Hvad er din blog værd?

Jeg har blogget længst på Almindelig Sund Fornuft. Og den er blevet en integreret del af min kommunikationsplatform. Som sådan er den meget værd. Jeg har megen glæde af den kommunikation og kontakt, jeg får med de, der læser. Og jeg bruger den til opbevaring af forskelligt materiale, som jeg eller Inlocos medarbejdere kan få brug for, når vi f.eks. er ude hos kunder. Man kan jo måle på forskellig måde, og jeg har aldrig overvejet, at bloggen kunne have en værdi målt i kroner og ører, før jeg så følgende  test hos en anden blogger og medamino, Brian Brandt-Madsen  - og det måtte jeg da prøve:

 

Lige i øjeblikket skulle bloggen være knap 8000$ værd. Men det ville jeg nu ikke sælge den for. Men det er jo meget sjovt at overveje. Hvad synes du, din blog er værd?

Selskabsomdannelse: Warrents, aktieoptioner (og mere om A- og B-aktier)

Tja, man bliver jo lidt klogere hver dag. I hvert fald er der meget at sætte sig ind i, hvis man som lillebitte enkeltmandsvirksomhed går og drømmer om at lave et aktieselskab.

Jeg har tidligere skrevet om A- og B-aktier. Men nu har en revisor, som har set indlægget, gjort mig opmærksom på, at mine regneeksempler er meget atypiske. Normalt ville man have et meget lille antal A-aktier (som giver stor stemmeret, f.eks. 10 stemmer pr. 1000 kr.) og et meget større antal B-aktier (som giver f.eks. 1 stemme pr. 1000 kr.).

Så hvis man skulle skaffe sig en million, kunne man forestille sig for 100.000 kr. A-akter og resten B-akter. Normalt ikke halvt af hvert eller endda flere A-aktier end B-akter.

Det er OK at lave B-aktier helt uden stemmeret, men det er ikke altid en god idé - det er også rart for en B-aktionær at kunne stemme til generalforsamlingen, selvom han eller hun godt ved, at der skal mange enige B-aktionærer til, før det rykker noget.

Så har jeg prøvet at finde ud af, hvad forskellen på aktieoptioner og warrents er.

Aktieoptioner: Er en ret til på et tidspunkt at købe nogle (eksisterende) aktier..

Warrents: Er en ret til at købe nogle nyudstedte aktier, altså nogen, som ikke findes allerede, når man får sine warrents.

Det vil sige, at man kan skrive ind i aftalerne, at direktøren kan få nogle warrents, og på den måde har direktøren ret til at få udstedt nogle flere aktier, som han/hun selv kan købe.

Resume:

Et aktieselskab har en højere egenkapital end et anpartsselskab, nemlig mindst 500.000 kr. Og kravene til regnskabet er skrappere. Aktiekapitalen kan sammensættes af A- og B-aktier, som giver samme udbytte men har forskellig vægt stemmemæssigt, og det kan aftales, at der kan udstedes flere akter undervejs.

Det er et større puslespil, men man kan altså specialdesigne ejergruppen og dens indflydelse helt efter sit eget hovede, hvis man bruger de forskellige muligheder, der er.

Så kommer der alt papirarbejdet: Man skal have vedtægter - men hvad med aktionæroverenskomst? Er det noget, man har brug for? Det finder jeg lige ud af og vender tilbage med....

Selskabsomdannelse: A- og B-aktier

I min undersøgelse af emnet selskabsomdannelse er jeg inde i nogle overvejelser om, hvordan et eventuelt aktieselskab kan dannes. Det er helt klart, at der er et grundkrav på 500.000 kr. i ansvarlig aktiekapital. Men beløbet må gerne være større.

Lad os så sige, at jeg skulle bruge 1 mio. kr., og kun har en mindre beløb at skyde i forretningen og men har investorer til resten. For eksempel 275.000 kr. Så ejer jeg 27,5% af firmaet. Hvis alle aktierne er A-aktier, vil jeg også kun have 27,5% af stemmerne til generalforsamlingen. Og selvom jeg ville kunne acceptere at dele overskuddet, kan det jo godt være, at jeg ikke vil dele indflydelsen. I hvert fald ikke så meget.

Vi leger, at jeg gerne vil dele indflydelsen, sådan at jeg sidder på præcist 50% af stemmerne. Men godt vil dele det økonomiske overskud i forhold til det indskud, de forskellige investorer kommer med. Så er løsningen A- og B-aktier.

A-aktier kan tildeles en højere stemmeværdi end B-aktier. Sådan at hvis man køber en A-aktie til 1000 kr., har man 10 stemmer. Men hvis man køber en B-aktie til 1000 kr., har man kun en stemme. Men B-aktien udløser (kan udløse) stadig den samme del af overskuddet om A-aktien. Stemmerne ville så kunne fordeles sådan:

	Kroner	Stemmer
A-aktier	500.000	5.000
B-aktier	500.000	500
Stemmer i alt		5.500
50% indflydelse		2.750
Svarer til værdi i A-aktier	275.000
Rest A-aktier til salg	225.000
B-aktier til salg	500.000

Hvis nu man har en fantastisk plan, kan det jo godt være skidt kun at få 27,5% af overskuddet. Så var det måske en idé at låne nogle af pengene i banken i stedet og beholde lidt mere af overskuddet. Økonomisk gør det ikke den store forskel, aktionærernes indskud skal jo også forrentes, og de vil vente en højere rente end den, banken kan kræve. Men der kan være mange andre fordele ved at få aktionærer end lige pengene. Mere herom senere.

Jeg har ladet mig fortælle, at det er noget unikt dansk med A- og B-aktier, og at EU ikke synes om konstruktionen. Men at vi har det her, måske pga. tradition men også for at kunne sikre magten over visse virksomheder på bestemte (måske familiens) hænder, også når der kommer ekstra kapital ind. Og det giver nogle gode muligheder for at designe finansieringen, så den giver udtryk for lige netop den aktuelle virksomheds ledelsesform og kultur.

Selskabsomdannelse - hvad skal man vælge?

Så vidt jeg ved, var Jysk Sengetøjslager et enkeltmandsfirma indtil Lars Larsen omdannede til A/S i 1989 med sine mange hundrede butikker. Det er tjekket at have et enkeltmandsfirma: Minimumkrav fra SKATs side, man tager fuldt ansvar for alt, og kortene kan holdes meget tæt ind til kroppen.

Men der kan jo være fordele ved at omdanne. Og i det tilfælde, at man skal bruge fremmed kapital ud over, hvad det er sjovt at låne i banken (det vil sige, så snart man skal bruge mere end til den almindelige kassekredit), så skal firmaet ikke længere være personligt ejet. I/S er noget f...... har skabt. Nej, måske ikke. Men I/S-ere skal pakkes ind i kontrakter, så det vil noget, for at sikre sig mod hinanden og alle eventualiteter. Så hellere er ApS. A Prøver Squ (igen), som ovennævnte hr. Larsen engang har sagt - og er vidt citeret for.

Der er ikke så mange krav til et anpartsselskab. Men dog flere end til et enkeltmandsfirma. Nye regler siger, at revision ikke er obligatorisk, men at skulle aflevere selvangivelse for selskabet og indsende officielt regnskab - som stadig skal være udført efter alle kunstens regler - er også en arbejdsopgave. Og ansvarspådragende. Så revisorerne bliver ikke arbejdsløse foreløbig. 125.000 kr. + lidt til advokat/revisor er, hvad man skal bruge. Og det kan de fleste enkeltmandsfirmaer som er going concern vel skaffe.

Med aktieselskaber stiller tingene sig lidt anderledes. Revision er obligatorisk, og det skal endda være en statsautoriseret og ikke registreret revisor = dyrere regninger. Der er større krav til bestyrelsen, som skal bestå af flere personer, som skal anmeldes som ansvarlige til Erhvervs- og selskabsstyrelsen. Og man ryger op i en højrere regnskabsklasse, det vil sige flere krav, mere administration. Og så skal den ansvarlige egenkapital være mindst ½ mio. kr. Det koster også mere at stifte. Især hvis man ikke kan bruge en standardkontrakt. Og det ville jeg jo aldrig kunne :-)

Udtrykket er lidt anderledes i aktieselskaberne. Ikke meget, det er bare en lille toning: Aktieselskabsdannelsen er lidt tungere, og en halv million formøbles ikke helt så let som anpartskapitalen. Der er næsten altid hard core rådgivere inde fra starten af eller som en del af bestyrelsen/netværket, og reminisenserne fra "mikroiværksætter-jeg-gør-det-hele-selv-perioden", som i hvert fald jeg har været grundigt igennem, er meget små.

Så er der en masse spændende muligheder omkring finansieringen: A-aktier, B-aktier, aktieoptioner, fantomaktier (som er netop: Ingenting og en promille af overskuddet som alternativ bonusordning). Altså mange muligheder for at skære kagen bedst muligt.

Uanset hvad valget falder på, vil det være naturligt at gøre det pr. 1.1.08, hvis grundlaget ellers er en enkeltmandsvirksomhed, fordi der kan ske en (foreløbig) skattefri omdannelse, hvis det sker præcist pr. denne dato. Eller 1.1.09, naturligvis, men så længe kan man jo ikke vente, hvis først vækstplanen er ved at være på plads.

Præsentation - velkommen til Inloco-bloggen

Nydeligt initiativ med disse blogs, jeg håber, det bliver interessant læsning hele vejen rundt og at ikke for mange eksterne indlæg vil oversvømme os. Jeg besøger Amino for at læse autentiske iværksætteres meninger om hvad-som-helst, ikke for at studere Erhvervsbladet.

Jeg har aldrig præsenteret mig i den store præsentationstråd i Aminos debatforum. Så:

Jeg hedder Anette og har en virksomhed, som hedder Inloco Regnskab. Vi laver, som navnet antyder, regnskabsarbejde, bogholderi og div. administration for primært iværksættere. Men især underviser jeg folk i at gøre det selv.

Oprindeligt var Inloco ikke en bogholderivirksomhed men en butik. Det var en sød lille butik "Inloco Blandet Byhandel", hvor jeg solgte hjemmelavet naturkosmetik, friskkværnet korn (jeg elsker min kornkværn) og diverse økologiske hovsa-varer. Men økonomisk set var det ikke så bæredygtigt - den lå forkert og jeg havde ikke nok erfaring. Men plan B virkede, og nu har jeg en rigtig god virksomhed, hvor der er masser af udvikling hele tiden. Du kan læse om vores aktiviteter her:

http://inloco.dk (firmaets hjemmeside)
http://franciskaner.dk (lille håndbogsserie for iværksættere, som vi selv udgiver)
http://regnskabsskolen.dk (kurser i bogføring og regnskab)
http://MitRegnskab.dk (sammenligning af features og priser vedrørende regnskabsprogrammer) og
http://anettesand.dk (min egen blog med iværksætterbrevkasse)

Jeg bor i København K, og Inloco ligger også i København. Foreløbig!! (Vi skal flytte, men det bør jeg først skrive om, når jeg kender datoen...) Jeg er enlig mor til to halvstore børn, hvoraf den ældste gerne gør sig bemærket her:

http://jonathansand.dk

Så velkomment til min Amino-blog.

/Anette