Anette Sand

Blogging med børn

Sidste år lavede jeg et forsøg i en 6. klasse med blogging. Der var ca. 4 elever ud af en hel klasse, der var interesseret for alvor.

Tidligere har jeg introduceret blogging til ungerne derhjemme, men det er først nu, at den yngste har fanget ideen rigtigt. Det ser ud til, at der skal en vis alder til, før det fanger. Stefan er 12 år, og hans første forsøg, som ser ud til at blive til noget,  og som har stået på siden onsdag, kan ses her:

Stefans blog om klaver

Jonathan, nu 14 år, er ret erfaren og hjælper sin bror med at komme ind i det tekniske.

Der findes rigtig mange versioner af gode råd og regler vedrørende børns sikkerhed på internettet, f.eks. Microsofts. I forbindelse med undervisningen af 6. klasserne var jeg meget opmærksom på disse, men når jeg ser, hvordan Jonathan håndterer sagerne, herunder "tonen i bloggen" og personlige oplysninger, viser det sig heldigvis, at det slet ikke er noget problem at lade børn blogge frit fra leveren. Det, som ungerne går meget op i, er gadgets: Ting og sager, de kan hæfte på i deres sidebar, især Jonathan har hele tiden gået op i den slags. Og statistik, besøgtal mv. Jonathan har skrevet en del stile på dansk og engelsk om blogging og har der den fornøjelse at vide mere end sine lærere :-).

Men jeg kunne godt ønske mig et link til en god blogsamling for teenagere. Hvis børnene blogger for alvor, dvs. passer deres blog og laver relevante indlæg passende fordelt, så de også får nogle besøgende, skiller de sig ud fra "Arto-børnene", og er pludselig inde i en voksenverden. Hvor går man hen?

 

 

Kommentarer

Anonymoussagde:

Meget interessant - for mig også, da jeg er pædagog og har med unge at gøre.

Min erfaring er, at rigtig mange unge (under 18) ikke ved havad en weblog er. Hvis de gør noget i den retning, MySpacer de.

Jeg ser ellers webloggen som en oplagt mulighed - eller supplement - til at afprøve evner i almindelighed og sociale færdigheder i særdeleshed. Også for unge.

Jeg tror jeg vil gå i tænkeboks og finde ud af, om jeg bør inspirere nogen til at forsøge.

#den 05-11-2008 kl. 00:42
Er kommentaren brugbar? 0 0
Smid en kommentar

 

 

 


Få besked når der kommenteres (Log ind for at få tilsendt mail)