Bruttolønsordninger - de 5 hovedregler: Hvad må man?

Bruttolønsordningerne er meget populære, og fantasien kender næsten ingen grænser, når de fleksible lønpakker sammensættes med bruttolønsordninger.

Fordelen ved bruttolønsordninger er, at de er udgiftsneutrale for arbejdsgiveren, fordi værdien af godet, som firmaet betaler, bliver modsvaret af en nedgang i bruttolønnen (dvs. løn før skattetræk) hos medarbejderen. Samtidig kommer medarbejderen til at betale mindre i skat, og det er derfor, ordningen er så populær.

Der er forskellige krav, der skal være opfyldt, før et gode kan indgå i en bruttolønsordning:

Aftalen om lønnedgang skal være reel. Der kan være tale om løntilbageholdenhed, altså at man ved førstkommende lønforhandling undlader at kræve og få den ventelige lønstigning mod i stedet at få betalt f.eks. pendlerkort, massageordninger, rygestopkurser eller tilsvarende.

Arbejdsgiver skal bære en økonomisk risiko ved ordningen. Den bruttolønsnedgang, der aftales, gælder for en periode frem, f.eks.  et år, og hvis der er ændringer i aftalen - f.eks. prisen stiger på pendlerkortet, er det arbejdsgiveren, som hæfter - udgiften videreføres ikke direkte til medarbejderens lønseddel.

Arbejdsgiveren skal erhverve godet og stille det pågældende gode til rådighed for arbejdstageren. Det vil sige at købes der en cykel eller nogle fagbøger, er de ejet af arbejdsgiveren men stillet til rådighed for medarbejderen. Aftaler om massage, kurser mv. skal indgåes og betales af arbejdsgiveren direkte, ikke ved at lønmodtageren får refunderet regninger løbende.

Der skal være tale om en frivillig aftale. Man kan altså ikke pålægge medarbejdere at få en del af deres bruttoløn udbetalt som forskellige goder.
 
Arbejdstageren skal have mulighed for at udtræde af ordningen. Aftaler om bruttolønsordninger skal derfor indgås for en periode ad gangen, f.eks. et halvt eller et helt år, hvorefter medarbejderen kan vælge at takke nej og komme tilbage til sin oprindelige bruttoløn.

Uanset hvor fristende, bruttolønsordningerne kan synes, er de for arbejdsgiverne meget forpligtende, og derfor vil jeg mene, at du skal holde dig til almindelige lønudbetalinger, hvis du er helt ny arbejdsgiver med din allerførste ansatte. I hvert fald det første års tid, til du ved, at du har en virksomhed, som kan bære at have ansatte.

Hvis du har nogle ekstraordinære bruttolønsordninger, hører jeg meget gerne om dem. Hvis du planlægger nogle bruttolønsordninger, som ikke tidligere er beskrevet, vil jeg foreslå, at du får et bindende forhåndstilsagn fra SKAT. Du betaler en lille afgift til dem, og kan herefter få et bindende svar på, hvordan SKAT vil se på netop din fortolkning af reglerne: Går den eller går den ikke...

Hvad koster bogføring?

Jeg har jo en lille brevkasse på anettesand.dk og får derfor spørgsmål om regnskab og økonomi i en jævn strøm. Det fungerer rigtig godt og - ligesom med Amino-indlæggene - alle de uventede spørgsmål gør, at jeg hele tiden skal være opdateret på forskellige områder, så brevkassen er på den måde en del af min løbende efteruddannelse.

Nu har jeg fået et spørgsmål, som er meget generelt: Hvad koster bogføring? Og det er jo ikke sådan at svare på. Det, Inloco Regnskab er allerbedst til er at bogføre sammen med iværksættere, så vi lærer fra os samtidig med, at vi får bilagene bogført. Det er også den billigste måde at få arbejdet gjort på - men det kræver jo, at du, en medarbejder eller din partner prioriterer at bruge siden sammen med os.  Traditionelt bogholderi, hvor man sender bilagene, er mere tidskrævende, når der er tale om de ganske få bilag pr. måned. Hvis man har lynende travlt, kan det give mening at betale sig fra det hele - men har I ind imellem god tid, kan det være en fordel for jer, at komme op sammen med bilagene, og få det hele - og et færdigbogført regnskab - med hjem en time eller to senere.

Prisen på bogholderi svinger meget. Men alt i alt er det jo tid, man sælger. Og hvor megen tid, der går til afhænger af:

• Hvor ordentligt materialet er: Skal vi bruge tid på at lede efter bilag, maile frem og tilbage efter manglende materiale, gætte os frem til, hvad der er private hævninger og private udlæg.

• Om der er ansatte: Det tager længere tid at bogføre en løn, inkl. afstemninger af betalt A-skat mv. og årsopgørelser, end det gør at bogføre et parkeringsbilag. Så et bilag kan være 1 minut eller 10 minutter - eller mere. Derfor er antallet af bilag ikke altid så vigtigt.

• Hvor mange bevægelser der er på forskellige konti. Samlebilag, valutakonti, rejseafregninger mv. Man kan godt have et regnskab på 10 bilag - det lyder som ingenting, men består de af samlebilag med rejseafregninger i forskellige valuta og hævet på forskellige bankkonti, så tager det mere tid end simple regninger.

• Om dele af materialet, f.eks. bankkontoudtog, kan leveres som filer, vi kan læse ind i vores regnskabssystemer. Og om disse så kommer mere eller mindre af sig selv hver måned eller om vi skal rykke flere gange.

• Hvor ofte der bogføres. For nogle er det bedst kvartalsvis for andre månedligt. Hvis man har en månedsaftale og så alligevel venter til kvartalet er omme, så har regnskabsafdelingerne pludselig bunker op til momsafregningerne, som kan betyde merarbejde eller overarbejde, og det bliver tingene jo ikke billigere af.

• Hvilket regnskabsprogram, der bruges. Nogle er bare hurtigere at arbejde i end andre. Hvis I har et foretrukkent regnskabsprogram, er det en fornuftig løsning at finde en bogholder som også kender det i forvejen og helst er begejstret for det. Vi kender og bruger SummaSummarum, SALDI, e-conomic, Mamut, Navision, C5 (de tre sidste som regel større regnskaber og ude hos kunden), og så har vi en enkelt kunde i Revilution. Det regnskabsprogram anbefaler vi sjældent, hvorimod alle de andre er gode - hvilket, der er bedst afhænger af situationen.

Hvis jeg skulle vælge bogholder eller revisor, ville jeg naturligvis også se på prisen. Men ikke som det første. Det er vigtigt, at kommunikationen mellem dig og din nye bogholder er god, at I har tillid til hinanden og taler samme sprog. Hvis du får et tilbud på 2.400 kr. pr. år fra den ene og 3.600 kr. fra den anden, ville jeg mene, de 100 kr. pr. måned, der er i forskel, kan være dyrt betalte, hvis du ikke synes, du får den nødvendige service hos den billige.

Der er mangel på bogholdere i disse tider. (Det prøver Regnskabsskolen at gøre noget ved med vores bogholder-diplomkursus.) Det betyder, at næsten alle bogholdere har for meget at lave, og at priserne er stigende. Derfor kan det godt betale sig at bruge lidt tid på at tale med den person, der skal lave bilagene. Jeg har skrevet en side om, hvad man skal overveje, når man skifter bogholder, hvor der er nogle forslag til, hvad du kan spørge om.

Hvis du overvejer Inloco Regnskabs service eller et kursus i Regnskabsskolen, er du velkommen på et info-møde, hvor du gratis og uforpligtende kan høre om, hvad vi gør og stille spørgsmål om hvad-som-helst vedrørende regnskab og bogføring. Vi holder møderne næsten hver måned. Du er også velkommen, selvom du allerede har en løsning eller selv bogfører men bare gerne vil have lejlighed til at stille spørgsmål om regnskabsprogrammer, fradrag eller høre min "sædvanlige" gennemgang af et regnskab fra A til Z.

/Anette