Jannik Olander fra Nialaya

How to make it in America

2011-11-17T10:00:00Z

Hej venner,

Jeg blev for nylig interviewet af Finansbureauets Nyhedsmagasin om bl.a. mine 10 bud på hvad der skal til for at faa success i USA. Dem syntes jeg ogsa lige jeg ville dele med jer. De fleste tror jeg man kan bruge alle andre steder. Jeg haaber det kan give jer noget inspiration. I kan evt. laese hele bladet online og se lidt fotos her: FinansBureauets Nyhedsmagasin Efterår 2011

1: Set Your Goal

Det forste man skal goere naar man vil "make it" i USA, er at saette sine maal og saa taenke over hvor langt man vil gaa for at naa dem.

Jeg flyttede fra trygge DK, hvor jeg ellers havde det godt og hyggede mig, men jeg syntes ogsaa det hele var saa kedeligt og smaat og forudsigeligt. Alt var lidt planlagt paa forhaand, og jeg savnede flere inspirerende, kreative og anderledes mennesker og flere spaendende oplevelser, og saa var jeg doedtraet af "small town"-mentaliteten, janteloven, vejret, plus jeg havde en droem om at proeve at bo I Californien en dag og vaere ivaerksatter paa amerikansk.

Jeg vidste med mig selv at jeg var var parat til at ofre "whatever it takes"... kaereste, tryghed, materielle ting og den eksisterende livvstil hvis det skulle blive noedvendigt. Venner og familien har man jo stadig, og det er det vigtigste. De fleste andre ting blev ofret i min kamp.

Jeg startede et magasin (uden nogensinde at have proevet det foer. Jeg havde faaet en god ide fra et par af mne venner i KBH som udgav blade (med stor success), og det syntes jeg saa spaendende ud. Jeg fik masser af hjaelp fra mine danske venner med ideer, artikler og support, men det var slet ikke mig. Det kostede mig hele min startkapital som jeg havde sparet sammen, og jeg var naermest nede paa 0,- kr. da jeg skulle starte forfra.

At have 0,- kr. i USA er ikke helt det samme som som derhjemme. Med over 30 mio. arbejdsloese er der haard konkurrence, og det er ikke sjovt at bo I USA hvis man ikke har penge. Her staar man virkelig og kigger ned i afgrunden...

Jeg satte ALT paa Nialaya og gik "ALL IN". Jeg arbejder ikke med ikke med en plan B men kun efter min plan A. Alt andet bli'r undskyldninger og forklaringer paa hvorfor tingene ikke lykkedes.

Det lykkedes!!!

"Det hjælper ikke at hænge med hovedet, når man står i lort til halsen" - Ukendt

2: Glem ALT om det der irriterende ord "Jantelov" som forfoelger os danskere, naar du lander i USA

Man kan lige saa godt droppe at forklare amerikanere om den. De forstaar den simpelthen ikke, og de er ogsaa ligeglade.

Hvis man skal saette rigtigt fra og kunne konkurrere i det benhaarde marked som det amerikanske, skal man virkelig tro paa sig selv. Man skal ikke vaere bange for at vise omverdenen at man tror paa sig selv og man braender for det man laver. Det er sjaeldent folk siger “Naaaah, han tror rigtigt han er noget" eller: "Ej, hvor selvhoejtideligt sagt" eller noget som helst. Det er jo oftest folk som ikke selv har den success de ville oenske, der siger den slags, eller folk som i bund og grund er utilfredse med deres eget liv eller fordi de er frusterede og ikke kan faa hul paa deres egen success.

I USA er der millioner af smaa ivaerksaettere, og kulturen er helt anderledes. Man stoetter og roser hinanden ret meget (naermest skamroser). Det skal man lige vaenne sig til. Jeg var i forvejen ikke saerligt ramt af jantelov og har igennem aarene (ogsaa i DK) tvunget mig til ikke at vaere paa den maade. Det tog mig lige lidt tid at "afklimatisere" 100 % og helt glemme janteloven og faa den ud af systemet. I dag har jeg intet problem med at folk (skam)roser. Jeg goer det selv saa meget som muligt. Det er fedt, og det er fedt at kunne loefte andre og hinanden, det er jo tit det man har brug for naar man knokler haardt.

3: Network - men opad

Uanset hvor i verden du er, eller hvad du laver, saa er der en ting som altid er vigtigt. Dit netvaerk. Det gaelder i den grad i USA. Der er saa mange om buddet og saa mange talentfulde mennesker som man skal konkurrere mod & med hver dag. Derfor gaelder det om at have de rigtige kontakter som kan hjaelpe dig til at til at faa success. Moed mennesker som du synes er spaendende eller dygtige, eller som er i dit felt eller som er der hvor du gerne VIL vaere en dag. Laer dem at kende paa lidt mere end bare den overfladiske maade.

Forsoeg at finde et eller andet I har til faelles, og gaa efter det. Byg paa forholdet, og naar tilliden er der, kan man spoerge om hjaelp eller hvad det maette vaere. Det er vigtigt at have noget at give igen og noget at byde ind med. Det kunne eksempelvis vaere sit eget gode netvaerk som man langsomt opbygger og langsomt goer mere solidt.

Du netvaerker jo ikke udspekuleret eller med en skjult dagsorden. Du netvaerker fordi du gerne vil moede en masse spaendende, inspirerende mennesker som kan berige dig med viden og input og sjove oplevelser. Folk som kan give dig noget, og hvor du kan give dem noget, og som man baade laerer af og kan have det sjovt med. Det hedder “social skills” og er noget vi alle har i større eller mindre grad. Og i hvert fald noget man kan arbejde paa at blive bedre til hvis man ikke har dem.

Det som er fedt i USA i forhold til eksempelvis DK, er at folk her gerne deler UD af deres netvaerk. Man bytter kontakter og “trader” simpelthen numre og personer som kan vaere behjaelpelige og vigtige for hinanden. Det foregaar i et tempo og paa en maade som er helt anderledes end i DK, hvor folk desvaerre "passer paa deres kontakter" og holder dem taet til kroppen som noget yderst vaerdifuldt. Som om det kunne skade at give dem fra sig?? Det er helt forkert som jeg ser det. Det kommer jo netop igen. Hvis man altsaa selv har noglevigtige kontakter at “bytte” med.

Man kan selvfoelgelig ikke bare give telefonnumre paa kryds og tvaers. Man skal stole lidt paa den man sender videre og dem man connecter, og man skal saa selv doemme om de to er et match eller om de to personer man saetter sammen, ogsaa kan bruge hinanden til noget og har noget at tilbyde.

Jeg havde I forvejen et stort netvaerk i hele EU, som jeg har bygget op gennem aarene gennem rejser, venner og mine tidligere selskaber. Uden dem var jeg ikke kommet saa langt med Nialaya. Jeg forsoeger altid at hjaelpe andre, og der var masser der skyldte mig smaa tjenester rundt omkring. Saa jeg fik og faar stadig masser af hjaelp til at blive sat sammen med kunder, distributoerer etc. etc. som jeg i dag kan bruge til at bygge Nialaya.

I USA skal man ogsaa lige huske "filter". Der er masser af hustlere som gerne ville kunne en masse, og som selv tror paa det, men som alle andre steder i verden er der flest som snakker, men faa som rykker. Dem spotter man hurtigt. Jo mere succes - jo flere vil gerne netvaerke med dig - og igennem dig, og saa kan man pludselig rykke hurtigt og effektivt. Man kan ikke holde alle forhold ved lige eller alle mennesker lige taette, saa man kan evt. "tynde" lidt ud i de mindre vigtige personer i baglandet. (Det er trods alt begraenset hvor mange mennesker der kan vaere ombord paa en speedbaad, ikk'? :-))

4: Tro paa dig selv

Uanset hvad der maette komme. Uanset hvad der er af modgang, og selv naar det hele ser vaerst ud, saa skal man holde den koerende og blive ved med at fighte. Jeg har selv vaeret igennem de vildeste ting. OP- og nedture. Vaeret helt nede og oppe igen. Ogsaa efter at jeg flyttede til USA.

Folk der anklagede mig for at kopiere dem paa en speciel metode at knytte armbaand paa (selvom den er 2000 aar gammel), venner som brokkede sig over dit og dat. Folk der svinede mig til, andre som simpelthen syntes jeg bare "er/var for meget".

Retssager baseret paa luft, bluff og personlige issues og alt muligt fnidder. Hele retssagen var en joke i mine oejne. Det svarer til at baade Wrangler og Levi's laver jeans, Ralph Lauren og Lacoste laver poloshirts, Siemens & Vestas vindmoeller, Rolex og Cartier laver ure etc. etc. etc. - det er saadan det skal vaere. Der skal vaere noget for de forskellige forbrugere, og man kan ikke bare pludselig bestemme at “man” ejer et design der har vaeret kendt I mere end 2000 aar. Jeg slog haardt tilbage, og jeg troede paa mig selv, min sag og mine rettigheder hele vejen. Og det endte med at komme mig meget til gode.

Jeg vil altid fighte for mine rettigheder, uanset hvad eller hvor mange der er imod mig. Det sjove er: 99 % kom fra min hjemby KBH. Det er baade baade sjovt, ironisk, pinligt og patetisk paa samme tid... Det har vaeret underholdende at vaere "tilskuer" til, men jeg har altid haft en klar holdning til den slags: "Man skal skaere ukrudtet op ved roden". Drop det, fokus paa business, videre i livet. Det er svaert at give den fuld gas med forretningen, vaekste kraftigt og fokusere paa sin lille ivaerksaettervirsomhed hvis man tillader sig selv at fnidre for meget rundt med andre folks problemer og issues.

Det er jo som regel fordi folk keder sig, ikke rigtigt har noget spaendende i deres eget liv eller bare fordi de selv (bevidst eller ubevidst) droemmer om at leve det liv du toer leve. Fokuser paa det vigtige i livet, og lad toesedrengene tude mens du rykker igennem med din business.

5: NO fear

Vaer frygtloes, og turd tage chancer. Overvej hele tiden hvad dit naeste traek skal vaere. Taenk dig grundigt om, og tag saa skridtet - og tag det all the way.

Hvilket land skal man nu vaekste i, hvilken retning skal man nu tage sin virksomhed, hvilken person skal man ansaette, hvilken investering skal man nu satse paa, hvilket design - skal man aabne butik etc. etc. Der er masser af ting man som ivaerksaetter hele tiden skal tage stilling til. Og selvom det loeber en koldt ned ad ryggen, saa skal man turde at tage stilling til de store ting og tage skridtet og satse hele tiden. Hvis man ikke satser, naar man jo aldrig nogen steder. Naar foerst man hele tiden i alt hvad man laver, lever ud fra et "NO Fear"-princip, er der jo ikke noget som kan ramme en. "Hvad er det vaerste der kan gaa galt?" kan man altid sporge sig selv. Og hvor galt kan det egentligt gaa? Og hvis det gaar galt, saa er det da bare op paa hesten igen...

6: Be Yourself, everybody else is already taken

Vaer dig selv hele vejen. Staa ved dine principper (som godt kan aendre sig gennem livet - gudskelov). Hav integritet. Over for dig selv og over for andre. Husk at kunne sige NEJ, og staa ved dine meninger uanset hvor tosset de maette lyde nogle gange.

Hvis du ejer din egen forretning, vil du altid moede folk som har en mening om den eller hvad du kan goere bedre, eller hvad de kan goere for dig etc. etc. Det er fint, men vaer aerlig over for dig selv, og vaer aerlig over for andre uanset hvad. Det er o.k. at vaere anderledes - det betyder jo netop at du toer skille dig ud, og at folk bedre kan huske dig. Hvem gider ligne alle de andre anyway.

7: Hold Fokus

I USA tager "entertainment" en lidt anden drejning. I en millionby som LA hvor der er fester og events hver aften ugens 7 dage; der er hele tiden en ny klub der aabner, eller en butik som fejrer deres nye kollektion, eller en helt ukendt person som holder foedselsdag som du nu er inviteret til gennem en eller anden ligegyldig promoter etc. etc. etc.

Jeg har set alt for mange eksempler paa folk som flytter til US for at "make it", men som ikke rigtig kommer nogen steder med det de ville, eller med at realisere deres droemme. De gaar i byen og vaelter rundt til alle mulige overfladiske fester med folk som de alligevel ikke kan bruge til noget. Der gar saa meget talent tabt paa den maade. Og der er LA det bedste eksempel paa at talent kun er en lille del. Du skal have gaapaamod, vaere parat til knokle og droppe alle mulige arangementer som ikke betyder noget for dig eller for det du vil opnaa.

Overvej noeje hvem der er vigtigt at moede, hvem du vil bruge din tid paa, hvor du gerne vil hen med dit liv, og hvad der skal til. Drop invitationerne fra alle promoterne som vil have dig i byen 24/7 etc. etc. Men hold fokus, og tag de gode events hvor du maaske kan saelge dit produkt eller moede nogen som ved hvordan. Din TID er vigtig!!

Hvad der skal til for at du kan komme frem eller videre i din karriere... Hold alt drama vaek, hold al stoej ude, og tag en pause fra natteliv, ligegyldige arrangementer, og hold saa 120 % fokus paa din forretning. Hvis du har et vigtigt moede eller du ikke er faerdig med det skulle naa, saa bli'r man paa kontoret eller hjemme og laver det faerdigt. Husk: business first.

"If you chase two rabbits, both will escape" - Unknown

8: Work Hard

“When work, commitment, and pleasure all become one, and you reach that deep well where passion lives, nothing is impossible.”

Som i punkt 1: Work hard, and be ready to do whatever it takes. Der skal slides og knokles igennem og slides igen og knokles igen… Men hvis man virkelig elsker det man laver, saa foeles det jo aldrig som arbejde. Derfor er det vigtigt at man virkelig braender for det man laver. Man ender jo med at bruge det meste af sit voksenliv paa sit arbejde som selvstaendig, saa uanset hvad det maette vaere man kaster sig ud i, saa skal den have ALT hvad man kan give.

Det kan betyde at du KUN skal arbejde i maaske 12 eller 24 maaneder straight inden du kan tage en fridag eller slappe lidt af … men so what? Hvis det er hvad der kraeves for at man naar sine maal, og hvis man har det supersjovt samtidigt, saa er det svaert at goere op i arbejde.

For mig har de sidste 2 aar betydet at jeg altid er paa arbejde. Naar andre sover, spiser, gaar i byen, til frisoren, spiller X-box, klipper haek eller holder ferie, eller hvad de nu goer, saa arbejder jeg. Det er forskellen paa at "make it" og paa at proeve at "make it".

9: TEAM work

Førsteklassesmennesker ansætter førsteklassesmennesker. Andenklassesmennesker ansætter tredjeklassesmennesker

Saet et TEAM sammen af dygtige, dedikerede medarbejdere som du kan stole paa. Man kan ikke goere det alene. Det handler om at uddelegere og turde at afgive ansvar og dele ansvarsomraaderne op saa alle ved hvad de skal lave, saa der hele tiden arbejdes mens man har tid til selv at taenke de "store tanker" og tage de store beslutninger.

Jeg har det bedste team af dygtige medarbejdere. Jeg elsker at vaere i firmaet med alle de forskellige personligheder og talenter. Alle er dygtige til noget, og det er netop min opgave at hjaelpe dem med med at udnytte deres fulde potentiale inden for de rammer der er sat. Jeg var aldrig kommet saa langt hvis jeg ikke havde ansat de rigtige mennesker. Det handler meget om at kende sine egne svagheder, og dem har jeg en del af. Saa de ting som jeg slet ikke gider rode med, eller som jeg ved jeg er svag til, dem ansaetter jeg folk til.

Jeg ansaetter og arbejder med folk jeg kan "maerke" har geisten og engagementet som jeg selv. Ikke kun mine taette ansatte, men ogsaa mine distributoerer rundt om i hele verden. Vi har ca. 20 distributoerer som jeg har en god foelelse med og omkring, og som jeg ogsaa godt kan li' som mennesker og holder af at bruge tid med. Jeg skal kunne arbejde med dem og skal kunne foele deres engagement, og de skal kunne "foele" mig og mit brand.

Jeg har eksempelvis tidligere vaeret taet paa at starte et land op med en pige i London som jeg meget hurtigt fandt ud af slet ikke passede til mit temperament. Hendes ambitioner var alt, alt for lave. Hun laver i dag sine egne smykker (som er rigtig fine), men i sit eget tempo, i sin verden og med sine ambitioner som passer til hende og hendes venindes temperament. Jeg vil hellere droppe et samarbejde meget hurtigt end at skulle starte noget op med nogen som jeg ved ville blive frustrerede over min meget direkte facon, store forventninger til mig selv og min omverden. Jeg respekterer jo selvfoelgelig folk som rykker i snegletempo og vil hygge sig med at knytte armbaand med deres veninder, men saa skal de bare ikke arbejde med mig :-)

10: Dream BIG (or go home)

I USA koerer der lige nu et tv-show som filmes i NY, der hedder: "How to make it in America" med undertitlen "Dream big, or go home". Det handler om 2 unge fyre som kaemper for at launche deres toejfirma, og hvad de kommer ud for hver dag af udfordringer som ivaerksaettere i NY. Ganske underholdende, men det er nu en helt anden sag. Min pointe er at det netop er hvad USA tilbyder: ALT er muligt, og intet er umuligt. Der er ikke noget loft for dine droemme. Ikke nogen der rakker ned eller siger "slap nu lidt af"... Amerikanerne ELSKER fightere og folk der braender for noget. Og de elsker specielt dem som det lykkedes for. Her er alt muligt, og det er den foelelse jeg har haft siden jeg flyttede.

Jeg er heldig med det jeg laver. Ud over at skulle holde fokus og tage stilling til alle de samme ting som saa mange ivaerksaettere skal hver dag, ja, saa laver jeg noget som passer perfekt til mig og til min personlighed. Jeg er meget udadvendt og har nemt ved at moede mennesker. Jeg SKAL til visse events for at moede mine VIP-kunder; skal ud at connecte og vise "ansigt" og promote Nialaya-smykkerne. Jeg skal rejse til baade EU et par gange eller tre om aaret og to gange til Asien og rejse en masse rundt i USA.

At vaere i St. Tropez, London, Paris, Bankgkok, Hongkong, N.Y og Miami flere gange om aaret er jo ikke det vaerste:-) Men naar jeg er fremme paa destinationerne, saa arbejder jeg ogsaa igennem, men jeg forstaar at mikse det med de ting jeg elsker og er god til. Det er lange dage, mange lufthavne, mange flysaeder og mange miles, og hele tiden med work, work, work for oeje...

Det lyder haardt, og det er det ogsaa, men det er ogsaa det fedeste og sjoveste jeg nogenisnde har gjort. Jeg har moedt saa mange fantastiske, inspirerende, sjove, skoere, kraetive og spaendende mennesker som jeg aldrig troede jeg ville moede, for 2 aar siden da jeg sad og knyttede armband alene I min garage I Hollywood Hills.

Og selvom det har vaeret en rejse med ekstremt slid og evige arbejdsuger paa 100 timer, saa er det ogsaa en droem der gaar i opfyldelse, og netop det som jeg kom til USA for. Det er den bedste foelelse og den storste tilfredsstillelse man kan give sig selv. Jeg er slet ikke faerdig. Jeg har store ambitioner med Nialaya, og vi er foerst lige startet. Om 3 uger aabner en fed smykkebutik i LA paa den verdenskendte shoppinggade Melrose Avenue. Jeg ta'r Nialaya til naeste niveau, og det kommer til at saette nye standarder for vores (og andres) brand og butikker. Jeg er baade glad og stolt over at kunne abnne vores foerste flagship store paa firmaets 2 aars foedselsdag. Next stop NY, saa Hong Kong, saa Paris osv. :-)

Det spaendende er at hvis jeg kan goere det, saa kan alle andre ogsaa. Det er sikkert forskelligt fra person til person hvad der skal til for at “make it”. Men her er i hvert fald 10 gode raad til hvad der har virket for mig.

"The sky is not the limit, it is just the view"

KONKURRENCE ER SUNDT

2011-06-13T19:21:00Z

Kaere venner,

Allerfoerst skal jeg beklage at der er gaaet en evighed siden jeg sidst har blogget…Men bedre sent en aldrig. J

I am back !!!

Det har skyldest en masse ting men allermest fordi jeg har haft sindsygt travlt med en masse spaendende udfordringer.!!!

Paa PRIVAT fronten:

moedte jeg min nuvaerende smukke og fantastiske kaereste, i Oktober sidste aar da jeg var paa en forretnings rejse i Danmark. Det slog gnister uden at jeg vil komme med nogen detaljer J, men det var lidt omstaendigt da jeg jo alleredde havde en kaereste I L.A…

Jeg kunne ikke rigtigt faa hende ud af hovedet saa da mit “L.A forhold” stoppede i starten af December skyndte jeg mig at ringe til nuvarende kaereste og invitere hende paa date. Det var jo lidt specielt da hun boede I Kobenhavn, og jeg i L.A.

Saa jeg foreslog at vi tog til Bali – sammen over Nytaar I 14 dage. Det var jo lidt risikofyldt da vi skulle vaere sammen saa laenge naar vi slet ikke kendte hinanden, meeen jeg vidste godt lidt om hende og havde altid haft et godt oeje til hende – og vi havde haft et “sammenstoed” et par aar tidligere, men det var der ingen der vidste og vi var dengang begge I meget dramatiske og negative forhold, saa jeg taenkte at den chance ville jeg ikke misse EN gang til….

Som sagt saa gjort og vi modtes d. 27. December I Bangkok og floj dagen efter til Bali hvor vi havde 2 magiske uger sammen…Og for at goere en lang historie kort, saa flytter hun nu til L.A om 10 dages tid…og saa ellers lidt frem og tilbage mellem DK & US - da hun er DJ & model og kan arbejde begge steder…Det bli’r spaendende og jeg glaeder mig meget….

BACK TO BUSINESS

Vi havde et kanon efteraar i NIALAYA. Det var paa mange maader spaendende. Vi naaede endda ogsaa at blive sagsogt, af et Dansk firma, men I USAJ… Det ta’r vi i stiv arm…Den slags sker desvaerre I forretningsverdenen. Hvis man ikke kan blive enige over en kop kaffe saa maa man tage den i retten nogle gange el. Ihvertfald have advokaternes hjaelp. Det kunne vi ikke og saa maa den jo rettens vej. Doed irriterede og helt unodvendigt baade for mig og den anden part. Jeg er af den opfattelse at der KUN er tabere i den slags sager. Specielt naar det er kreative entrepenoerer som stoeder sammen. Saa tvinges man pludseligt til at bruge sin positive tid og kreative evner paa noget saa dodsygt som advokater…for slet ikke at tale om pengene som den slags koster…

Men som ivaerksaetter kan man komme ud for mange ting og mit raad er stole paa retssystemet og tage det roligt. Sagt paa en anden made. Slaa koldt vand I blodet og bare koere “ Business as usual”…

PRESS & MEDIA:

Da jeg saa kom hjem fra min spirituelle nytaars tur til Bali J, saa var det jo pludseligt starten af Januar….

Og her maerkede jeg for forste gang at vi hos NIALAYA havde faaet foden rigtigt inde i den Amerikanske showbiz…Vi var pludseligt ALLEVEGNE…Indenfor de foerste 2-3 uger var vi I 8-10 musik video’r med mega stjerner der optraadte med vores smykker paa. Vi var overalt I pressen og lige pludseligt det hotteste maerke i Hollywood og saa derfor selvfogeligt ogsaa masser af andre steder…Hollywood smitter AF pa hele verden uanset hvad man syntes eller siger…Det er en meget kraftig PR maskine som alle kaemper om…

Jeg syntes bare det dejligt at se at noget af alt det haarde arbejde endeligt virkeligt betalte tilbage. Jeg havde jo KNOKLET selv med at faa skubbet sne bolden igang og vaeret ude dag OG nat med de her kendte mennesker. Det kan vare sjovt og helt skoert, men ogsaa tit haardt og lidt anstrengende…MEN: Idag er vi I den heldige situation at mange af stylisterne eller stjernerne selv ringer. De vil moedes og de vil koebe smykker. Det er en helt kanon PR og meget heldig situation at vaere I for et lille smykkefirma med begraensede PR budgetter som os.

Jeg startede jo slet ikke NIALAYA Jewelry med den ide at det skulle paa kendte mennesker. Og havde aldrig dromt og SAA Mange og saa store stjerner og paa saa kort tid. Det er der ALDRIG et andet smykke firma der har ghjort saa ejg er stolt over de tog er glad for de vilde oplevelse og forbinelser det har givet mig. Men I sin tid ville jeg bare gerne lave et fedt smykke firma som folk kunne betale sig fra, men hvor de stadigt fik noget fedt design og laekkert kvalitet for pengene. Det vi laver hedder “Affordable Luxury” og det henvender sig til alle som har god smag og kvalitets sans…

Det er det fedeste product at arbejde med og en sjov ny branche for mig.

KONKURRENCE ER SUNDT:

Der er ogsaa andre maerker som laver det samme, men det tuder vi ikke over. Vi ser blot indad, holder FOKUS og soerger hele tiden for at blive bedre, vaekste organisk ogvaere ligeglade med hvad andre siger, taenker el. Tror.. Det vi laver kan man ikke tage patent paa. Vi bli’r baade anklaget for at kopierer (endaa sagsoegtJ) og bli’r selv kopieret. Begge ting er jeg helt ligeglad med. Det gaelder om at vaere den bedste. Dem som er utilfredse kunne jo bare selv goere det istedetfor at sidde og tude. Saadan ER business. baade som ivaerksaetter men ogsaa videre i livet.

Det handler meget om fokus. Sorge for at skaere alt “larmen” og alle tosserne fra. Og saa bare give sit MAX…

NIALAYA har sin helt egen stil, og vi har formaaet at skabe et kendt smykke brand verden over paa kun 18 maander. Det ville jeg slet ikke have kunnet staa I spidsen for hvis jeg havde skulle stoppe op og hoere paa alle de folk som tuder og brokker sig el. El. Hvis jeg skulle bekymre mig om andres uintelligente negative meninger. Paa det punkt er jeg IS -KOLD. Man kan ikke goere alle tilfredse og det har egentligt heller aldrig vaeret min mening. Jeg passer mit eget, laver det jeg syntes er sjovt. Jeg er jo flyttet til USA for at proeve mig selv af og se om jeg kunne faa noget op at staa her.

Jeg elsker konkurrence men det skal vaere fair. Man skal huske at vaere TRO mod sig selv og sine vaerdier og ikke saelge ud. Bare fordi andre koerer en lav stil, saa vil jeg aldrig saelge ud og benytte mig af “under baelte stedet metoder”. Taenk hvis et firma skrev til et konkurrerentens kunder med usande rygter, el. Kontaktede medierne med usande historier etc. etc. Det ville jeg aldrig tillade I mine egne firmaer. Det ville vaere saa flovt og jeg ville have en daarlig smag I munden. Det er jo om noget, tegn paa afmagt og deperation, og den slags hoerer ikke hjemme i fair konkurence. Ganske pinligt men altsammen noget jeg ogsaa har vaeret offer for I den seneste tid. Jeg kan kun grine. Det er ur-komisk. Taenk at vaere saa usikker paa sit eget brand at man bli’r nodt til det…Det syntes jeg er lidt sjovt og det maa jo virkliligt betyder at jeg har fat I noget saa rigtigt at mine konkurenter er skraemte fra liv og sans saa de ta’r forhastede beslutninger. Vores kunder er ikke dumme og det goer kun at vi staar taettere og staerkere med dem. Den slags kommer altid tilbage til afsenderes naar det er paa det hele lave niveau.

PINLIG HISTORIE:

En anden pinlig episode som jeg var ude for i Februar maaned og som var en laerestreg til mig selv, men ogsaa noget hvor jeg blev personligt skuffet over en gammel bekendt og over hvor lave nogle mennesker kan vaere generelt.

Jeg havde indgaaet en aftale om distributionen af NIALAYA I Spanien med en gammel bekendt. Jeg kendte ham saa godt at vi faktisk have vaeret paa ferie sammen i L.A i14 dage, og set hinanden jaevnligt gennem de sidste 15 aar. Han er ogsaa iaverksaetter (dog desvaere med en masse fejlslaaede projekter), men han prover udfra de evner han nu har. (Det tar jeg hatten af for).

Men han har aldrig vaeret helt “ren I kanten” og derfor ikke en som jeg kunen blive rigtig venner med…

Der var noget der sagde mig det var en daarlig ide at lave en Distributions aftale med ham og hans partnere. De mindede paa ingen made om vores andre agenter & distributoerer I verden. De er ligesom ikke “med paa beatet”. Vores “partnere I andre lande har allesammen erfaring fra enten smykke eller modebranchen og har staerke netvaerk og gode solide “navne” som de har opbygget gennem mange aar.

Det havde min gamle bekendte desvaerre ikke. Hverken det ene el. Andet, men ham og hans ven havde en kontakt til “Corte Ingles” som er Eu’s stoerste retailer. De har ca. 120 varehuse paa stoerrelse med Magasin og er spredt I hele Spanien. Kort sagt”: Naar man er inde I varmen hos dem saa behoevedes man ikke have saa mange andre kunder I det markedJ…

Anyways: Min bekendte og hans “kumpaner” fik lavet en startordre paa kr. 500.000,- Men de havde selvfogelig ingen penge…(alleredde der burde jeg IGEN have taget mig sammen og lyttet til min “indre stemme”)…Men de fik da stampet kr. 100.000,- sammen og saa LAANTE jeg dem varere for kr. 400.000,- …

Varerne blve lave tog vi knoklede allesammen for at faa den store ordre faerdig. De blev sendt afsted og endte saa hos et Spansk “test center” hvor alle varer som skal til den paagaeldende varehus kaede skal igennem og testes (faktisk en kanon ide som sikrer forbrugeren). Det skulle Nialaya varerne ogsaa. OG saa skete katastrofren. Det viste sig simpelthen at mine varer ikke overholdt den soelv procent som stod paa dem dvs. 92,5 % aka 925 Silver… Det var af svingende solv procenter paa mellem 50 & 95 %...Rimeligt kritisk for et smykke firma af vores kaliber kan I vel forestille jer.

Jeg fik et opkald fra min kammerat som oplyste mig om problemet. og jeg var selvfogeligt rystet. Jeg hastede dagen efter ned til et laboratorie I L.A’s smykke distrikt og fik testet smykkerne fra netop den levering…Og det var desvaerre sandt…

Smykkerne fra netop den levering var spredt til kunder I baade Danmark & Japan og nu laa der ogsaa for kr. 500.000,- af mine varer paa et lager I Spanien.

Saa var gode raad dyre. !!!

Jeg hoppede pa et fly dagen efter fabrikken I Thailand. Vi gik tingene igennem og de sagde selvfogeligt at de var uskyldige og at det var deres solv leverandoer som maette have snydt. Jeg var ked af det men kunne ikke goere andet end at fyre fabrikken.

Jeg beholdte min agent som bedyrede sin uskyld. Jeg stolede paa ham og han handlede som jeg selv I god tro….Det var en ulykkelig situation for os alle. Vi fik startet en NY produktiuon op paa en anden fabrik I samme landsby og de startede med det samme, med at producere nyt soelv….

3 dage senere saad jeg igen i L.A og I mellemtiden havde vi nu faaet cirklet omfanget af “daarligt solv” ind…

Jeg var ked af det og pinlig over jeg havde stolet paa den fabrik i Thailand. Men jeg gjorde hvad jeg kunne og havde handlet I god tro, som jeg altid goer.

AFPRESNING:

Jeg ringede selvfogeligt til mine “venner I Spanien” og fortalte at de blot skulle sende alle varerne retur til os i L.A, uden beregning, saa vi kunne sende dem et NYT og ordentligt parti indenfor kort tid…

Men men men…De havde andre planer. (Og saa forstaar man godt hvorfor at min gode bekendte gennem 15 aar aldrig er kommet nogen vegne og aldrig har opnaaet success med noget som helst)…

De havde talt sammen I Spanien og havde nu flg. Plan, som jeg modtog en Fredag eftermiddag kl. 15 i L.A.

De ville nu have ca. kr. 700.000,- cash inden den efterfoelgende Tirsdag kl. 18, ellers ville de gaa til pressen i Danmark med historien.

Jeg var I chok og jeg kunne godt regne ud hvordan pressen ville elske den historie. Som et kendt ansigt er man jo et nemt offer og de her “Pomfrit forbryddere” paa den Spanske solkyst (hvorfor mon man kalder det Costa del CrimeJ) havde set muligheden for en hurtig gevinst, istedetfor at lade mig rette fejlen og selv deale med pressen & vores kunder paa en ordentlig maade.

Jeg lod dem dog blive I den tTRO, at jeg var intereseret i at “forhandle med dem”…

De kunne nu faa smagen af deres egen primitive medicin. Jeg hyrede det bedste, og (desvaeerre) ogsaa dyreste PR bureau I DK, og over weekenden fik vi styr paa situationen og stykket en presse meddelelse sammen.

Jeg fik holdt “pomfrit forbrydderne” hen til Onsdag kl. 18 hvor de troede jeg ville betale demJ….

OG saa sendte vi selv en ordentlig, nobel og proffesionel presse meddelse ud gennem Ritzaus. Vi gav alle vores Skandinaviske slut kunder muligheden for at bytte deres armband, og for at vaere paa den sikre side havde vi alleredde taget alle varerne tilbage fra vores forhandlere I hele Skandinavien. SAADAN !!!

Der var kun 2 aviser som beskrev det, og saa en lille ligegyldig blog som er I lommen paa vores konkurenter, men de har vel max. 200 laesere ikke den staerkeste journalistiske indsigt J

Jeg ville dog til enhver tid hellere have vaeret paa forsiden af Ekstra Bladet end at finde mig I afpresning.

De blev noget skuffede nede paa sol kysten aka “Costa del Crime”, og bagefter undrede det mig at de alligevel var SAA dumme. De kendte mig tydeligvist daarligt. Jeg ville ALDRIG havde fundet mig I afpresning. Det er ulovligt og usmageligt og selvfogeligt noget som man ikke skal bukke under for.

Det var direkte imod alle mine principper som jeg lever efter hver dag, baade privat og I business. Jeg har valgt at lave uden frygt. !!!

CSR

Jeg kan ikke blive bange for den slags ting el. For den slags primitive menneske. Generelt er jeg altid totalt frygtloes men jeg ville slet ikke kunne leve med at skulle bukke under for noget der er saa plat & uretfaerdigt.

Jeg mener iovrigt det er en vigtig ting at vaere en smule frygtloes som ivaerksaetter. Man kan godt vaere smart, taenksom og velovervejet i sine beslutninger alligevel.

Det vigtigste er at man kan se sig selv I ojnene hver dag. Og det ville jeg ikke kunne hvis jeg skulle lide under afpresning fra saadan nogle amatoerer.

Anyways: Ca. 4 uger senere var der igen nye varer paa hylderne, i baade Japan & Skandinavien og vi havde taget lidt armband retur fra de kunder som var I tvivl omkring kvaliteten.

Det er det som man kalder god CSR (Customer Social Responsibility) og hele sagen blev desuden eftefolgende beskrevet paa en anden (proffesionel) blog, med overskriften:

NIALAYA –ITS ALL ABOUT ACTING RESPONSIBLE…

Paa den maade fik vi vendt historien til noget positivt og vores kunder (butikkerne) kunne se at vi ikke bare stak halen mellem benene men tog det nodvendige ansvar…

Hvad angaar “pomfrit gangsterne” paa Costa del Crime, saa er de sikkert igang med det naeste kort sigtede projekt for at tjene nogle “hurtige penge”…Men vi er ikke venner mere saa dem taenker jeg aldrig paa.

Men sikke en laerestreg. Man skal huske altid at folge sin GUT FEELING !!! ALTID …

OMBYGNING:

Hel sagen faldt selvfogelig lige midt i en ombygning som jeg havde sat igang I den store garage hvor jeg selv startede kun 15 maaneder tidligere. Vi var efterhaaden 10 medarbejdere og forholdene skulle forbedres.

Det forgik I bedste ivaerksaetter stil paa den made at: Jeg flyttede hele teamet ind I mit hus. Det var et KAOS I 12 dage men det gik J….Der sad vi allesammen oveni I hinanden indtil vi kunne indvi de “nye” lokaler. Alternativet var at vi skulle flytte og bruge maaske kr. 20 – 25.000 ude I byen saa jeg valgte at bruge ca. kr. 60.000,- paa en ombygning og lige kolsolidere firmaet inden det naeste store skridt. 3 maander senere ville den husleje ude I byen jo vaere tjent ind.:-) OG det er den saa alleredde NUJ…

Jeg forventede dog at vi kunne blive i garagen i 1 – 1 ½ aars tid mere, men det er gaaet saa staerkt de sidste 3 maander at vi sikkert flytter til efteraaret…Men det er en helt anden snak. Nu starter vi snart med 2 holds skift saa der ogsaa arbejdes om aftenen med friske medarbejdere…J Og saa flytter vi senere….

(Det blir da ogsaa meget rart at kunne parkere bilerne inde I garagen igenJ)…

WORK 24 / 7:

Jeg arbejder STADIGT dognet rundt. Det er benhaardt, men jeg elsker hvert sekund. Jeg har lovet min kaereste at naar hun lander saa skal der skrues ned, og vi har heldigvis meget forskellige sovn rytme. Jeg sover 5 timer I dognet mens hun sover mindst 10 timer I dognet. Saa der “redder’ jeg lige 5 extra timer. J Jeg maa snige mig op paa kontoret om natten…hahaha

Det var alt fra Hollywood Hills, jeg lover at jeg skriver igen, om ikke saa laenge.

Men som I kan hoere var der lige et par “kriser” som skulle haandteres og et par successer som skulle fejres.

I mellemtiden , og iovrigt HVER dag kan I folge med I hvad vi lkaver hos Nialaya paa vores Facebook side. Vi boomer med “likes” saa et eler andet maa vi da goere rigtigtJ Der er lidt fotos af smykkerne, nyheder omkring firmaet samt musik videos og naesten dagkligt updates med nye kendte stjerner som bearer NIALAYA…

Jeg har ogsaa min egen personlige blog som I kan folge med I fra vores website. Den opdaterer jeg dagligt med fede fotos af de mange smukke ting i livet og som inspirerer mig i mit daglige virke som kreativ entrepeneur.

Indtil da: Husk: STAY FOCUSSED !!!

Best,

Jannik the Jeweler J

Foresten: Jeg laeser en masse om entrepeneur ship I USA, og er imponeret og inspireret af hvordan folk kaemper sig igennem I dette her mega marked som USA er. Jeg er saa sindsygt heldig at jeg har vaeret bag facaden og taet paa mange af de her mennesker. Saa jeg kan baade se bagsiden men ogsaa hvad det er der driver dem…Men dem vil jeg gerne dele her:

Succes QUOTES to keep you going:

Her er et par af mine favorit quotes fra den seneste tid:

______________________

Jeg laeste iovrigt lige et interview med skuespilleren Will Smith som han lavede for at par uger siden I Hollywood, here we go:

“"I’ve never really viewed myself as particularly talented, where I excel is ridiculous, sickening work ethic. While the other guy is sleeping, I’m working. While the other guy is eating, I’m working."

________________________

Eller som min ven business mogullen P. Diddy sagde for nyligt:

"I demand the best. Sleep is forbidden. If you work for me, you have to roll how I roll. I’m not really human. I’m like a machine."

Ps. Han er fuldstaendig vild og uden haemninger overhovedet. Humorsvingense, kreativ, crazy & demanding og med et ustyrligt ego. Men er samtidigt det mest proffesionelle, ambitiose og haardt arbejdende menneske jeg har modt.

_________________________

OG saa Gangster Rapperen der nu er blevet legitim forretninsgmand og mange millionaer:

(Og den kan jeg godt li’)…

50 Cent:

"I never allowed my fear to limit me."

MOMENTUM!!

2010-12-16T09:30:06Z

Kender I det. Naar tingene bare sker somom det altsammen var meningen…Saadan har jeg det PT.

Nialaya rykker for vildt. Vi har faaet opbygget en “snowball” effect og jeg kan langsomt maerke at Nialaya Inc. (som virksomhed) er ved at vokse til “next level”…

For praecis 1 aar siden sad jeg ude i min garage i et hjoerne og knyttede armbaand alene. Der var rimeligt beskidt og min bil holdte paa skraa og fyldte det meste af pladsen…

Det har vaeret et super spaendende aar. Det har vaeret mega haardt, men ikke paa den daarlige anstrengende maade, som da jeg lavede blad. Det var saver tog negativt og jeg ooorkede det naesten ikke og kunne tit ikke finde energien til noget som helst…Med Nialaya er det modsat: Det er naermest paa en legende made hvor tingene bare er sket og hvor jeg nogen gange er stoppet op og naermest ikke har kunnet forstaa mit “held”…

ALT er bare gaaet op i en hojere enhed.

Jeg har knoklet som aldrig foer. Der gik 3 maander inden jeg ansatte min forste medarbejder som skulle hjaelpe med at knytte armbaandene, saa op til ca. 6 maaneder lavede jeg ALT selv.

# Koebte perler hjem,

# borede huller I dem,

# bestilte soelv,

#crystals balls,

# designede smykkerne,

# producerede,

# Papir arbejde

# Koere paa posthuset og shippe pakker.

og korte saa frem og tilbage mellem butikkerne I L.A med varer. Selv de mindste bestillinger paa 1 armbaand korte jeg ud med (samme dag)…

Jeg sad I garagen til kl. O3.00 hver nat og stod op kl. 09.00 om morgenen…Og saa lavede jeg stort set ikke andet end at KNOKLE…

Gennembruddet kom d. 18 April paa min fodselsdag. Kl. Var 23.00 om aftenen og jeg sad med et par venner paa en restaurant i L.A. Det var Diddy aka Puff aka Puff Daddy som gerne ville moede mig ….NU…

Saa jeg tog kaffen med I bilen og koerte hjem og hentede mine smykker og koerte saa ned paa det “set” hvor de var ved at skyde hans Video: “Hello Goodmorning”….

Han elskede mine smykker …Og resten er historie……

Vi er vokset kanon hurtigt siden og i sidste uge ansatte jeg 4 nye personer – udover de 5 som var ansat I forvejen…Saa nu begyndet det at ligne noget…

(Bortset fra at min personlige assistant gik ned med stress for 3 uger siden – men det forstaar jeg sgu godtJ)

Jeg gennemgaar alt hvad der ryger ud, men prover nu at styre retningen hvortil Nialaya skal drives. Og taenke de stoerre tanker og saa ellers pushe paa saa det RYKKER…

Det har vaeret en kamp og der er blevet knoklet som aldrig foer, men naar man er i USA er der ikke noget sikkerhedsnet og jeg stod ligesom alle andre paa same vilkaar og kiggede I afgrunden, hvis det ikke fungerede…

Hvis du ikke tjener penge I USA, er det ikke saa sjovt at vaere her…

Saa der var KUN en vej og det var den jeg kendte bedst: FREMAD !!!

Lige omkring Juni kom der virkeligt hul paa. Vi satsede stort paa Sydfrankring & Monaco hvor der er mange velhavende turister og jeg har gode kontakter. Saa inden saesonen gik igang havde vi solgt til de bedste 15 butikker paa hele straekningen og det blev en kanon sommer. De sprojtede varer ud !!!

Idag daekker vi masser af andre steder med ca. 100 exclsuive forhandlere I hele verden. Vi fik saagar en henvendelse fra et 5 STAR resort som aabner paa Seychellerne til 1. Februar. Dem shippede vi til i sidste uge. (jeg maa hellere lige tage en forretningsrejse en dag og se om forholdene er iordenJ….)

Jeg holder stadigt et haardt tempo. Jeg er ved at vaere godt slidt af 16 timers arbejde HVER dag i de sidste 3 maander, men man kan slet ikke stoppe, naar foerst det ruller og derfor er det vigtigt at holde momentum.

Som en meget taet ven siger: “I want it all and I want it now” J

Og saa ELSKER jeg sgu dette her jeg laver, og det er det fedeste. At gaa I seng og glaede sig til at staa op og fortsaette med nye spaendende udfordringer…

Jeg har vaeret saa sindsyg heldig at mode mere end 100 forskellige “stjerner” det sidste ars tid. Og nogen af dem taet paa og modtes med flere gange , privat etc. etc.

Det er SAA inspirerende og laerrerigt og jeg kan KUN sige at der er det ikke er tilfaedligt at de er hvor de er. De fleste og mest successfulde arbejder ALTID. Men som det gaelder for dem gaelder det ogsaa for mig. Hvis man elsker det man laver saa foeles det aldrig rigtigt som arbejde.

Derfor kan jeg holde et tempo som de faerreste konkurrenter J Og paa de sidste 4 uger er der naaet flg.

# Ansat 4 nye medarbejedere.

# Aabnet en webshop med MEGA success.:

http://shop.nialaya.com/id/10404/process/locale/en_US/page/index.html

# Lavet en Nialaya Film hvor jeg er fuldt rundt af et Svensk TV hold. Se den her – den er ret underholdende (syntes jeg da selvJ) /vimeo.com/nialaya

# Faaet 34 nye kunder i hele verden som vi har el. Skal levere til - her op til JUL.

# Vaeret I Las Vegas og faaet de 4 bedste butikker som kunder her OG Miami I forrige uge og aabnet 4 nye kunder der…

# Startet med at blogge paa Nialaya.com

# Startet med at Twitte, (det skal man jo siger de kloge indenfor det feldt)

Det er saa fedt og nu hvor det forste aar er gaaet er fundamentet lagt. Naeste aar bigger vi paa. Bla. Med et kaempe stort “virtuelt univers” som saetter nye standarder for smykker og maaden man shopper smykker paa nettet…

Jeg er umaadelig glad for det snart er JUL, og den 25. Flyver jeg til Thailand & Bali og saa skal der slappes af og samles energi til et endnu vildere og meget mere spaendende 2011.

Glaedelig JUL & Happy New Year til jer allesammen fra Los Angeles.

The world doesn’t owe you anything, YOU have to create it.

Ps. I kan iovrigt folge med I alle de daglige ting der sker hos Nialaya paa vores Facebook som opdaters med alle de spaendende ting vi render & laver:

http://www.facebook.com/pages/NIALAYA-JEWELRY/126197000730223

Hvem er Jannik Olander lige?

2010-11-24T21:28:00Z

Kaere Laeser,

Mit navn er Jannik Olander og jeg er 38 aar og har de sidste 2,5 aar boet i Los Angeles.

Oprindeligt kommer jeg fra en lille landsby uden for Vejle. Men efter at have faerdiggjort Gymnasiet flyttede jeg som 19 aarig til London. Meningen var at jeg lige skulle ud og have et sabbat aar, men det endte med at jeg blev "ude" i 7 aar.

Jeg lavede alt muligt. OG helt kort saa det saadan her ud:

# Harvey Nichols i London, som ekspedient i deres Mens Wear afdeling i 1,5 aar.

# Polo Ralph Lauren Mens wear Manager i Munchen, (Syd Tyskland) i 1,5 aar

# Bartender paa Ibiza - 3 som're...(Ja det var lige saa useriost og vildt som det lyder)...

# Skibums (paa snowborad) i Oestrig & Frankrig - 2 vintre

# Manager for Polo Ralph Lauren butikken i Hamburg. 2 aar

Mens jeg arbejdede i Hamborg laeste jeg Akademi oekonom paa Niels Brock i KBH. paa et fjernstudie. Efter at vaere faerdig som 26 aarig blev jeg headhunted hjem til Brdr. Andersen i KBH. Saa efter 7aa ar i udlandet stod jeg pludseligt i DK igen...

Brdr. Andersen var en fin legendarisk butik paa stroget og med en mindre kaede af 10 tilhoerende "Oestrup Moeller" butikker som laa spredt paa Sjaelland. Jeg var Direktoer for ca. 100 ansatte og det var en spaendende og laererig tid. Jeg knoklede 24/7 men da jeg efter et aars tid fik muligheden for at eje min egen Polo Ralph Lauren butik i Illums kunne det ikke vaere mere perfekt.

Jeg vidste jeg skulle vaere selvstaendig saa det var en kaempe mulighed. I loebet af de naeste 7 aar fik jeg opbygget ikke mindre en 8 butikker i Illums. Primaert med Ralph Laurens forskellige linier men ogsaa Tommy Hilfiger som havde flere forskellige maerker.

Jeg solgte dem senere en efter en og startede Gorilla Tshirts op. Vi specialiserede os i printede T-shirts til fashion butikker i hele verden. Konceptet var ungt. fraekt, billigt og nemt...24 farver og 500 prints...

Vi solgte til ca. 1500 butiker og var det hurtigst voksende Tshirts firma i EU. Jeg arbdejde som altid i dogndrift, og havde naermest ikke noget (privat) liv. det blev lidt kedeligt i KBH lige pludseligt.

Jeg besluttede mig for at saelge Gorilla og flytte til Californien for at udleve min droem om at MAKE IT "over there"....

Det er saa idag blevet til "over here"...

Jeg har boet i Los Angeles i 2,5 aar nu og jeg elsker det. Starten var hard core. Jeg ville lave et eksklusivt Hotel Magazine da jeg havde set en af mine venner i KBH. havde stor succes med det. Han hjaelp mig med brainstorming og gode ideer og jeg fik opbakning fra flere af mine gode venner som har haft blade i mange aar i DK...

Men det var beenhaardt og ikke en saerlig smart investering. Alle medier var paa vej vaek fra print og vill selvfolgeligt hellere bruge deres penge paa annoncering paa nettet. Saa jeg tabte hele min opsparing og fik nogle seriose slag som var laererige senere...Hotellerne var saa glade for bladet at de valgte at koere det videre, men de maette selv opgive da de fandt ud af hvor svaert det var...

Jeg naegtede at give op og brugte mine sidste penge paa at starte et lille smykke firma Nialaya. Uden nogen som helst erfaring med smykker (blot med god smag selvfolgeligt) startede jeg en lille kollektion op af armbaand som jeg selv lavede med spirituelle sten jeg havde kobt fra Indien, Bali & Thailand...

Dem mixede jeg med pavé balls, solv & gold kugler og laerte at knytte macramé (kendt aeldgammel knytte metode)...

Det er praecist et aar siden i denne uge - at jeg startede med at sidde ude i min garage i mit hus her i Hollywood Hills og knytte armbaand for saa at saelge dem til et par butikker i Los Angeles.....Jeg havde som altid store planer men jeg havde maaske ikke dromt om at det skulle gaa saa staerkt.

Idag saelger vi til 100 exclusive butikker verden over. Jeg har skabt et mega fedt brand (syntes jeg selv:-) Er blevet godt connected til en masse Celebs, (Skuespillere, musikere og sportsstjerner i USA) som elsker mine smykker. Vi har over 100 mega stjerner som gaar med Nialaya og laver fantastisk gratis reklame for mit firma.

Vi aabner ca. 1 ny kunde om dagen pt. og jeg har 6 ansatte i mit lille studie som stadigt er min garage her i Hollywood Hills.

Vi har netop aabnet vores webshop i sidste uge med kaempe success.

Vi budgetter med + 300 kunder i 2011...

Men vigtigst af alt. Jeg lever min drom, og det goer jeg hver dag jeg staar op...Der er ingen undskyldninger for ikke at goere det.

Man har pligt til at yde sit bedste og aldrig give op.!!! Det er mega haardt arbejde og der er aldrig en uge paa under 100 arbejstimer, men jeg elsker det og er parat til at give "whatever it takes....

Der er forskel paa ivaerksaetter kulturen i US & DK - og det er netop et af de spaendende emner jeg vil blogge om i fremtiden...Men ogsaa om janteloven, samt alle de daglige udfordringer og vilde oplevelser man faar, naar man kaemper paa det storste og haardeste marked i verden.

Nu skal jeg lige fejre 1 aars fodselsdag for Nialaya og saa vender jeg staerkt tilbage.

Stay tuned !!!

"I have not failed, I've just found 10000 ways that won't work." -Thomas Edison