JULETILBUD! Amino Power Bank 5000 mAh m. solceller + 3 måneders Amino PLUS, kun 297,- ekskl. moms Læs mere
X
i debat

Økonomistyring i iværksætter- og vækstvirksomheder (6 ugers selvvalgt uddannelse)

Brug seks uger på at lære alt, hvad der er brug for, hvis du skal styre økonomien i en mindre virksomhed. Uanset om du vil arbejde som regnskabschef, bogholder, økonomimedarbejder eller skal starte din egen virksomhed, får du værdifulde metoder og redskaber med dig.

Du får fuldstændig styr på alle de begreber og termer, der bruges i faget og konkret, praktisk erfaring med bogføring i et økonomisystem. Med økonomikurset får du de bedste forudsætninger for at løse alle de opgaver, du vil møde som økonomiansvarlig.

Du lærer om:

  • Regnskabets opbygning, lovgivningens krav og det dobbelte bogholderi fra bilag til årsafslutning - med konkret bogføring i e-conomic
  • Moms og skattemæssige fradrag og deres betydning for økonomistyringen i virksomheden
  • Budgetter, budgetopfølgning og samarbejdet med eksterne parter
  • Likviditets-, debitor- og kreditorstyring
  • Beregning af virksomhedens soliditet, vurdering af investeringsbehov, kapitalfremskaffelse, kapacitetsomkostninger og mange andre vigtige nøgletal

Et modul består af to undervisningsdage samt tre dages individuel opgaveløsning og/eller gruppearbejde.

Undervisningen foregår som en kombination af foredrag/oplæg og mange (omfangsrige) praktiske øvelser, hvor deltagerne praktisk anvender de begreber og metoder, der er blevet gennemgået.

Undervisningsdagene varer fra kl. 9.00 til 15.30 (7 lektioner pr. dag).

I kursets 2. del vil hjemmearbejdet bestå af en stor øvelse, hvor du får lejlighed til at anvende din nyerhvervede viden i praksis. Øvelsens indhold kan tilrettelægges individuelt.

Vi forventer, at du har en bærbar PC til rådighed både på kursusdagene og hjemmearbejdsdagene. Hvis det er et problem: Kontakt Regnskabsskolen på telefon 3333 0161 eller via post@regnskabsskolen.dk, så løser vi det.

Hvem kan deltage?

Uddannelsen tilbydes indenfor reglerne om 6 ugers selvvalgt uddannelse.

Er du ledig og opfylder du kriterierne, afholder dit jobcenter udgifterne til uddannelsen.

Kurset udbydes i samarbejde med nyledige dk. Du kontakte nyledige.dk for mere information.

Har du spørgsmål til indhold eller form: Kontakt mig - evt. via denne kontaktform: http://regnskabsskolen.dk/okonomistyring