Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Iværksætterblogs Jacob Holm - www.office2go.dk Ny kontorstol? hvad er vigtigt når du vælger en?.

Ny kontorstol? hvad er vigtigt når du vælger en?.

2.845 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
20 January 2012

Der er mange faktorer, som du skal være opmærksom på, når du skal vælge en ny kontorstol, og det er en ret vigtig beslutning da du sandsynligvis vil sidde i denne i mange timer hver dag. Som udgangspunkt er der to hovedregler.

1 Jo flere indstillingsmuligheder jo bedre. Vi er alle forskellige, nogle er høje, andre brede, andre igen er lave osv og derfor skal stolen kunne indstilles præcist til din kropsbygning. Hvis den ikke kan dette, risikerer du at du efter kort tid vil få problemer med læn, ryg og nakke - og det er ikke sjovt.

2. Jo mere bevægelighed der er i stolen jo bedre. Kroppen er ikke bygget til inaktivitet! Vi er bygget til at bevæge os og arbejde for føden hele dagen. Moderne kontorarbejde på en kontorstol er derfor ikke specielt godt for kroppen, men det kan tildels afhjælpes ved at bevæge sig så megt som muligt i stolen. Dvs. at en stol uden det man kalder "vip" funktion, dvs at du kan læne dig tilbage i stolen og den følger med tilbage skal du holde dig langt fra.

Der var engang hvor de såkaldte "Direktør" stole var nogle store og svulstige stole - typisk med meget høj ryg, læder og brede og bløde. Ud fra et ergonomisk synspunkt var de en katastrofe, men de så ud af meget! Mit bedste råd er - hold dig langt væk fra disse! Vælg en stol med god lænde støtte, mulighed for at justere ryghøjde og sædde højde. Sæddestykket bør også kunne justeres, både vinkelret og frem/tilbage. Du kan måle hvor langt ud sædde stykket skal sidde ved at måle fra kanten af sædet til undersiden af knæet. Her skal være ca 10-12 cm. Ryglænet højde skal justeres således at det giver den bedste lændestøtte. En god kontorstol skal kunne justeres her således at der hvor rygstykket buer ud skal ramme lige ved lænden.

Det er somsagt vigtigt at at stolen kan vippe. Når du læner dig tilbage åbner du for at blodet bedre kan flyde ned i benene og tilbage hvilket gør at du holder dig friskere ud på eftermiddagen. Derudover undgår du stivhed, som man typisk får når man har siddet forlænge i den samme stilling. Højden på stolen skal være hvor underbenet og lårbenet er i en 90 graders position. Hvis du indstiller stolen for højt, vil sæddekanten presse mod underbenet og lukke at for blodstrømmen ned i underbenet og hvis stolen er for lavt indstillet vil du klemme sammen i bæknet og igen låse for blod gennemstrømningen, hvilket gør at du bliver hurtigere træt. Armlæn skal ligeledes indstilles så der er en 90 graders vinkel fra overarm til underarm.

Hvad skal en god kontorstol så koste i dag. En kontorstol med vip funktion vil du kunne få fra omkring 900 kr (eks moms) til 15.000 kr. Dyrere stole er ikke nødvendigvis bedre end billigere stole. Det som kan gøre en stol dyr er læder betræk, aluminium eller krom fodkryds, ekstre nakkestøtte, armlæn og mærke - alle ting, der i mange tilfælde ikke gør stolen bedre, men blot dyrere. Hvis du er iværksætter og nystartet i dag ville jeg vælge en stol til kr. 1300-1500 eks moms. her kan du få en rigtig god stol med mange indstillingsmuligheder. Husk på, at du garanteret kommer til at opholde dig meget i stolen så.......

Jeg har også lavet en lille youtube film der fortælle hvordan du skal indstille din stol korrekt. Filmen har jeg lavet i samarbejde med en fysioterapeut Claus Faber og giver nogle nyttige tips til hvad en kontorstol skal kunne. Jeg vedlægger et link her til oriontering http://www.office2go.dk/shop/cms-hvilken-kontorstol-skal-du-vaelge.html 

God fornøjelse

Jacob Holm - www.Office2go.dk

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Jacob skriver Skriv dig op