december 2007 - Indlæg

Så falder julefreden over os - indtil den 27.12, hvor Inloco Regnskab flytter til nye og bedre lokaler på Frederiksberg. Jeg vil savne vores historiske hus på Gråbrødretorv, men jeg glæder mig over ikke at skulle afvise kursister på grund af pladsmangel fremover.
Vi holder reception den 4. januar 2007 - har du lyst til at se, hvor vi bor, så kom forbi.
Tak til Amino, som igen i år har forbedret mit netværk og skaffet mig mange gode leverandører, samarbejdspartnere og kunder.
God jul til alle.
Mit firma, Inloco Regnskab udgiver Franciskanerserien, som er en række små og let læste bøger for iværksættere.
Vi har jo et sæt Franciskanerbøger som (eneste) 2. præmie i den store bloggerkonkurrence. Og det er nu, du skal stemme, der er flere virkelig gode bud blandt de fem finalister.
Det er her, det sker: http://www.blogprisen.dk/
Og til dem, der interesserer sig for den slags: Det er en fradragsberettiget udgift, fordi den PR-værdi, der er, så ligerigt oversigter den udgift, jeg har ved at sende dem bøgerne.
I TV2s Nyheder her sidst på aftenen, har de en lille sag, fordi der i regeringsgrundlaget tilsyneladende indgår en formulering, som tillader fittness som skattefrit personalegode. Altså medlem af fittnesscentre - ikke håndbold, fodbold, atletik eller andre sportsgrene. Kun fittness.
Det vil uden tvivl være et populært personalegode. For nogle. Men det kunne medlemsskab af en sportsklub også være for andre. Og hvor er forskellen? Er fittness mere sundt end atletik i SPARTA?
Ommer!
Der er mange sundhedsordninger, som medarbejdere kan få som del i en "fleksibel lønpakke" enten som bruttolønsordning (altså udgiftsneutralt for virksomheden - pointen er skattefordelen) eller som almindeligt arbejdsgiverbetalt fryns. Og jeg synes også, det er en god idé. Men reglerne skal naturligvis formuleres på en måde, hvor der ikke kan stilles spørgsmåltegn ved, om en særlig branche favoriseres.
(Dobbeltblogging med: http://borsenmikroblogs.dk/anette/)
Jeg har skrevet bogen "Din første medarbejder - sådan vokser du med ansatte", som udkommer i serien BørsenMikro den 4. december 2007. Læs mere her.
I forbindelse med udgivelsen er jeg gæsteblogger i BørsenMikros blogunivers. Besøg mig endelig derovre, og stil et spørgsmål eller læg en kommentar - det er jo sjovere at blogge, hvis nogen ser, hvad man skriver.
Der er også mulighed for at komme til et arrangement i forlagets kantine, hvor jeg fortæller om bogen og kommer med nogle tips og ideer til, hvordan man griber den første ansættelse an - og måske også nogle eksempler på, hvordan man ikke skal gøre :-).
Læs om arrangementet her.