Solen står stille og roligt op bag bjergene omkring Marbella
og jeg står og smiler lidt for det er simpelthen bare et fantastisk syn, en ny
dag lurer. Med tanken om ikke at ryge i ”underbukse syndromet” går jeg straks i
bad så jeg sikrer at jeg er klar inde ved min computer kl 09.00. Det er
sensommer 2009 og jeg har efterhånden været væk fra min fuldtids stilling som
direktør i Just-Eat.com i godt et år.
Jeg gik fra 12-14 timer om dagen fra 2000 til 2008 og så nu
til egentligt ikke at have et direkte ansvar, men i stedet investere i unge
driftige danske iværksættere, dem jeg kalder ”Rising stars”, dem med en god
ide, en plan og dem som selv har formået at få tingene online, men vigtigst –
dem der knistrer i øjnene – det er ”Rising stars” i min verden.
Efter at have arbejdet 3 timer med at følge op og hjælpe
mine investeringer tager jeg ned og får frokost hvorefter jeg kommer tilbage og
arbejder et par timer mere og det var så den arbejds dag ! – fra 14 timer til 5
timer om dagen… Det var fandme godt nok tiltrængt men efter et lille år kunne
jeg mærke at jeg var ladet op til endnu en runde – btw. Til dem som stadig har
begrebet ”underbukse syndromet” i hukommelsen kan jeg fortælle dig at det er
den successfulde iværksætter som har fået lidt på bankbogen og som nu står op
mellem kl. 10 og 12, klør sig i røven og sætter sig ind foran computeren – i
underbukser… pas nu på venner – bevæg jer aldrig ind i ”underbukse syndromet”
;)
Der er mange der spørger hvordan dælen jeg genererer mine
ideer og det skal jeg prøve at forklare her. Jeg føler selv at jeg har fået en
gave, well, til tider syntes min kæreste, familie og øvrig omgangskreds at det
er en ”pain in the ass” men det som konstant sker for mig er at jeg ser
optimeringer i alt. I alle de
tilfælde hvor jeg syntes tingene er besværlige spørger jeg mig selv (uden at
jeg egentligt vil det) hvordan det kan gøres bedre. Det sker mange gange om
dagen – i 90% af tilfældene er det bare en automatisk process jeg hygger mig
med men de sidste 10% bliver brugt effektivt – enten igennem mine investeringer
(Innovation) eller helt nye ideer som jeg så enten forsøger at give videre
eller som jeg beholder i ”skatte kammeret”.
Flashback 1:
I 2000 sad jeg i Oslo, var lige kommet derop og vidste ikke
hvor jeg skulle bestille min pizza for på mit køleskab hang der ingen lokale
”pizza pusher magasiner” (Menukort) – jeg gik på nettet og kunne heller ikke
finde noget – ”Verden skal da kunne bestille mad via nettet” var min konklusion
- er det ikke let ? ;) Jamen det
er jo opskriften venner – få dit eget ”system” til at forsøge at gøre verden
bare en lille smule nemmere eller bedre igennem tankevirksomhed i din hverdag -
er du i stand til det kan jeg garantere dig at 1 ud af 100 af dine forbedrings tanker
bliver til en ide med så meget kød på at den kan genere en action og om muligt
skabe et frø som kan blomstre, så er det bare op til dig om du ønsker at gribe
den.
Nå men tilbage til sensommeren 2009 – for at være ærlig var
jeg altså begyndt at små kede mig lidt, jeg havde haft de tiltrængte måneder
til ”lagring af batterierne”, jeg havde drukket den cafe latte jeg skulle, jeg
havde socialiseret i en overgrad af hvad jeg tidligere kunne formå, jeg havde
kørt igennem havnen i Puerto Banus´s flashlights, jeg havde prøvet at åbne en
flaske Cristal Champagne – i korte træk havde jeg snust til det man vel kan
kalde ”jet set liv” og ved i hvad….. 75% af det segment er ”living in the fast
lane” segmentet som jeg ikke helt er bygget til og kan konstatere at uanset den
formue jeg måtte kunne skrabe sammen vil jeg stadig bare være ”ham fra Vamdrup”
for jeg kan ikke få mig selv til at iværksætte det overforbrug, desuden er jeg
kun 35 år så der er altså meget mere i mig….. (det kan jo ændre sig hvem ved
men absolut ikke endnu).
Jeg satte mig ned og tænke på hvad jeg ville gå i gang med
fuld tid hvis jeg skulle iværksætte et nyt projekt og da slog det mig at jeg for
mange år siden havde haft nogle ubehagelige oplevelser tæt inde på livet som
jeg egentligt aldrig har glemt.
Flashback 2:
I 1994 startede jeg som afrydder da Crazy Daisy i Kolding
åbnede, dette skulle senere blive en af mine bedste beslutninger for ellers
havde jeg aldrig mødt Carsten Mikkelsen som i dag er en af mine absolut bedste
venner og ham der troede på min ide med Just-eat – Nå men jeg startede som
afrydder og kort tid efter scorede jeg vel nok Crazy Daisy´s lækreste pige (jeg
fatter egentligt i dag ikke hvordan faen det kunne lade sig gøre for jeg var
altså lidt af en nørd men det gjorde jeg altså (til dem som selv syntes de er
lidt af en nørd kan jeg anbefale at læse ”THE GAME” ;)). Heidi hed hun og vi
blev voldsomt glade for hinanden og flyttede kort tid efter sammen i en lejlighed
i Kolding.
På Crazy Daisy blev ens selvtillid og selværd boostet og man
blev uddannet med, syntes jeg, de rigtige holdninger i livet – Men man stod
også på en scene og alle mennesker som står på en scene bliver betragtet som
lidt mere interressant – ung snothvalp som jeg var, betød, at jeg ikke helt kunne styre det så jeg
var jo stakkels Heidi utro hvilket i sig selv er noget værre rod.
5 år efter vi
lærte hinanden at kendte stoppede hun vores forhold og jeg blev super ked af
det – faktisk havde jeg det så skidt at jeg syntes jeg skulle hjælpes, så jeg
tog Mostrup vejviseren for internettet var på det tidspunkt mere eller mindre
ikke eksisterende i kommerciel form. Jeg fandt nogle psykologer i Kolding –
ringede en af dem op fredag morgen og fik at vide at han nok godt kunne hjælpe
mig så jeg kunne komme på tirsdag – på tirsdag !!!! Ej hooold nu op altså, jeg
skal sgu da snakke med nogen NU…
Nå men jeg kommer ned til psykologen som var et hus med en
række psykologer tilknyttet og sidder så i venteværelset sammen med andre – Jeg
fandt da ud af at det ikke kun var mig som syntes jeg havde det svært for hold
da fast der var dømt tung og sort stemning. De 2 oplevelser, ikke at kunne
komme til at snakke med en psykolog når JEG havde brug for det og det at skulle
sidde i et venteværelse med andre syntes jeg var ret ubehageligt.
Back to 2009:
I november 2009 ringer jeg til min gode ven Per Meldgaard
som var ham der, sammen med en tredje ven, i en kælder så sort som kul i Kolding, startede det der idag
hedder Just-eat.com.
”Hvor er du” spørger jeg - ”Jeg er i Trier, Tyskland og røvkeder mig i en
tung amerikansk mobil koncern” svarer Per ”Ja det ved jeg sgu da godt men hvor
er du i dit liv ligenu, jeg ved hvad verden har brug for, de ved det bare ikke
selv endnu” siger jeg…. ”Fedt… hvad skal der ske ?” spørger Per.
… ”Per, vi skal connecte terapi og coaching verdenen med
forbrugere, online, så man i stedet for at have face 2 face sessioner kan gøre
det hele hjemme fra stuen eller på kontoret direkte fra computeren” Per venter
10 sekunder med at svare hvorefter han siger ”Jamen det er sgu da lavet er det
ikke ? ” - ”Nej det er ikke, jeg
har undersøgt det og jeg går i gang, er du med ?” spørger jeg …. December 2009,
altså en mdr. efter samtalen ankom Per Meldgaard i min garage med 2 tasker og
et draft til et sitemap - Just
freaking do it and mentaline.com is born !
Vi gik i gang med at samle IKEA kontor møbler og hente
kodere fra Lithauen og ligesom just-eat er det under samme devise ”hellere have
25% af en kæmpe success end 100% af en fiasko” så iløbet af de næste måneder
havde jeg samlet et team af både fuldtids partnere og partnere som hver er god
til deres og som hver har fået tildelt en del af kagen for herigennem at sikre
success så godt som man nu kan.
Her stod vi så med en hulens masse talenter, et site som
skal bygges op fra scratch, omkostninger og ingen indtægt, et salgsteam som
skal sælge et produkt ind som ingen kender til og som for øvrigt ikke eksiterer
i Europa endnu.
Vi stod også med en masse gå på mod og tro på at det her
kommer til at fungere – en lang sej kamp hvor min primære funktion er at tegne
selskabet i seed stage, opbygge organisationen med super seje og kompetente
medarbejdere, motivere hele flokken, processere alt indefra, finansiere seed
stage og skaffe venture kapital til de næste 3 år som formedentligt er fasen
inden selskabet når breakeven… om igen – forfra god damn… why do I do this… ;)
Jeg skal fortælle dig hvorfor jeg gør det – fordi jeg vil
dække et behov for tusinder af mennesker – måske på sigt millioner af mennesker
på denne klode, jeg vil være med til at gøre verden bare en smule nemmere og bedre
– for jeg ved, at hvis jeg gør det, så skal der i sidste ende nok komme noget
tilbage til mig – derfor – tænk altid på at DÆKKE BEHOV og GØRE VERDEN EN SMULE
BEDRE… tænk ALDRIG PÅ PROFIT.
August 2010 gik mentaline.com online i beta og september
full blown med Danmark og UK som de 2 første markeder Vi har nu omkring 300
prof. Indenfor terapi og coaching og de første pioner forbrugere har allerede
brugt vores tjeneste med success.
Det bliver en sej og lang kamp - jeg kan huske det fra de
første Just-eat år – når man bevæger sig ind i en industri som first mover er
det DIG der skal lære både B2B og B2C segmenterne at ændre en smule adfærd for
herigennem at optimere hverdagen. Det er DIG der må tage de kontroversielle
kampe med ”den gamle skole” og det er DIG som skal løfte det nye marked
økonomisk og så er det også DIG der tager risikoen – men ved du hvad – det er
det som for mig gør livet fantastisk, så må det bære eller briste, længere er
den jo rent faktisk ikke…
Vi lever i 2010 og E-Commerce verdenen har ændret sig en del
siden august 2001 da vi gik online med Just-eat. Dengang var den danske
internet ”scene” en relativ lille familie af undergrunds folk (Jeg personligt
brugte fonager drengenes chart.dk til at finde frem til hvem jeg kunne skabe
relation til) Vi hjalp hinanden efter ”barter deal” princippet – altså ”Hvis
jeg er med i dit nyhedsbrev er du med i mit”.
SEO, SEM og SMO eksisterede ikke så det var banner pakkerne
der skulle distribueres ud igennem undergrunden og igennem affilliate netværk
der virkede – og min holdning var helt klar: NEVER CPM ALWAYS CPA !!! Nu er
google kommet og internettet er super kommerciel men jeg forsøger stadig at
bevare undergrunds strategierne som en del af den samlede branding strategi og
det syntes jeg også du skal forsøge såfremt du er i den online verden.
Hjælp hinanden, opret grupper så i husker at flette
hinandens brand ind hvis i alligevel sender et nyhedsbrev ud, giv hinanden
eksponering af bannere, giv hinanden links, hjælp hinanden med budskabet på
alle sociale medier – kom ind i kampen – det er gratis for jer alle sammen….
Håber du fik en smule ud af at læse det her ? Well – det
finder jeg ud af nu, for jeg har en bøn til dig… Jeg ville være super
taknemmelig hvis du vil hjælpe mig med at sprede budskabet om mentaline.com i
dit netværk. – facebook, twitter,
linkedin, myspace eller alle de andre sociale netværk. Det ville være ligeså
fantastisk hvis du også ville sætte et link til mentaline.com ind på din blog,
i dit nyhedsbrev og på dit site og så syntes jeg du SELV skal gå ind og benytte
dig af mentaline.com ´s mange super fede coaches for at blive en bedre iværksætter –…
Det her er egentligt også en lille test for at se hvor meget undergrund der
stadig eksisterer i 2010 for jeg håber ikke at den holdning er død og borte..
GO OUT, ENJOY IT AND REMEMBER HOW YOU GOT HERE AND WHY, BE SPECIAL FOR THE REST OF YOUR LIFE GUYS, MAKE HISTORY….