Opfør dig ordentligt knægt!

  Som en fortsættelse til mit tidligere indlæg "Der lærte jeg virkelig noget" skriver jeg i dag mit første indlæg omkring købmandsskab. I vanlig stil er det en længere smøre, så læs nedenstående i selskab med en god kop et-eller-andet når du 15-20 ledige minutter.

Kort fortalt skrev jeg i det andet indlæg, at jeg i mine yngre dage arbejdede hos en rigtig købmand i Hornbæk og her lærte om det jeg kalder for ægte købmandsskab. Der er rigtig mange i erhvervslivet som i de offentlige medier fyrer sætningen "Dét er godt købmandsskab" af når der snakkes om virksomheder og økonomi. Det sætter mit indre pis i kog hvergang jeg hører det, for godt købmandsskab udgøres altså ikke udelukkende af at købe billigt og sælge dyrt. Det er hele pakken - hele butikken - der som helhed udgør rammerne for købmandsskabet.

Så i den næste række indlæg vil jeg skrive om nogle af de ting jeg har lært fra en rigtig købmand.
Og sjovt nok, uanset hvad de ellers kloge sælg-mere-på-nettet-folk-offline-markedsføring-duer-ikke-online-mm-typer siger, så er fungerer disse ting både online og offline.

Ægte købmandsskab - nr. 1 - Street Credit

"Opfør dig ordentligt knægt!" var det sidste Bent Købmand sagde til mig inden jeg første gang blev sendt afsted på longjohn'en (lang bud-cykel som uden problemer kan rumme 4 kasser øl og en kammerat - har jeg hørt...). Det var ikke sidste gang jeg hørte sætningen. Den var ikke ment som om jeg ikke opførte mig ordentligt, men at når jeg kørte rundt på cyklen i byen, så var jeg en del af Bent Købmand's butik. Han havde på et tidspunkt forklaret det på den måde at folk vidste hvor jeg arbejdede og hvis jeg kørte som en sindsyg på cyklen eller hang ud på hjørnet med nogle af mine venner og stod og skabte mig tosset, så var det "ham budet fra Bent Købmand" som folk fik et dårligt indtryk af og ikke bare en eller anden dreng man ikke vidste hvem var. Og i den sidste ende var det Bent det ville falde tilbage på, hvis jeg havde lavet noget som folk ligefrem ville brokke sig over - for så ville det være Bent der skulle høre på det.

Dengang var jeg ikke helt med på hvad det var han mente, andet end at jeg skulle opfører mig ordentligt hvis jeg ville arbejde hos ham. Men efterhånden som jeg blev ældre begyndte det at gå mere og mere op for mig. Dér hvor 10-øren faldt for alvor, var en del år senere hvor jeg havde mit første "rigtige" arbejde i en IT-virksomhed. Med mine 18 år var jeg den yngste på holdet og gennemsnitsalderen lå nok omkring slutningen af 20'erne. Vi var i byen - og den fik alt hvad den kunne trække - i klædt vores nye firmajakker med logo på. Men sådan noget er ikke smart hvis man har nogle medarbejdere hvor enkelte af dem ikke kan finde ud af at styre branderten og så beslutter sig for at overfuse en tilfældig person - hder uheldigvis viste sig at være en kunde.
På trods af at det var en bytur, uden for arbejdstid, alkohol m.m., så tog kunden det ikke så pænt og så var den kunde ikke længere kunde.

Det du som iværksætter kan lære af ovenstående er, at du og dine eventuelle medarbejdere overfor omverdenen udgør et større eller mindre spejlbillede af din virksomhed.
Her er et stribe korte eksempler. Det er mange flere i forskellige variation, men disse er de mest åbenlyse:
- Firmatøj.
- Firmabil.
I ovenstående eksempler er man en direkte visuel reklame for virksomheden.
f.eks. en håndværker-bil med logoer på siden som kommer blæsende med 150 km. i timen i nødsporet med spande og værktøj væltene af laddet, er ikke ligefrem en god reklame.
Det samme gælder for de uptight sælgere som med ultra kort lunte står i firma-poloshirt på en tankstation og verbalt oversviner ekspedienten.
- Opførelse på nettet.
- Opførelse i det offentlige rum.
Især det første punkt af disse to kan man bl.a. herinde på Amino se strålende eksempler på.
Forskellen imellem de to punkter er, at hvis du står på en bar og på en eller anden måde giver andre et dårligt indtryk - så er det trods alt kun dem som er vidner til det, som eventuelt reagerer på det. Og det er også begrænset hvor langt "ringene" når, før de dør ud. Men på nettet, der kan f.eks. et enkelt uheldigt nedladende svar, rettet imod en enkelt bruger i en debattråd, læses af mange flere personer. Der kan henvises til det i andre sammenhænge, det kan findes via søgninger og værst af alt; det kan potentielt ligge tilgængeligt til længe efter du har sat træskoene og så kan dine børn og børnebørn ellers sidde og grimmes over det.

Jeg kender mange som blot siger "Skid hul i det - jeg opfører mig som jeg har lyst til!" til ovenstående og ikke mener det kan have nogen konsekvens. Men det er ikke tilfældet. Det er kun et spørgsmål om konsekvensen er så lille at den er ubetydelig, eller om den er så stor at den i den sidste ende betyder døden for din virksomhed.
F.eks. en lokal tømrer kan være super god og have nogle rigtig gode priser. Men hvis hans lærlinge kører råddent i firmabilerne, efter arbejdstid står i firmatøj og drikker øl ude foran den lokale og hver dag skal stå og være nedladende over for ekspedienten hos den lokale slagter - så vil jeg væde med at tømremesteren vil kunne se en direkte indvirkning på bundlinien - ihvertfald hvad angår opgaver i lokalområdet.
Men hvis det nu f.eks. i stedet er en virksomhed som primært er online-baseret, f.eks. en webshop, så er der ikke noget der heller lokalområde. Her kan det have betydeligt større konsekvenser for en webshop, hvis medarbejderne eller indehaveren ikke tænker over at de repræsenterer virksomheden hvor de end færdes på nettet - Og at det indtryk de efterlader vil blive liggende rigtig længe og potentielt læses af tusindvis af mennesker.

Uanset hvad, så vend ikke det blinde øje til for at du og dine medarbejdere efterlader et fingeraftryk på folks opfattelse af den virksomhed som I repræsenterer.

Til sidst vil jeg slutte af med en historie fra i fredags (d. 31/12) som er et strålende eksempel på ovenstående, men i en grad jeg ikke tidligere havde troet ville kunne have betydning. Det var også den oplevelse som triggede mig til at skrive dette blogindlæg om streetcredit som det første i min serie af "Ægte købmandsskab":

Her i Allerød har MediaMouse en postboks. Vi har den fordi mange af de forsendelser er nogen vi typisk skal bruge om morgenen, men pakkeposten i vores område først kommer rundt imellem kl. 13 og 15. Forsendelserne kan vi derimod hente i postboksen fra kl. 8:00. Så min faste rute om morgenen plejer at være at køre forbi posthuset på vej til arbejde. Her får jeg nogen gange en kort snak med hende som indimellem passer postboksen, ikke fordi jeg har nogen bagtanker omkring det, men bare fordi det nu engang ligger til min natur. Så hun ved også hvad vi går og laver i MediaMouse.

Torsdag får vi en hasteopgave, hvor en kunde er blevet svigtet af en anden leverandør. Deadline er mandag morgen hvor kunden vil afhente tingene.
MediaMouse havde lukket fredag pga. nytåret, men jeg regnede med at være der et par timer for rydde op i nogle småting. Så der ville jeg godt kunne køre opgaven for kunden. Problemet ligger blot i at vi ikke har nok af det materiale som skal bruges til opgaven. Så jeg bestiller det hjem og beder om at få sendt det med morgenekspress (levering imellem 7 og 9), så jeg var sikker på at det ville komme frem fredag morgen. Det skal lige siges at jeg ringede til Post Danmark og fik bekræftet at ekspresspakker også leveres om fredag, men direkte til adressen og ikke i boksen, da det leveres med JetPost.

Fredag morgen kl. 9 har jeg intet modtaget og ringer derfor til Post Danmark. "Pakken er under omdeling , men vent en time endnu da det er glat"er beskeden.
En time senere har jeg endnu ikke modtaget noget og ringer igen til Post Danmark. Der er noget rod i scanningen af pakken, da man kun kan se en scanning fra postcentralen. Så Nu ved man så ikke lige hvor pakken er. Et gæt fra postmedarbejderen er et den er fejlsorteret på københavns postcentral. Men vedkommende ringer til vores lokale postmester og spørger efter pakken - men ingen kender noget til den. "Måske er den under omdeling - Vent en time". Hvilket jeg gør - igen - Og så ringer jeg ellers for 3. gang til Post Danmark. Nu lyder beskeden at pakken er sendt som en morgenekspress, men morgenekspress leveres kun på hverdage. Og da fredag er nytårsaften, så tæller det som en lørdag og derfor skulle pakken være sendt som lørdagsekspress i stedet for. Så jeg vil først få pakken mandag morgen.

Halvfrustreret begynder jeg at pakke mine ting for at tage hjem igen. Men så sker det interessante; Ind af døren kommer hende som normalt passer postboksen og hun har min pakke med. Hun havde overhørt nogle af de andre på posthuset snakke om pakken som stod oppe på posthuset og at det var en morgenekspress, men det jo var "lørdag" og den derfor ikke var på omdeling og der nok alligevel heller ikke var nogen på arbejde. Hun havde så konstateret at siden vi havde ringet på den og den var sendt som ekspress, så var det nok fordi der var nogen på arbejde som savnede den. Så hun tog pakken og kørte selv ud til MediaMouse og afleverede den til mig.

Se, hvis jeg nu bare havde hentet diverse pakker i boksen og blot havde givet hende en søvning halvsur bemærkning om morgenen, så ville der nok være betydeligt mindre sandsynlighed for at vores kunde ville kunne hente tingene til den lovede tid mandag morgen.

Bottomline: Opfør dig ordentligt. Det kan altså godt betale sig - selv når du mindst venter det.....

/Jesper