november 2007 - Indlæg
I går kom de så, de nye takster til kørselsregnskabet:
Den skattefrie befordringsgodtgørelse op til 20.000 kørte kilometer vil i 2008 udgøre 3,47 kroner pr. kilometer. For kørsel udover de 20.000 kilometer vil satsen stige til 1,83 kroner pr. kilometer.
I 2007 udgør den skattefri befordringsgodtgørelse op til 20.000 kilometer 3,35 kr. og 1,78 kroner for kørsel ud over 20.000 kilometer.
Befordringsgodtgørelse (mellem hjem og arbejde - ikke firmaudgift, men den personlige selvangivelse):
De første 24 kilometer pr. dag mellem hjem og arbejde vil i 2008 fortsat ikke udløse befordringsfradrag. Fra 24 og op til 100 kilometer vil fradraget udgøre 1,83 kroner pr. kilometer, og for kørsel fra 100 kilometer og opefter vil satsen være på 0,92 kroner pr. kilometer.
--
Hermed er alle de almindelige takster og satser klar, og "den sædvanlige" side til udprint kommer i løbet af et par dage. Hvis du vil holdes opdateret: Tilmeld dig nyhedsbrevet. (Nyhedsbrevet udgives af Inloco Regnskab/Regnskabsskolen og kommer i øjeblikket ca. 8 gange årligt.)
Bogføring af kørselsgodtgørelse: http://anettesand.dk/page/2/?s=k%C3%B8rsel
Hvor er guldet? Hvilket site har du besøgt flest gange og med et stort udbytte?
Jeg har fuldstændig forelsket mig i TED talks, og siden hver tale tager mellem 5 og (oftest) 20 minutter, må man sige, at jeg har fundet en god tidsrøver - eller edutainment, hedder det vel?
To af de bedste indlæg er:
Sir Ken Robinson: Do schools kill creativity? Det både uhyre morsomt og "siger en masse om vores samfund", i dette tilfælde altså det noget ensrettede skolesystem, som ikke mindst vinder terræn i disse år.
Hans Rosling: Debunking third-world myths with the best stats you've ever seen Fantastisk. Intet mindre. Hans Rosling fremlægger nogle komplicerede fakta vedrørende verdens befolknings udvikling over tid med forskellige parametre på en uhyre interessant, elegant og logisk måde.
(Hjælp: Jeg ville embedde det sidstnævnte indlæg på http://anettesand.dk/2007/den-bedste-freml%c3%a6ggelse-af-tung-statistik/, men den bare loader og loader. Hvis nogen ved, hvad jeg gør forkert, vil jeg meget gerne høre om det. Indlæg fjernet pga. kodefejl....)
Men der er også mange andre rigtig gode.
Reglerne for, hvad man må trække fra af uddannelsesudgifter er forskellige. Fra virksomhed til virksomhed og alt efter hvilken rolle, man har i virksomheden. Der er bredere rammer for ansatte end for ejere. Og SKAT har truffet mange afgørelser imod selvstændiges fortolkninger af reglerne. F.eks. har der været afslag på fradrag af udgifter til NLP-uddannelsen for ledere. Fordi ledelsesdelen af NLP-uddannelsen er underordnet selvudviklingsdelen. Så det kan være en jungle at finde rundt i. Generelt er efteruddannelse og vedligeholdende undervisning acceptabelt for ejere af virksomheder mens tillæring af nye kompetencer ikke er det.
Læs mere om fradrag for kurser her.
Det endnu ikke helt eksisterende Anette Sand A/S har doneret de seks første bind af Franciskanerserien som 2. præmie i den store blogkonkurrence, Blogprisen 2007. Der var allerede givet så mange bøger i 1. præmie, at jeg syntes, det var bedre at fordele sagerne lidt. Så nu er der skabt en 2. præmie :-).
Du kan nominere en blog eller stemme på favoritten, når listen kommer ud den 1. december. Følg med her: http://www.blogmagasinet.dk/blogprisen-2007/
Og til jer, der interesserer sig for de dele: Jeg bogfører udgiften som reklameudgift og modposterer på "varekøb", hvor jeg har en særlig konto til Franciskanerserien. Begge dele uden moms, da momsen er trukket i forbindelse med køb af bøgerne.
"Anette Sand A/S - nu godkendt af FINANSTILSYNET" - nej, nej, nej. Det må jeg ikke skrive. Siger advokaten. For det kunne lede tanken hen på, at en offentlig myndighed har godkendt vores ambitiøse "Diplomkursus for bogholdere", selvom det ikke er tilfældet (endnu).
Det handler om, at hvis man, som jeg, vælger at invitere folk fra netværket til at købe en aktie frem for at låne pengene i banken, så er der tale om offentligt salg af aktier, og så skal man godkendes af Finanstilsynet, før man overhovedet sælger en aktie. De skal se budget, bestyrelsens sammensætning osv. Og dér har jeg heldigvis ingen problemer - bestyrelsen bliver den mest skrappe, man kan forestille sig. Og også stor: Med syv eksterne personer med hver deres ekspertise. Og budgetter har vi masser af. Bunkevis, faktisk. Konservative, gode budgetter.
Men ting tager tid. Revisor, advokat og Finanstilsyn skal hver have deres, heldigvis arbejder de rigtig godt sammen, sådan at jeg ikke skal være "driver" på lige den del. Jeg har andre opgaver. Jeg elsker tanken om at få den bestyrelse. Det giver frihed.
Bundlinjen er, at Anette Sand A/S tidligst kan holde stiftende generalforsamling midt i februar 08. Men på vores store netværksmøde igår, var der alligevel rigtig god gang i det hele. Vi var 48 personer i de nye lokaler, som vi ikke engang er flyttet ind i endnu.
Læs mere og se et enkelt billede her: http://anettesand.dk/2007/premiere-i-det-nye-kursuslokale/
Det er et spørgsmål om, hvor man slipper billigst i skat, når valget mellem privat bil eller firmabil skal træffes.
Mange virksomheder har behov for at have bil til. Hvis der er tale om kørsel med varer, er det ofte en gulpladebil, men er det personbefordring, taler vi om en bil på hvide plader.
Momsmæssigt er der forskel på biler med gule og hvide plader:
For gulpladebiler, som kun anvendes til erhverv, er der momsfradrag både for køb og drift af bilen. Men hvis bilen anvendes delvist til privat kørsel, skal der betales en tillægsafgift i henhold til Vægtafgiftsloven (på mellem 900 og 5.500 kr., afhængigt bilens størrelse), og man kan ikke trække moms fra ved købet.
Hvidpladebilerne kan man ikke trække moms fra. Hverken ved købet eller driften af bilen.
Der er to beregningsmetoder for erhvervsmæssig kørsel i privat bil....
Læs videre her:
http://anettesand.dk/2007/firmabil-eller-privatbil-%e2%80%93-og-hvilken-farve-plader/
Om at flytte regnskabet ud eller hjem
- eller mellem to eksterne bogholdere
Man skifter ikke bogholder så tit – men skal det ske, må det gøres ordentligt. Beslut dig for en dato. For at undgå dobbeltarbejde mellem den gamle og den nye bogholder, er det praktisk at skifte i forbindelse med en årsafslutning. Kan det ikke vente, så vælg en anden dato og hold fast ved denne. Men selvom du skifter i forbindelse med et nyt regnskabsår, må du regne med, at afslutningen af et og opstarten af et andet bogholderi for dit firma altid vil kræve lidt ekstra, både fra din side og økonomisk, dvs. i bogholdertid.
Indhent mindst to tilbud, hvis du skal bruge en ekstern bogholder, og tal med begge personligt. Regnskab er også kemi. Fortæl, hvor ofte du hidtil har mødtes med din bogholder, og kommenter på hyppighed og relevans for at give din eventuelle samarbejdsparter en idé om, hvor du vil hen. Stil spørgsmål. Lyt til sproget. Forstår I hinanden?
Hvad skal man spørge om - og hvad skal bogholderen bruge af information? Læs videre om det her:
http://inloco.dk/links-mv/om-at-skifte-bogholder/