste "cyklus", som f.eks. kan være når man er nået til at få ansatte:
- Hvad er det du vil nu? Jeg vil gøre mit konditori mere kendt end blot kendt i lokalområdet.
- Hvorfor vil du det? Det vil jeg fordi jeg gerne vil have virksomheden til at vokse.
- Hvordan har du tænkt dig at gøre den mere kendt? Ved hjælp af Facebook og andre sociale medier.
- Hvorhen skal det bringe dig og konditoriet? Jeg kunne godt tænke mig at kunne have en kæde af konditorier på lidt længere sigt.
De 4 x H kan så løbe i flere retninger - det behøver ikke være i rækkefølgen Hvad, Hvorfor, Hvordan, Hvorhen. Så man kan grave rigtig dybt i sine egne tanker og planer ved at køre de 4 x H igen, men i en anden rækkefølge.
Jeg kom med en rimelig ny historie fra mit eget liv som netop viser hvornår jeg selv bl.a. hiver disse 4 x H frem. Normalt plejer jeg at gøre det midt i sommeren og så dagen efter nytårsaften. Dagen efter nytårsaften er det simpelthen for lige at give mig selv et "realitycheck" på om jeg syntes tingene stadig kører i den retning jeg gerne vil have - og om jeg stadig gerne vil i den retning som tingene kører. Det kan jo f.eks. være at virksomheden kører i den retning som jeg havde planer om året før - men at omstændighederne har ændret sig og det derved ikke længere er i den retning tingene bør køre. Men jeg måtte hive mine 4 x H frem igen et stykke inde i februar.
Min far i starten af 60'erne er selvstændig og bor i Sønderjylland. Han arbejder bl.a. som antennemontør og kører derved rundt og sætter diverse former for antenner op hos virksomheder, antenneforeninger og private. Han er rigtig dygtig til det han laver, men er også alene om det. En dag ringede han til mig imens jeg sad i bilen. Det er der ikke noget unormalt i, da vi af en eller anden grund altid får ringet til hinanden imens den ene af os kører i bil. Jeg kunne godt høre på ham at han virkelig havde brug for at snakke, ikke om noget specielt, men bare snakke. Og jeg fik spurgt lidt ind til hvordan det gik, da han ikke lød helt som han plejede. Han fortalte så at han havde været ude på en opgave hvor han havde kravlet med en kæmpe parabolantenne på ryggen oppe på taget af et hus. Og det havde blæst og regnet og pludselig var han gledet ned af taget og faldet 4 meter ned på jorden og landet på ryggen. Han trode først at han var blevet lam, men efter lidt tid konstaterede han at der ikke var sket noget, og at han nok havde ramt et træ på vejen ned. Jeg kunne godt forstå han var chokeret, men det var først efter at vi havde afsluttet samtalen, at det virkelig ramte mig: Han kunne have brækket benene, han kunne have endt i en kørestol lam fra halsen og ned, han kunne have mistet livet... Han var sgu for gammel til at kravle rundt oppe på et tag med en 2 meter stor parabol på ryggen!
Et par dage senere stod jeg så inde i København sammen med en af mine kolleger fra MediaMouse og var i gang med at montere folie på nogle store butiksvinduer. Sådan en opgave skal man være 2 mand på, og i nogle tilfælde kan det være nødvendigt med rullestillads eller lignende, men i dette tilfælde kunne vi nøjes med stiger. Det blæste ad pommern til, og det begyndte også at hagle midt i det hele. Og midt imens jeg stod der og flagrede på en stige med frosne fingre og halvt viklet ind i selvklæbende folie, så kom jeg til at tænke på min far - og de "4 x H" røg igennem mit hoved:
- Hvad er det du vil? Jeg vil i hvert fald ikke stå her når jeg er +60 - ikke engang når jeg er +40 (jeg er p.t. 36).
- Hvorfor? Fordi der vil jeg mene jeg er for gammel/magelig til at stå og flagre på en stige, og mine kræfter/tid burde bruges på noget andet som jeg er bedre til.
- Hvordan? Tja, vi skal være 2 mand på sådan en opgave. Vi er to personer i MediaMouse der kan opsætte folie - jeg er den ene af dem. Så ergo: Der skal ansættes endnu en medarbejder som kan dette, da jeg ikke vil kunne sende vores grafiker, bogholder, trykker eller lignende med ud på sådan en opgave.
- Hvorhen? For at kunne ansætte endnu en mand med folie- og monterings-erfaring, så kræver det at den del af MediaMouse øges.
Og videre den anden vej rundt i cyklus'en:
- Hvordan har du tænkt dig at øge den del? Ved at få flere opgaver ind - ganske enkelt.
- Hvorfor flere opgaver? Fordi det er den måde vi kan øge skilte-produktionen i MediaMouse, til at kunne bære økonomisk at der bliver ansat endnu en "skiltemand".
Osv. osv.
Men tilbage til min køretur tilbage fra Køge:
Jeg tænkte over hvorfor jeg syntes det var gået skævt med mit indlæg, men også over de oplevelser og hyggelige samtaler jeg havde haft efterfølgende med personer som slet ikke ville snakke om noget fra mit indlæg, men ville høre historier, hyggesludre og snakke om grafisk produktion. Jeg sammenholdt det med bl.a. de henvendelser og reaktioner jeg har fået her fra Amino. Nogle er rigtig glade for mine debatindlæg og de ting jeg har blogget om. Andre har spurgt om jeg ikke kunne blogge mere om grafisk produktion og også holde foredrag omkring det - og så er der selvfølgelig også dem som har ment jeg skulle være mere ligesom Thorborg, Gary Vaynerchuck m.fl. - eller bare i det hele taget tage at flette næbet ... Jeg tænkte over hvad jeg kunne gøre anderledes og bedre - og navnlig hvad det egentlig var JEG ville. Der var meget at tænke over - mere end hvad der kunne afklares på en times køretur.
Men nu er jeg nået frem til en konklusion. Det har taget mig noget tid, men her er den:
4 x H = 5. H. Resultatet af min formel er et 5. H.
Og det 5. H er HISTORIE.
Det er det jeg er virkelig godt kan lide, og det er det som jeg kan mærke og høre på folk de også godt kan lide: Mine historier. Det jeg har oplevet og de erfaringer jeg har gjort mig. Ikke noget med at skulle holde indlæg om hvad jeg mener andre skal gøre. Det skal jeg ikke diktere, og man kan sjældent direkte overføre hvad der fungerer for en person, til at kunne fungere for en anden person. Der er for mange faktorer som spiller ind, til at man bare kan lave en step-by-step-guide eller checkliste til hvordan man bliver iværksætter, grafiker eller lignende.
Så jeg føler dybt i mit hjerte at der hvor jeg kan hjælpe med at gøre en forskel i forbindelse med iværksætteri, er ved at fortælle mine historier.
Ved at læse og høre mine historier så er der med garanti mange flere som får noget brugbart ud af det, end ved et eller andet "sådan gør du"-foredrag eller -blogindlæg. Så det er slut med at holde foredrag om iværksætteri hvor jeg skal kunne levere noget "konkret brugbart, hvor man kan gå hjem og gå i gang med med det samme". Det bliver foredrag med udgangspunkt i hvad jeg selv har gjort - ikke hvad jeg mener andre skal gøre.
Og det samme gælder så også min ekspertblog herinde på Amino ... Som så indtil videre faktisk primært har været baseret på historier. Så denne blog forbliver i samme spor. Det kan godt være den kommer til at afvige lidt ind imellem, men jeg har ihvertfald ikke nogen planer om at lave den om til en "Grafisk Ekspertblog" eller lignende.
Og hvad kan du så bruge ovenstående smøre til? Aner det ikke. Ikke et klap. Du har måske bare spildt de sidste 10-15 minutter på at læse ovenstående.
Men du er ihvertfald mere end velkommen til at bruge min formel med de 4 x H - og prøv lige at køre igennem bare disse to trin i fra formlen: Hvad laver du lige nu? Hvordan går det?
Bliver resultatet så at du er glad for det du laver? Hvis ikke: Hvorfor gør du det så? Og Hvorhen vil du have det til at gå i stedet for? ... og Hvordan gør du så det?
End of story for now...
/Jesper