Dæk behov og gør verden en smule bedre - så kommer gevinsten automatisk !!!

Solen står stille og roligt op bag bjergene omkring Marbella og jeg står og smiler lidt for det er simpelthen bare et fantastisk syn, en ny dag lurer. Med tanken om ikke at ryge i ”underbukse syndromet” går jeg straks i bad så jeg sikrer at jeg er klar inde ved min computer kl 09.00. Det er sensommer 2009 og jeg har efterhånden været væk fra min fuldtids stilling som direktør i Just-Eat.com i godt et år.

Jeg gik fra 12-14 timer om dagen fra 2000 til 2008 og så nu til egentligt ikke at have et direkte ansvar, men i stedet investere i unge driftige danske iværksættere, dem jeg kalder ”Rising stars”, dem med en god ide, en plan og dem som selv har formået at få tingene online, men vigtigst – dem der knistrer i øjnene – det er ”Rising stars” i min verden.

Efter at have arbejdet 3 timer med at følge op og hjælpe mine investeringer tager jeg ned og får frokost hvorefter jeg kommer tilbage og arbejder et par timer mere og det var så den arbejds dag ! – fra 14 timer til 5 timer om dagen… Det var fandme godt nok tiltrængt men efter et lille år kunne jeg mærke at jeg var ladet op til endnu en runde – btw. Til dem som stadig har begrebet ”underbukse syndromet” i hukommelsen kan jeg fortælle dig at det er den successfulde iværksætter som har fået lidt på bankbogen og som nu står op mellem kl. 10 og 12, klør sig i røven og sætter sig ind foran computeren – i underbukser… pas nu på venner – bevæg jer aldrig ind i ”underbukse syndromet” ;)

Der er mange der spørger hvordan dælen jeg genererer mine ideer og det skal jeg prøve at forklare her. Jeg føler selv at jeg har fået en gave, well, til tider syntes min kæreste, familie og øvrig omgangskreds at det er en ”pain in the ass” men det som konstant sker for mig er at jeg ser optimeringer i alt.  I alle de tilfælde hvor jeg syntes tingene er besværlige spørger jeg mig selv (uden at jeg egentligt vil det) hvordan det kan gøres bedre. Det sker mange gange om dagen – i 90% af tilfældene er det bare en automatisk process jeg hygger mig med men de sidste 10% bliver brugt effektivt – enten igennem mine investeringer (Innovation) eller helt nye ideer som jeg så enten forsøger at give videre eller som jeg beholder i ”skatte kammeret”.

Flashback 1:

I 2000 sad jeg i Oslo, var lige kommet derop og vidste ikke hvor jeg skulle bestille min pizza for på mit køleskab hang der ingen lokale ”pizza pusher magasiner” (Menukort) – jeg gik på nettet og kunne heller ikke finde noget – ”Verden skal da kunne bestille mad via nettet” var min konklusion -  er det ikke let ? ;) Jamen det er jo opskriften venner – få dit eget ”system” til at forsøge at gøre verden bare en lille smule nemmere eller bedre igennem tankevirksomhed i din hverdag - er du i stand til det kan jeg garantere dig at 1 ud af 100 af dine forbedrings tanker bliver til en ide med så meget kød på at den kan genere en action og om muligt skabe et frø som kan blomstre, så er det bare op til dig om du ønsker at gribe den.

Nå men tilbage til sensommeren 2009 – for at være ærlig var jeg altså begyndt at små kede mig lidt, jeg havde haft de tiltrængte måneder til ”lagring af batterierne”, jeg havde drukket den cafe latte jeg skulle, jeg havde socialiseret i en overgrad af hvad jeg tidligere kunne formå, jeg havde kørt igennem havnen i Puerto Banus´s flashlights, jeg havde prøvet at åbne en flaske Cristal Champagne – i korte træk havde jeg snust til det man vel kan kalde ”jet set liv” og ved i hvad….. 75% af det segment er ”living in the fast lane” segmentet som jeg ikke helt er bygget til og kan konstatere at uanset den formue jeg måtte kunne skrabe sammen vil jeg stadig bare være ”ham fra Vamdrup” for jeg kan ikke få mig selv til at iværksætte det overforbrug, desuden er jeg kun 35 år så der er altså meget mere i mig….. (det kan jo ændre sig hvem ved men absolut ikke endnu).

Jeg satte mig ned og tænke på hvad jeg ville gå i gang med fuld tid hvis jeg skulle iværksætte et nyt projekt og da slog det mig at jeg for mange år siden havde haft nogle ubehagelige oplevelser tæt inde på livet som jeg egentligt aldrig har glemt.

Flashback 2:

I 1994 startede jeg som afrydder da Crazy Daisy i Kolding åbnede, dette skulle senere blive en af mine bedste beslutninger for ellers havde jeg aldrig mødt Carsten Mikkelsen som i dag er en af mine absolut bedste venner og ham der troede på min ide med Just-eat – Nå men jeg startede som afrydder og kort tid efter scorede jeg vel nok Crazy Daisy´s lækreste pige (jeg fatter egentligt i dag ikke hvordan faen det kunne lade sig gøre for jeg var altså lidt af en nørd men det gjorde jeg altså (til dem som selv syntes de er lidt af en nørd kan jeg anbefale at læse ”THE GAME” ;)). Heidi hed hun og vi blev voldsomt glade for hinanden og flyttede kort tid efter sammen i en lejlighed i Kolding.

På Crazy Daisy blev ens selvtillid og selværd boostet og man blev uddannet med, syntes jeg, de rigtige holdninger i livet – Men man stod også på en scene og alle mennesker som står på en scene bliver betragtet som lidt mere interressant – ung snothvalp som jeg var, betød,  at jeg ikke helt kunne styre det så jeg var jo stakkels Heidi utro hvilket i sig selv er noget værre rod.

 5 år efter vi lærte hinanden at kendte stoppede hun vores forhold og jeg blev super ked af det – faktisk havde jeg det så skidt at jeg syntes jeg skulle hjælpes, så jeg tog Mostrup vejviseren for internettet var på det tidspunkt mere eller mindre ikke eksisterende i kommerciel form. Jeg fandt nogle psykologer i Kolding – ringede en af dem op fredag morgen og fik at vide at han nok godt kunne hjælpe mig så jeg kunne komme på tirsdag – på tirsdag !!!! Ej hooold nu op altså, jeg skal sgu da snakke med nogen NU…  

Nå men jeg kommer ned til psykologen som var et hus med en række psykologer tilknyttet og sidder så i venteværelset sammen med andre – Jeg fandt da ud af at det ikke kun var mig som syntes jeg havde det svært for hold da fast der var dømt tung og sort stemning. De 2 oplevelser, ikke at kunne komme til at snakke med en psykolog når JEG havde brug for det og det at skulle sidde i et venteværelse med andre syntes jeg var ret ubehageligt.

Back to 2009:

I november 2009 ringer jeg til min gode ven Per Meldgaard som var ham der, sammen med en tredje ven,  i en kælder så sort som kul i Kolding, startede det der idag hedder Just-eat.com.

”Hvor er du”  spørger jeg - ”Jeg er i Trier, Tyskland og røvkeder mig i en tung amerikansk mobil koncern” svarer Per ”Ja det ved jeg sgu da godt men hvor er du i dit liv ligenu, jeg ved hvad verden har brug for, de ved det bare ikke selv endnu” siger jeg…. ”Fedt… hvad skal der ske ?”  spørger Per.

… ”Per, vi skal connecte terapi og coaching verdenen med forbrugere, online, så man i stedet for at have face 2 face sessioner kan gøre det hele hjemme fra stuen eller på kontoret direkte fra computeren” Per venter 10 sekunder med at svare hvorefter han siger ”Jamen det er sgu da lavet er det ikke ? ”  - ”Nej det er ikke, jeg har undersøgt det og jeg går i gang, er du med ?” spørger jeg …. December 2009, altså en mdr. efter samtalen ankom Per Meldgaard i min garage med 2 tasker og et draft til et sitemap  - Just freaking do it and mentaline.com is born !

Vi gik i gang med at samle IKEA kontor møbler og hente kodere fra Lithauen og ligesom just-eat er det under samme devise ”hellere have 25% af en kæmpe success end 100% af en fiasko” så iløbet af de næste måneder havde jeg samlet et team af både fuldtids partnere og partnere som hver er god til deres og som hver har fået tildelt en del af kagen for herigennem at sikre success så godt som man nu kan.

Her stod vi så med en hulens masse talenter, et site som skal bygges op fra scratch, omkostninger og ingen indtægt, et salgsteam som skal sælge et produkt ind som ingen kender til og som for øvrigt ikke eksiterer i Europa endnu.

Vi stod også med en masse gå på mod og tro på at det her kommer til at fungere – en lang sej kamp hvor min primære funktion er at tegne selskabet i seed stage, opbygge organisationen med super seje og kompetente medarbejdere, motivere hele flokken, processere alt indefra, finansiere seed stage og skaffe venture kapital til de næste 3 år som formedentligt er fasen inden selskabet når breakeven… om igen – forfra god damn… why do I do this… ;)

Jeg skal fortælle dig hvorfor jeg gør det – fordi jeg vil dække et behov for tusinder af mennesker – måske på sigt millioner af mennesker på denne klode, jeg vil være med til at gøre verden bare en smule nemmere og bedre – for jeg ved, at hvis jeg gør det, så skal der i sidste ende nok komme noget tilbage til mig – derfor – tænk altid på at DÆKKE BEHOV og GØRE VERDEN EN SMULE BEDRE… tænk ALDRIG PÅ PROFIT.

August 2010 gik mentaline.com online i beta og september full blown med Danmark og UK som de 2 første markeder Vi har nu omkring 300 prof. Indenfor terapi og coaching og de første pioner forbrugere har allerede brugt vores tjeneste med success.

Det bliver en sej og lang kamp - jeg kan huske det fra de første Just-eat år – når man bevæger sig ind i en industri som first mover er det DIG der skal lære både B2B og B2C segmenterne at ændre en smule adfærd for herigennem at optimere hverdagen. Det er DIG der må tage de kontroversielle kampe med ”den gamle skole” og det er DIG som skal løfte det nye marked økonomisk og så er det også DIG der tager risikoen – men ved du hvad – det er det som for mig gør livet fantastisk, så må det bære eller briste, længere er den jo rent faktisk ikke…

Vi lever i 2010 og E-Commerce verdenen har ændret sig en del siden august 2001 da vi gik online med Just-eat. Dengang var den danske internet ”scene” en relativ lille familie af undergrunds folk (Jeg personligt brugte fonager drengenes chart.dk til at finde frem til hvem jeg kunne skabe relation til) Vi hjalp hinanden efter ”barter deal” princippet – altså ”Hvis jeg er med i dit nyhedsbrev er du med i mit”.

SEO, SEM og SMO eksisterede ikke så det var banner pakkerne der skulle distribueres ud igennem undergrunden og igennem affilliate netværk der virkede – og min holdning var helt klar: NEVER CPM ALWAYS CPA !!! Nu er google kommet og internettet er super kommerciel men jeg forsøger stadig at bevare undergrunds strategierne som en del af den samlede branding strategi og det syntes jeg også du skal forsøge såfremt du er i den online verden.

Hjælp hinanden, opret grupper så i husker at flette hinandens brand ind hvis i alligevel sender et nyhedsbrev ud, giv hinanden eksponering af bannere, giv hinanden links, hjælp hinanden med budskabet på alle sociale medier – kom ind i kampen – det er gratis for jer alle sammen….

Håber du fik en smule ud af at læse det her ? Well – det finder jeg ud af nu, for jeg har en bøn til dig… Jeg ville være super taknemmelig hvis du vil hjælpe mig med at sprede budskabet om mentaline.com i dit netværk.  – facebook, twitter, linkedin, myspace eller alle de andre sociale netværk. Det ville være ligeså fantastisk hvis du også ville sætte et link til mentaline.com ind på din blog, i dit nyhedsbrev og på dit site og så syntes jeg du SELV skal gå ind og benytte dig af mentaline.com ´s mange super fede coaches for at blive en bedre iværksætter –… Det her er egentligt også en lille test for at se hvor meget undergrund der stadig eksisterer i 2010 for jeg håber ikke at den holdning er død og borte..

GO OUT, ENJOY IT AND REMEMBER HOW YOU GOT HERE AND WHY, BE SPECIAL FOR THE REST OF YOUR LIFE GUYS, MAKE HISTORY….