Jeg studerer.. Oldtidskundskab?

Jeg har aldrig rigtig skrevet blogs før, så dette blogindlæg nummer to på en uge er vist ny rekord ;)

Men sådan er det, når man har nogle ting eller pointer man gerne vil "lufte" og dele.

Jeg håber at der er nogle der vil tage del i nedenstående, komme med kommentarer eller evt. erfaringer/tanker/idéer.

Status er den, at jeg lige nu læser Erhvervsøkonomi, Sport- og Eventmanagement på 4. semester på SDU.

En uddannelse der ifølge SDU primært henvender sig til den private sektor og iværksættere generelt.

Inden jeg påbegyndte uddannelsen var jeg meget spændt. Jeg ville gerne være en dygtig iværksætter og jeg glædede mig til at lære at starte en virksomhed, markedsføre den og generelt føre den til succes.

Men men.. nu sidder jeg knap 2 år efter min studiestart og føler mig nærmest "snydt".. Ikke fordi jeg ikke har lært noget, men jeg har det som om jeg har købt en ny bil med en gammel motor.

Jeg har afsluttet finansiering.. men har aldrig lært hvordan jeg eks. køber en aktie i praksis.

Jeg har afsluttet marketing.. men ord som facebook-annoncering, google eller SEO er aldrig blevet nævnt.

Jeg har afsluttet entreprenørskab.. men har aldrig lært hvordan jeg stifter en virksomhed.

Og sådan kunne jeg blive ved med alle mine fag. Udover få enkelte undtagelser.

Det her er en diskussion jeg har haft med mange mennesker i tidens løb. På den ene side af havet står de, der støtter op om undervisningsforløbet/formen og ser de enorme mængder af teori som vigtige redskaber til fremtiden. På den anden side står dem som dropper ud af studiet.. dem der ligesom mig har svært ved at ligge teorien over på noget konkret og savner "bevis" i studiet. Teori er godt, men kun når vi overfører det til praksis og kan se det give mening. Politikerne råber op om, at de studerende vælger forkert og at frafaldsprocenten er for høj, men måske er det rent faktisk universiteterne der sælger en vare der ikke er reel? I min klasse har vi en frafaldsprocent på ca. 50% Hvilket åbenbart er meget normalt for ligende uddannelser. Politikerne forundres, universiteterne forundres, men jeg ville også smide min vare retur hvis jeg købte en Iphone5S og fik en Nokia3310. Måske ville jeg give den en chance, men det ville kun være et spørgsmål om tid før jeg mistede interessen.

Hvorfor kan universiteterne ikke konkretisere undervisningen mere? Gøre det hele mere relevant og iøvrigt opdatere studiebøgerne med praksis i dag? Når vores forelæser på 55 står og fortæller mig hvordan jeg skal markedsføre min virksomhed, kan jeg ikke lade være med at sidde og ligne et dådyr der er blevet ramt af kraftige forlygter... For ja, sådan markedsførte du måske en virksomhed for 10-20-30 år siden.. Men nu er vi jo sådan set i år 2014.. Kan jeg gøre noget?  Nææ, jeg har jo selv valgt min uddannelse... Jeg vidste jo bare ikke jeg havde valgt den i oldtidskundskab version.

Min pointe er lidt, at det kan godt være de unge har svært ved at vælge studie og det kan godt være mange dropper ud.. Men inden man kigger på køberne skulle man måske tage et kig på sælgerne... Er jeg virkelig den eneste med den holdning eller er der andre der deler samme synspunkt?