Rejseafregninger med kørsel og diæter efter statens takster er lette at lave, hvis man har et velegnet regneark, som selv regner ud, hvor meget, der skal udbetales, når man har været væk 3 dage og 5 timer, og herudover har fået morgenmaden betalt... - eller hvordan nu situationen er.
Men hvis ikke man har et skema, så er det meget besværligt, måske bliver det ikke til noget - eller måske udbetaler man et cirkabeløb, som bogholderen så brokker sig over.
Derfor: Hent rejseafregning med de aktuelle 2008-satser på anettesand.dk.
Kommentarer og forbedringsforslag modtages gerne.
Egentlig er det mærkeligt, at der ikke allerede findes en bogholderuddannelse, ikke?
Der er ikke noget sted, hvor man kan gå hen og få papir på, at man er en rigtig dygtig bogholder. De fleste bogholdere er HK-ere og selvlærte med mere eller mindre efteruddannelse. Nogle er revisorassistenter, andre er revisorer, som hellere vil arbejde med "hele sager". Hvis man søger job både i Danmark og i udlandet mangler der ligesom et eksamensbevis med en flot karakter på.
Der er mangel på dygtige bogholdere i Danmark
Virksomhederne skriger efter arbejdskraft - og regnskabsafdelingerne kan ikke skaffe den bemanding, der er brug for. Og lige netop regnskabsarbejdet er et meget følsomt område, hvor det kan have store konsekvenser at tro, der er styr på tingene, hvis det viser sig, at det er der ikke.
Diplomkurset for bogholdere er tilrettelagt for folk i arbejde
Tanken med Diplomkurset for bogholdere er, at virksomheder kan plukke dygtige og loyale medarbejdere f.eks. fra lager og reception og uddanne dem som bogholdere. Så undgår man, at bogholderiet bliver en svingdørsafdeling, fordi de nye medarbejdere allerede kender virksomhedens kultur. Det er en perfekt efteruddannelsesmulighed for HK-ere. Kurset er også velegnet for personer, som er selvstændige inden for administrative områder og ønsker at lægge bogholderi og regnskab til som en yderligere mulighed.
20 dage, 10 måneder, eksamenskursus og 5 timers skriftlig eksamen
Diplomkurset løber over 10 måneder og er delt op i fire moduler a 5 kursusdage, som skal tages i rækkefølge. Med hjemmearbejde mellem hver gang. Vi starter forfra, men vi går hurtigt fremad. Der er herudover et todages eksamenskursus og det hele kan afsluttes med en krævende, skriftlig eksamen. Der udstedes kursusbevis efter hvert modul og eksamensbeviset får man på både dansk og engelsk. Man kan vælge kun at deltage i eksamenskurset og eksamen.
I Regnskabsskolen har vi vildt travlt med at lave undervisningsmateriale og forberede os til modul 1. Det første hold starter nemlig den 15. april. Det var først planlagt til efter sommerferien, men interessen er der - og jeg vil rigtig gerne i gang :-).
Folderen om Dipomkurset for bogholdere er i trykken nu, det bliver dejligt at få den i hånden, vi har mange, som har bestilt den forud. Men jeg har allerede fået den som .pdf.
Besøg Regnskabsskolens side om Diplomkurset her.
Hent pdf-folder om Diplomkurset her.
Jeg er ved at lave en lille samling af frynsgoder, og hvordan de behandles - hvornår de er helt skattefrie osv.. Du kan se indlæggene her.
I den forbindelse: Har I nogle udsædvanlige frynser på jeres arbejdsplads? Så hører jeg gerne om dem. Det sidste nye, som jeg også har skrevet om i de ovennævnte indlæg, er medarbejdercykler. Den er vi nok mange her i København, der godt kunne bruge, for det er jo tit hurtigere at cykle rundt end at køre i bil.